søndag den 14. april 2013

Scrollwork til sofaen

Lørdag formiddag blev de sidste sting syet på den nye pude til sofaen.
 



Kabelmønsteret er taget fra "Scrollwork", som jeg har fundet på Ravelry.
Jeg har allerede strikket både en hue og et halsrør efter mønsteret. To stykker strik jeg dog aldrig har fået vist her på bloggen. 
Kabelmønsteret er tilpas udfordrende til at holde interessen fanget - og tilpas let at erindre til at egne sig som sofastrik i kombination med Netflix.

Puden er strikket i blødt merinould købt på lagersalg hos BC-garn for længe siden.

Jeg har allerede kastet mig over den næste strikkede pude. Lidt nyt skal der jo til i den "nye" stue.
For når jeg nu ikke kan vise jer det færdige stueprojekt pga. den uendelige "dør-føljeton", skrevet og instrueret af det lokale byggecenter, der først lover en leveringstid på 7 dage og alligevel først kan levere 4 uger senere - og desuden har fejlbestilt en dørkarm, som så ikke passer til den leverede dør, så vi nu må vente endnu en gang...  så må jeg jo kaste mig ud i at vise detaljerne.

:o)

3 kommentarer:

  1. Sikke en flot pude. Dejligt at have noget at sidde med ved fjerneren, som man selv har lavet. God dag! KH Charlotte :-)

    SvarSlet
  2. Skøn pude og sikke en dejlig farve.

    SvarSlet
  3. Vilken härlig blogg du har:) Undrar om du har bloglovin att följa med?

    Om du gillar inredning och mode, kan du kolla in min blogg:)

    Ha en kanondag

    LOVE Maria från inredningsvis.se

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz