søndag den 19. februar 2012

Man bliver lige overrasket hver gang

Hver eneste gang jeg tager mig sammen til at pudse det gamle frugtfad af sølv, bliver jeg overrasket over, hvor lyst og fint det er.


Jeg har fundet det i en kasse på et loppemarked engang. Det var utroligt anløbent og er sikkert blevet forbigået af andre købere i en evighed, så for en guldmønt blev det mit - og efter en omgang pudsning med masser af knofedt, fik det plads på udstilling i tallerkenrækken, hvor det desværre hurtigt bliver anløbent igen. 

En ordentlig omgang hovedrengøring i køkken og alrum i går fik mig dog til at forbarme mig over fadet, og nu  står det igen lyst og fint. 

Hovedrengøring er rasende kedsommeligt og hårdt arbejde...  og ikke engang en indlagt kaffepause gør det bedre.  Men godt selskab og musik gør det mindre rædsomt, end hvis jeg skulle gøre det helt alene.


Vi brugte halvdelen af lørdag i selskab med Ajax, rengøringsklude, skuresvampe og gummihandsker...


... før vi hentede ungerne hos Farmor og Farfar - og selv blev forkælet derude i nogle timer.  Velfortjent, hvis jeg selv skal sige det. 

Og nu er vi så klar til at tage fat på hverdagen. De TO vinterferier er overstået og hverdagen rammer i morgen klokken 6:45...  - og endda lidt tidligere for Gemalen. 



1 kommentar:

  1. Så kan du tage afsted med god samvittighed :) Dejligt!
    Og flot fad forresten.

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz