torsdag den 9. februar 2012

Et hjem med klaver...

Som barn lærte jeg at spille klaver. Musikkonservatoriet var slet, slet ikke på tale - men jeg hyggede mig bag tangenterne.
Siden er det gamle klaver jeg spillede på hjemme hos mine forældre foræret væk til anden side - og jeg har ikke spillet i noget der minder om 20 år.

Hvorfor er det så, at jeg pludselig cirkler om billeder som disse på Pinterest???

Smukke, malede klaverer...

Piano
piano
Teal...  Oh My

... som snildt kunne stå i vores alrum (måske fordi det er i alrummet, at husets absolut eneste frie stump væg befinder sig...)

Eller måske skal jeg bearbejde Gemalen til at vi hurtigst muligt får gjort udestuen helårs-beboelig, så jeg kan få opfyldt den ultimative drøm indenfor sort/hvide tangenter...

I have to find the space...  Or rebuild our house   ;o)
(Og hvis låget står åbent samler støvet sig ikke helt så slemt på det blanke sorte... eller noget...)

Jeg er ikke den eneste, der drømmer lidt bag et klaver...

Colin Firth...
Johnny Depp

Tror lige, at jeg skal tale lidt med Gemalen. Så mine børn også kan sige, at de kommer fra et hjem med klaver.
Åh, som jeg har fået lyst til at klimpre lidt igen...

3 kommentarer:

  1. Go for it!
    Jeg fortryder, at jeg skaffede mig af med mit. Jeg købte et andet for nogle år siden, som nu bruges af børn og børnebørn, og jeg er rigtig glad for, at der er et klaver i deres gamle hjem.

    SvarSlet
  2. Jeg kan godt forstå din lyst i den retning. Jeg kommer IKKE fra et hjem med klaver, men min bedstefar var klassisk musiker og underviste i klaver, så måske sidder det lidt i generne hos mig. Jeg var helt misundelig, når jeg besøgte skolekammerater i "klaverhjem"... :-) Jeg ved dog ikke, om jeg har tålmodigheden, og jeg kan slet ikke læse noder...

    SvarSlet
  3. Hvordan det det gået med gemalen, har I besluttet jer for, at blive et hjem med klaver?

    Hvis I har købt klaver, hvad har I så købt?

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz