Planerne for skuret har været lagt længe. Lukket skur på det gamle, støbte betonfundament - overdækket halvtag over resten af arealet bag huset.
God plads til det hele.
Måske for god plads, begyndte jeg at tænke. For har vi virkelig brug for små 40 kvadratmeter under tag, når vi nu ikke har barnevogn og klapvogn mere? Hvad skal vi dog bruge så stort et overdækket areal til?
Der har været diskuteret frem og tilbage - og der blev forleden indgået et kompromis, som indskrænkede det overdækkede areal en smule.
Men så faldt det gamle skur... og jeg stod og kiggede ud af køkkenvinduet og NØD, at udsynet ikke var spærret af et grimt skurtag. NØD lyset og luften omkring huset.
Og så tænkte jeg igen... Puslede lidt med en tanke... Og drømte lidt...
Om et åbent område lige udenfor køkkenvinduet. Om et mindre skur med en anden placering. Om et gårdmiljø bag huset. Om en kop kaffe ved et havebord i skyggen på en varm sommerdag. Om plads til flere grøntsager - og måske også blomster. Om klatreplanter op ad væggen - og et lille blommetræ, som tager udsigten til naboens farvestrålende rod i baghaven.
Og så satte jeg et par streger på et stykke papir... Og tænkte, at jeg hellere måtte farvelægge det hele lidt, så jeg virkelig kunne sælge ideen til Gemalen.
For jeg ved jo godt, at det ikke er mig, der skal fjerne det 10-15 cm. tykke, tunge støbte betonfundament fra det gamle skur... 9 kvadratmeter beton, som sikkert er lige så modstandsdygtigt, som de tyske bunkers ved Vesterhavet...
Det var heller ikke mig, der lagde 10 kvadratmeter fliser sidste sommer. Fliser som indgik i den tidligere plan, men som ifølge mine streger nu skal ligge et andet sted...
;o)
Jeg synes, at det er en god plan, du har lagt der, Karina, sammen med din beskrivelse af lys og rum giver den rigtigt meget mening!
SvarSletHåber, at du får solgt tanken, måske kan du forhandle lidt, hvis du tilbyder at hjælpe med at lægge den nye terrasse.
Og hey -
jeg tror altså, at cyklerne er punkterede...
Cyklerne er altid flade, Anne. Det er som regel kun Gemalens cykel, der er velsmurt, pumpet og toptunet ;)
SvarSletPå tegningen ligger de tilmed ned, for der er heller ingen støttefødder, der kan klare at stå i granitskærver :D
Jeg håber han er totalt modtagelig. Han har i hvert fald ikke dømt ideen helt ude - endnu, hvilket er et godt tegn.
~ Karina
Den plan bliver han da noedt til at gaa med til. Laekkert ser det ud, og saa giver et stort overdaekke plads til toerresnore naar det regner.
SvarSletGode streger - fin plan med gode argumenter. Jeg venter spændt på at høre, hvad han sagde.
SvarSletEn kold bajer er vel heller ikke af vejen ;)
Det er skønt med nye tanker og nye planer. Når det så oven i købet ser rigtig godt ud, kan det næsten ikke blive bedre.
SvarSletHåber du får solgt ideen :)
Den slags griber altid om sig ikke? Jeg synes du har tegnet nogle super hyggelige streger og mon ikke gemalen er enig når han får sundet sig lidt?
SvarSlet