søndag den 18. oktober 2009

Kage og mere kage...


Undskyld!

Denne blog viser altså ALT FOR MANGE kager...
(Den viser til gengæld meget nødig de mindre klædelige kilo, som de alt for mange kager på magisk vis (!) har kastet af sig i min retning!)

Men jeg er altså bare så begejstret for kager.
(Det er ikke så heldigt, når man samtidig er mindre begejstret for motion, men hellere vil strikke og sy...
Hvor mange kJ kan man brænde af på at strikke et par sokker?)


Måske skal jeg snart (af nød - ikke lyst!) til at blogge om kur, kostomlægning, tvangsmotion og lignende, men indtil da skal I da lige se, hvad jeg serverede for familien, da de kom for at fejre lidt forsinket fødselsdag for Emilie:


Endnu en hvid marshmellowfondant-dækket kage (Jeg har ikke fået købt farvepasta endnu... Måske burde jeg slet ikke, for så bliver jeg jo nødt til at bage endnu flere kager for at bruge farvet MMF...) - fyldt med chokolademousse og abrikosmarmelade. MEGET sød kage, der skreg efter rigelige mængder kaffe...

Og ved siden af den (og vindruerne, ikke oliven!) denne... hm... mindre heldigt udseende æblekage.
Det var et lille eksperiment, hvor jeg lagde æblebådene nederst i formen - og så hældte dejen over. Desværre blev den lidt... farveløs. Men den smagte nu ganske udmærket.


Måske jeg skulle forsøge at udvikle en passion for... rodfrugter...
Det ville helt sikkert være sundere!

2 kommentarer:

  1. Hvis jeg kunne skrive den lyd Homer Simpsom siger, ville jeg gøre det. Det ser godt nok lækkert ud det der :-) Mums.

    Kig ind til mig, du er prinsesse for en dag.

    KH Maria.

    SvarSlet
  2. Dine kager ser godt nok lækre ud :-)

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz