fredag den 23. oktober 2009

Hverdagstræthed


I dag modtog jeg en mail fra en meget god veninde.

Ud af hver eneste linie lyste trætheden - og desto længere jeg læste, desto mere klart stod det for mig, at hun igen er fanget i af den store energidræbende HVERDAG med aflevering og afhentning, madlavning, op- og tøjvask, rengøring, næse-, rumpe- og øjentørring, ulvetime, nattesøvnsforstyrrelser, forkølelser, madpakker og så videre.

Hverdagen med krævende fuldtidsarbejde - og alle de hjemlige pligter, der skal overstås før man ender med kollaps og slumring foran fjernsynet.

Hun er næsten lige startet på arbejde igen efter endt barselsorlov - og kontrasten er slående. Nu er der så tilmed 2 børn, der skal hentes og bringes og-og-og...

Åh, hvor jeg husker det - og åh, hvor jeg føler med hende. For der er jo ikke energi og overskud til en selv og alle de ANDRE ting, man gerne vil.
Så er det, at man midt i travlheden godt kan komme til at lide af hverdagslede - og drømme om weekender på mindst 4 dage...

Mine egne unger er heldigvis blevet så store, at der nu er mere overskud - omend ikke hver dag.
Der er stadig dage, hvor det hele føles surt og pligterne vejer tungt, men kravene er blevet mindre og frihedsgraderne større.

Nu er der igen tid og overskud til at sy og strikke, til at bage brød og kage, til at overskue og planlægge lidt mere end bare i morgen...


Jeg ville ønske, at jeg kunne pakke lidt af det overskud ned og sende det med posten til min veninde.

Ulempen ved at ungerne er blevet større er, at jeg i aften er TVANGSINDLAGT til at se finalen i Talent 2009...

2 kommentarer:

  1. Jeg husker tydeligt hvordan det var, da ungerne var små! - det var præcis som du beskriver det ... HÅRDT, men også dejligt på sin måde.
    I dag er mine store drenge blevet 10 og 12 år - så jeg synes jeg har fået en masse frihed forærende, kan fordybe mig i mine interesser og samtidig være der for dem, når de har brug for mig - for nu er det ikke HELE tiden de kalder og skal bruge en. På den anden side er det også svært ikke at skulle bruges lige så ofte mere.... Det er vidst dette her med at give mere og mere slip - den er også svær! Men en spændende udfordring.
    Kan ikke lade være med at le lidt af de gamle husmoderbilleder du viser her: Hun SMILER på alle billeder ... jeg tænker: Er det virkelig så skønt at gøre rent/vaske op/stryge tøj, at man ligefrem står med et smil på læben.. He He.
    .. sikke en smøre jeg fik skrevet her! Men jeg synes dit indlæg er interessant og godt - for det ER jo det vi alle med børn kommer igennem og skal klare på den ene eller den anden måde!
    Rigtig god weekend! Og tak for besøg og kommentar på min "herhosmig" blog.
    Hilsener fra Charlotte

    SvarSlet
  2. Jeg messer: "Det er en fase, det er en fase, det er en fase"... og lige pludselig er der gået et halvt år og alting er meget nemmere.
    Pludselig er der ikke flere kindtænder på vej, og pludselig kan de selv gå op ad trappen. -Men pyha, hvor kan det være svært på vejen.
    Så kan sådan en stooor æske chokolade være en god mor-opmuntring, hæhæ.
    Lidt hobby-tid alene med andre klatmalere hjælper også godt. Og hvis dagen så endes med lidt strikketøj , summerbird lakridsmandler, god the og blogs, så er verden egentlig ret ok.
    Jeg blev helt rørt over dit indlæg - det er jo lige sådan det er - og pludselig er fordelingen af svære og nemme dage stille vendt til fordel for de nemme dage. Glæder mig til den tid :-D

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz