torsdag den 1. oktober 2009

Æblechutney


Nogle af sommerens æbler er kogt til grød, som ligger i fryseren. 12 liter æblegrød blev kogt en dag, hvor ånden lige kom over Frau Putz og Gemalen.
Sammen med den enorme høst af bær, som vi har haft i 2009 - så er fryseren nu så fyldt, at vi er nødt til at tage noget op, hver gang vi vil lægge noget nyt ned ;o)

For nogle år siden fandt jeg en opskrift i et ugeblad. Kille Enna havde lavet krydret æblechutney, og det smagte fantastisk.
Jeg har desværre forlagt opskriften med den nøjagtige krydderi-sammensætning (Husker svagt noget om chili og diverse "julekrydderier") - men husker stadig smagen.

Den smag forsøgte jeg at ramme igen - men havde ingen hel chili i huset. Nu er jeg lidt en chili-kylling, så jeg turde ikke tilsætte knust chili...
Til gengæld blev æblerne kogt sammen med stjerneanis, vanille, stødt kanel, stødt nellike og stødt koriander.
Da de var kogt fik de lige en tur med stavblenderen, før jeg passerede mosen gennem en sigte.
Tilbage i gryden med den fine pure og så blev hele herligheden smagt til med sukker og kogt godt igennem, før jeg hældte det på glas.
Jeg glæder mig til at smage det på nybagt brød... eller til mad med bagte rodfrugter...


Når Frau Putz sådan hygger sig med at lave æblechutney på en helt almindelig hverdag... ja så kan det jo ske, at det går ud over noget andet. Aftensmaden for eksempel...
Det ser dog ikke ud til, at Andreas er ked af den havregrød som han og resten af familien blev spist af med ;o)

3 kommentarer:

  1. Uhmmmm..Det lyder dejligt, jeg bliver helt fristet til at koge æblegrød osv.

    SvarSlet
  2. Nej det er noget sært noget havregrød kan være så populært? Måske det er noget med at synlig sukker på aftensmad bare er for viiiildt.
    Jeg har arvet chutney fra min mor i år. Mums det er godt!

    SvarSlet
  3. Andreas is doing the licking for me! It must be really great chutney!

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz