Familieweekend 2009

Den årlige familieweekend med Gemalens familie er som regel fuld af aktiviteter, for det er en meget sporty familie (Frau Putz er ikke født ind i den, så hun er undskyldt!)

Det startede med 4...

... og 2 tilskuere (Andreas og Frau Putz)

... men som bier om honning...

Borde blev flyttet...

... og så var de pludselig mange aktive boldjonglører

Også tilskuerflokken voksede - og de tog det lidt mere afslappet...

Indtil der blev stillet op til Vikingespil/Kongespil i forhaven...




Også her var Andreas med som tilskuer. Jeg tror han glæder sig til han er stor nok til at kunne deltage i løjerne.


Emilie?

Hun havde travlt med at lege med de to tøser, som hun desværre ser alt for sjældent, fordi de bor i den anden ende af landet :o)

Eller er det os, der bor i den anden ende???

:o)

Strandtur

Familien Putz har tilbragt weekenden på Fyn - i Skipperhuset i Lundeborg - sammen med Gemalens familie fra Jylland og Fyn.
Huset ligger lige i nærheden af en skøn badestrand, og der skulle vi selvfølgelig ned.
Andreas' største mål med turen var at smide sten i vandet, men der var stort set ikke sten på stranden.



Strandskaller var der til gengæld masser af, og Andreas og Emilie var totalt opslugte

Andre i selskabet testede vandtemperaturen.

Her er det Farfar, der tager en kold dukkert.

Lille Laura - 2 år om mindre end en uge - kastede sig frygtløst ud i bølgerne til "Grandfætter" Lasse.

Selv efter et "styrt" med hovedet under vandet var der stor jubel over det våde element. En lille vandhund. Noget man vist ikke kan kalde Familien Putz, som alle holdt sig på land :o)

Hvorfor "Frau Putz" ?

Lige præcis det spørgsmål har jeg fået RIGTIGT mange gange - så her kommer forklaringen.

Jeg har "heddet" Frau Putz i rigtigt mange år. Siden engang midt i 90'erne, hvor min lillebror og jeg havde en længere periode, hvor vi talte "Pølsetysk"/"Pölsedeutsch".

Pölsedeutsch ist wo man so schön Deutsch sprecken wie es möglich ist ohne die ganze menge Wörter zu können - und wenn man die Wort nicht kennt dann findet man nur auf ein Wort - oder braucht eine andere Wort die Deutsch lüdest.

So ein Ding! (Og det lange pølsetysk-taleri har så også resulteret i, at Frau Putz aldrig taler tysk, for jeg er totalt sprogforvirret!)


Da jeg læste på universitetet havde jeg scoret et rengøringsjob på Christiansborg i de lange sommerferier.
Følgende telefonsamtale, som jeg førte med min lillebror, er nok ikke helt ordret, men på Pölsedeutsch lød det nogenlunde sådan:

"Ah, dann du bist ja eine Putzfrau" erklærede Kleinbruder, da jeg fortalte om det nye job.

Hvilket absolut ikke passede mig. "Du sollst mir nicht "Putzfrau" kalden"...

"Ah, aber dann bist du Frau Putz" - og det har jeg så heddet lige siden!

"Dann bist du doch Herr Putz" - og det har Kleinbruder så været lige siden... Tilmed i så stor grad, at han (næsten) har skiftet sit mellemnavn Peter ud med Putz...

... hvilket så også er forklaringen på, at min mand ikke er Herr Putz men "Gemalen" - for Herr Putz var jo allerede tildelt en anden - længe inden jeg mødte Gemalen.

Så det var forklaringen på, at jeg og bloggen hedder "Frau Putz"!

Haben sie eine schöne Wochenende... - alle jer med sjove navne - og selvfølgelig også god weekend til jer andre :o)

Marmelade ze French vay

De sidste (meget modne!) stikkelsbær blev plukket mandag aften - og så blev der lavet stikkelsbærmarmelade - på "den franske måde".


En af mine yndlingskogebøger er Michel Biehn's "Mine bedste opskrifter fra Provence".
En stemningsmættet kogebog krydret med små fortællinger fra forfatterens opvækst og liv i Provence - og fyldt med de smukkeste billeder, som altid får mig til at ville flytte til Provence... Desværre er den udsolgt fra forlaget, så det er måske lidt unfair at lave så meget reklame for den :o)

En af opskrifterne er på Bitter Orangemarmelade - og da jeg læste opskriften igennem undrede jeg mig over, at marmeladen skal have et opkog 3 dage i træk.
Siden har jeg mange gange selv benyttet mig af metoden.

Første gang var det dog ikke planlagt - men skete, fordi jeg ikke liiiiige havde tid til at skolde glas den dag, hvor jeg havde påbegyndt marmeladen - og heller ikke dagen efter. Her fik marmeladen dog lige et opkog, så jeg var sikker på, at den kunne holde til dagen efter.
Tredje dag lykkedes det dog endelig at få den på glas - og marmeladen blev fantastisk.
Undervejs kom jeg i tanke om, at det jo var det samme, der var gjort i den franske kogebog...

Præcis hvori forskellen ligger ved jeg ikke.
Måske er der slet ikke nogen forskel - andet end den, at man tror på, at marmeladen er anderledes :o)

I dette tilfælde er stikkelsbærrene kogt sammen med en stang vanille - og her kommer der mere vanillesmag ved de tre opkog.
Tror jeg!
Godt smager det i hvert fald.

Metoden kan også bruges med andre typer frugt og bær - og så er det jo herligt med sådan en opskrift der giver plads til at kaste håndklædet i ringen midt i et ambitiøst marmeladeprojekt.
Helt uden dårlig samvittighed kan man bare fortsætte dagen efter - eller dagen efter igen :o)

(Gad vide, hvor mange gange man kan give den marmeladen et opkog og udsætte den rædsomme skolde-glas-seance???)

Hvis du skulle have adgang til stikkelsbær - fra egen eller naboens, din mors eller din gamle farmors/mormors have... så er her min opskrift til inspiration. God fornøjelse.

Stikkelsbærmarmelade m. vanille

1500 g. stikkelsbær.
3 spsk. vand
ca. 800 - 1000 g. sukker
1 stang vanille, flækket

ca. 2 tsk. rød Melatin rørt ud i 50 g. sukker

Bær, vand, ca. halvdelen af sukkeret og vanillestangen blandes - og bringes i kog.
Lad marmeladen koge i 5-10 minutter - og sluk så for gryden. Læg låg på og lad marmeladen køle af i gryden.

2. dag bringes marmeladen igen i kog - og der tilsættes mere sukker, hvis marmeladen ikke er sød nok. Koges 5-10 minutter og afkøles igen.

3. dag skoldes glas til ca. 2,4 liter marmelade.
Bring igen marmeladen i kog - og smag den endeligt til med sukker.

Bland Melatin og sukker - og rør det i gryden af flere omgange, til konsistensen er som ønsket. Lad marmeladen koge i et par minutter ekstra - og hæld den rygende varme marmelade på de skoldede glas.

Efter afkøling opbevares marmeladen køligt (Evt. i køleskab).
Alternativt kan man skylle glassene i Atamon og tilsætte lidt Atamon til marmeladen.

Så er der stikkelsbærmarmelade til mange hjemmebagte boller :o)

Nødløsninger...

... har vi nok af i Familien Putz.

Der er desværre ikke altid timer nok i døgnet - eller overskud - til alt det vi gerne ville.

Frau Putz ville for eksempel gerne sætte et lækkert hjemmelavet måltid fyldt med gode, sunde, økologiske råvarer og masser af grøntsager på bordet hver aften.

I virkelighedens hverdag kommer Frau Putz til kort.

Jeg (som ikke kan leve op til at være Frau Putz altid!) ender ofte med at måtte ty til nødløsninger.

Det er meget ofte aftensmaden, som det går ud over. Ikke at vi ikke får mad, men det slow-food-måltid Frau Putz gerne ville servere, bliver det sjældent til.

Aftensmaden bliver oftest påbegyndt mindre end en time, før den skal stå på bordet, så det er begrænset, hvor meget gourmet-mad der bliver serveret i Familien Putz på hverdage...

Planlægningen kan være fin nok - men det med at huske at tage kød op af fryseren...

Det med grøntsagerne går heller ikke så godt, for ungerne rynker på næsen over det meste - eller ender med at pille alting fra på tallerkenen...

Økologien... Well... Det hjemmedyrkede er da ikke sprøjtet, men så går det heller ikke ret meget længere... Med de priser der er på mad, ville vi skulle leve af havregrød 2 dage om ugen, hvis vi skulle spise økologisk. Vi prioriterer det i hvert fald ikke højt nok, for det ER selvfølgelig et spørgsmål om at prioritere... :o)

Nå... men i dag var ingen undtagelse!

Intet planlagt. Intet optøet kød. Ingen ideer.

Og dog...

Det endte alligevel rimeligt. "Macaroni Cheese" på den nemme måde. Et lille eksperiment i køkkenet, som fungerede og smagte ganske udmærket.

En peberfrugt og drivhusets samlede beholdning af solmodne tomater blev kastet i foodprocessoren sammen med diverse krydderurter, salt og peber - og da det var kværnet til atomer (Så små grøntsags-hadere ikke kunne genkende det som peberfrugt!), blev der lige hældt en karton Mornaysauce (Karolines bedste) ned i!

Vupti-vupti-vupti...

I med de kogte pastaskruer, ned i et fad, rasp henover og så et par kugler frisk mozarella i skiver på toppen, før det hele blev kastet i en varm ovn.

Så kan de godt spise grøntsager, ungerne... :o)

Måske jeg skulle gå ned og tage kød op ad fryseren allerede nu, så jeg ikke står med det samme problem i morgen, og må finde på endnu en nødløsning...

Så er de her - endelig!

Årets første modne brombær...

Frau Putz' Favoritbær over alle - måske kun lige overgået af stikkelsbær... Hm... Det er svært at vælge...

I dag blev der plukket de første 300 g. modne bær - og mens Gemalen læste godnathistorie for Emilie skyllede Frau Putz bærrene og forvandlede dem til brombærmarmelade...

Det tager kun et øjeblik - men det smager skønt. Bedre fås det ikke...

Hm... Det skulle da lige være...

... hvis det blev serveret sammen med nybagte vafler og flødeskum :o)

Lektier i vente

Dette billede er et år gammelt...

Det er ikke til at tro det, men i dag er det et år siden Emilie startede i børnehaveklasse.

I morgen er det hendes tur til at danne flag-alle og tage imod de nye børnehaveklasseelever og give dem en god start.

I dag skal vi til gengæld møde sent. Klokken 10.00 - og der er derfor tid til at sidde lidt i sofaen og se fjernsyn.

Tidligere i dag sagde den kommende "Rigtige skole"-pige:

"Det bliver lidt mærkeligt. Nu er det slut med ingen lektier. Nu skal jeg lave rigtigt mange lektier hver dag".

Det var DET der manglede i at blive en RIGTIG skolepige.

Og om 6-7 år vil hun HADE lektier - tror jeg :o)

Nu er enden nået!

Hurra!


Nu er vi ENDELIG blevet færdige med at male det ... hegn!
Med pensel, altså...
Nu skal det bare lige tørre, og så skal de sidste 5 sektioner have 2-3 gange topmaling.
Men topmalingen skal sprayes på, så det er intet problem.

(Læs: Det klarer Gemalen - mens Frau Putz sidder inde i sofaen og strikker!)

For at fejre det, diskede Gemalen op med æblekage...
Se lige, så tilfreds han ser ud :o)

Rigtig gammeldags æblekage med hjemmelavet æblegrød (Gemalen gør et ihærdigt forsøg på at lave mere plads til årets høst i fryseren), æblekagerasp, flødeskum og paradisæblegelé.

Hvornår har du sidst fået det??? Mums!

Blafre - masser af farver

Der er konkurrence på Blafre... Se her.

Nøj, hvor gad jeg godt at vinde. Så ville jeg formøble det hele på et splitsekund!

Nyt gammelt tegnebord

Det er de utroligste ting man kan klunse sig til...

Sidste forår faldt vi over en seddel på en lygtepæl "Gratis Drivhus" - og så fik Familien Putz sandelig et drivhus. Kvit og frit. Det skulle blot flyttes - og det klarede Gemalen på en formiddag.
Vi fik skam også fliser med til gulvet... :o)

Efterfølgende blev huset, hvor vi klunsede drivhuset, sat til salg - og efter et år er det nu endelig blevet solgt, og ejeren har ryddet det for de sidste ejendele.

På fortovet var der stillet en masse "skrammel" ud - og se lige:

Nyt, gammelt tegnebord til Familien Putz.


Den tidligere ejer var glad, fordi vi ville overtage det. Hun har arvet det fra sin Morbror - og det har fungeret som computerbord indtil nu, hvor hun ikke har plads længere.
Nu bliver det så tegne-/skrive-/hobbybord her i Familien Putz.

Men først skulle det rengøres, for bordpladen var alt andet end ren...

Det fik en ordentlig omgang med skuresvamp og S1 Extra fra "Fars sæbefirma" - hvilket svarer nogenlunde til grundrens x 2. Skrapt skidt til skrapt skidt! :o)

Fernis og skidt i skøn blanding...

Bordpladen endte en del lysere end stel og skab - for lakken på bordpladen var slidt af , bortset fra en plet under den fastskruede blyantspidser, som jeg har fjernet fra hjørnet af bordet.

Jeg tror, jeg vil lakere hele bordet igen, så det kan få en lidt mere modstandsdygtig overflade.

Alternativt bliver det malet.

Lys turkis, måske... ?

I "dyngen" på fortovet stod også disse gamle vaskebrætter.

De kommer nok ikke i brug :o)

Men kønne og sjove er de da.

Te løek'

Gemalen har fødselsdag i dag - og det blev da fejret en lille smule.

Her det samme billede - dog uden beskæring. Det er altså ikke let at tage billeder af sine søde unger :o)

Nu har han desværre (!) været så sød hele året, at solen skinnede hele dagen - så det blev ikke til mange afslappende timer i en liggestol, selv om han holdt fri fra arbejde :o)

Raftehegnet er nemlig tørret - og så skulle der males. Det er med at udnytte enhver lejlighed, hvis vi skal nå at blive færdige i denne lunefulde sommer.

Så en rigtig "fest" har han tilgode til næste gang det regner!

Begrænset - eller frigjort?

Jeg har købt stof...

Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i... for der er ganske kort tid (25 dage! Uargh. Stress) til jeg skal til min lillesøsters bryllup - og et eller andet skal jeg jo have på...

Da jeg ikke lige er nogen "standard-størrelse" - og heller ikke har nogen intentioner om at bruge flere tusinde kroner på en skræddersyet kjole, som jeg skal have på en, måske to gange - så måtte jeg jo købe stof til at sy kjole af selv.

Som det næsten altid sker... så havde stofbutikkerne ikke det stof, jeg var på jagt efter...
Chiffon og satin/taft/satinfoer i samme - eller blot matchende nuance - var UMULIGT at opdrive.
Til gengæld fandt jeg noget mellemblåt "Shantung" (Fint navn for kunstsilke i 100 % polyester) som falder utroligt flot...

Farven er en mellemting mellem disse... og det skinner heldigvis (!) ikke som på billederne :o)

Frau Putz i vandfald...

Nu skal jeg så blot beslutte mig for, om jeg føler mig begrænset af stofbutikkernes manglende udvalg, idet jeg ikke kan komme til at sy den planlagte model...

... eller om jeg skal føle mig frigjort, fordi jeg nu er fri for mønsteret...


En ting er sikkert: Det kommer til at kræve en MASSE ekstra tid at lave eget design og ikke mindst mønster til dette blå Waterfall!

Tick-Tock-Tick-Tock...