Det er sådan én, der bare MÅ strikke et eller andet, der ligner en spændende udfordring og straks kaster sig ud i det - også selv om der allerede er gang i indtil flere projekter... Når udfordringen ved et stykke strik så er for aftagende - og som regel sker det i mit tilfælde når det færdige stykke strik blot mangler at blive syet sammen... så kaster jeg mig gladeligt over et nyt projekt... og det foregående ligger i en længere periode (Ind imellem i årevis) i en pose eller i strikkekurven, før det enten bliver trævlet op (man skal jo ikke spilde garn, vel?) eller lavet færdigt. For jeg får da ind imellem lavet noget færdigt. Specielt når det ikke kræver den store montering...
Jeg tager hatten af for "resultat"-strikkerne. Som sjældent har gang i mere end et stykke strik - og som i hvert fald gør deres arbejde HELT færdigt - og derfor kan tage deres strik i brug... Hver gang.
I går afkrævede jeg til gengæld mig selv et løfte! Jeg SKAL færdiggøre disse "lige-ved-og-næsten"-projekter, før jeg må kaste mig ud i fri leg med farveladen...
Cardigan til Emilie...
Strikket i det blødeste, blødeste, blødeste Babyalpaca & Bomuld - (selvfølgelig) fra Garnpusheren i Gug. - Og nej! Jeg får ikke penge for at reklamere - og heller ikke garn, selv om jeg da gerne ville have noget mere til lageret ;o) Det her garn er simpelthen så blødt, tungt og lækkert...
Mønsteret er selvkomponeret - og måske kommer der en opskrift fra min hånd, når jeg engang er færdig...
Med denne cardigan er der en SKARP deadline. På lørdag fylder Emilie nemlig 9 år - og så SKAL denne ligge indpakket og klar...
Så er der min Arwen cardigan. Som kun mangler at få syet søm under ærmerne... Næsten 2 måneder har den ligget der og stirret anklagende på mig...
Min "Mig"... som på et tidspunkt sidste vinter strandede pga. manglende garn... Garn har jeg fået mere af, men den er endnu ikke kommet op fra strikkekurvens mørke. Nu skal det være!
Næste projekt i rækken som SKAL færdiggøres er en lille poncho med snoninger. Strikket i Cascade 220 i en lækker blå nuance. Den mangler lige 5 cm. i længden og en lukning i halsen...
... og så stjernejakken til Andreas. Som senest skal være færdig til hans fødselsdag sidst i november.
NU skal der færdigtrylles UFO'er. Alle disse projekter SKAL jeg gøre færdige, før jeg må lege...
(Og jeg må nok for god ordens skyld tilføje, at det ikke er ALLE mine UFO'er, jeg har listet her... Der ligger et par stykker i kælderen... og sikkert også nederst i strikkekurven... Men de er ikke en del af løftet! Jeg er jo nødt til at være bare liiiidt realistisk... )
Farveladen har jeg pakket ned i en kasse. Ude af øje osv... Ellers tror jeg simpelthen ikke på, at jeg kan holde løftet til mig selv...
Holder du mig til ilden? Jeg kunne virkelig godt bruge en "projektleder" eller indpisker... En indædt "resultat"-strikker til at holde mig i ørerne ;o)
Eller er du også "proces"-strikker og har fuld forståelse for min manglende evne til at færdiggøre projekterne, fordi der er nye ting, der lokker?
:o)
Jeg er også processtrikker, hvilket viser sig ved, at jeg næsten ikke har noget af mit strik selv. Jeg forærer det væk så snart, det er færdigt.
SvarSletI virkeligheden er jeg ikke sååååå vild med strikket tøj, men jeg ææælsker at strikke og strikke udfordringer.
Jeg har gerne 2-3-4 projekter igang ad gangen, men det er sjældent, at jeg ikke får dem gjort helt færdige -(har dog 2 langtids-UFO'er liggende). Jeg bliver stresset af at ha' projekter liggende, som ikke flytter sig - som ikke "er igang", hvis du forstår. Derfor tvinger jeg mig selv til at slide mig færdig med dem, så jeg med god samvittighed kan glædes fuldt ud med et nyt projekt.
Jeg kendte det udemærket for mange år siden...havde også mange ting igang der som regel endte med at blive pillet op så garnet kunne bruges en gang mere...Så tog jeg mig selv i nakken og lavede en aftale(med mig selv) om at der aldrig mere skulle begyndes på mere end 1 projekt af gangen..den skulle være helt færdig og klar til brug inden nyt måtte startes op...Det har jeg nu overholdt i 20 år..(men det tog lidt tid inden det lykkedes) så bare hæng i og lov dig selv en eller anden ting som du gerne vil have når du har gjort de ting færdige som du har bestemt dig for.;-))
SvarSletMja, måske er jeg lidt af hvert. Jeg elsker at strikke og er nok process-strikker det meste af tiden. Men nogle gange, så dør gejsten lidt, og så er det resultat-siden af mig, der endelig får slæbt projekterne helt hjem. For jeg er jo oftest (altid?) startet på tingene, fordi jeg gerne ville lave dem, enten til mig selv eller til at forære som gaver til mennesker jeg holder meget af. Derfor kan det også være meget, meget svært at trævle noget op... det er dog sket en enkelt gang eller to.
SvarSletMonteringen guuuuuuud hvor kedeligt!!!!! Har to troejer strikket faerdige. Den ene mangler kun knapperne og den anden skal monteres. Meeen det er da saa meget sjovere at strikke. Det er derfor jeg har taenkt mig at studere top-down lidt naermere hehe.
SvarSletMen jeg hepper med hep hep hep.
Jeg kan rigtig godt lide at se de færdige resultater - både egne og andres, men det er klart processen jeg nyder. Og efter min klare overbevisning skal der være flere projekter i gang på samme tid. Nogen projekter egner sig nemlig til noget og andre til andet, og der er også noget med humør.
SvarSletFor mig er monteringen også en del af processen (som jeg faktisk godt kan lide...).
Selvom jeg vil glæde mig til at se dine færdige projekter, skal du nok ikke regne med mig til at holde i ørene, for nyt er også altid spændende :)
Jeg har været processtrikker i en grad, så jeg i forbindelse med en flytning gjorde kort proces og smed to sorte sække med UFO'er ud! På et tidspunkt havde jeg - men det havde så også noget med fattigdom at gøre - ikke mere garn i huset, end der kunne være i en skuffe i mit chatol...
SvarSletSynes, jeg har en fin balance i det nu. Mine ting bliver faktisk altid gjort færdige, men selvfølgelig har jeg gang i mere end ét projekt ad gangen. For der skal jo være noget, man ikke behøver kigge på, men bare have mellem hænderne, når man alligevel spilder tid foran komaakvariet. Noget, der er ikke fylder mere, end det bekvemt kan være i tasken (sokker og grydelapper er fine her). Og der skal varieres mellem strik og hækling. Jeg har altid gang i et eller andet tæppe.
Men tiden med UFO'er i hjørner og kroge er slut. Jeg elsker at strikke og hækle, men det stressede mig helt unødigt, at der var alt for meget, der ikke blev færdigt.
P.t. har jeg en sweater og en cardigan på pindene - julegaver. Jeg skæver over mod det hjørne, hvor et nyindkøbt 350 g-nøgle "Drops Verdi" - bragt i sikkerhed for katten - ligger og lokker.
Men nej, jeg kan nære mig :-)