;o)
Men da vi skulle have madklubben på besøg og der skulle bages madbrød, fik jeg pludselig lyst til at kaste mig ud i lidt leg med dej...
Flettede skulle brødene være, tænkte jeg - og hvorfor så ikke forsøge sig med noget smag- og farvetilsætning... Brødene skulle spises til grillet mørbrad med blandede krydderurter, så krydderurter i brødet ville sikkert passe fint til.
Havens udvalg af krydderurter blev derfor hakket og blandet i noget af dejen. (Persille, mynte, citronmelisse, timian, citrontimian, rosmarin, oregano og salvie. Anything goes. De stærke dog i mindre mængde end de mere milde krydderurter)
Bagerste brød med krydderurter. Forreste brød et "børnebrød" ;o)
Desværre indeholdt viktualierummet ikke den tomatpuré jeg havde tænkt mig, så planerne om trefarvet brød kuldsejlede lidt.
Til gengæld blev brødet til søndagens gæster trefarvet som planlagt - for der blev lavet rødbedesalat, og hvorfor så ikke liiiiige blande en lille, blendet rødbede i noget af dejen...
Gyyys...
... og her i flettet udgave umiddelbart før det endte i ovnen...
:o)
Nu fattes vi igen brød - men jeg tror morgenbrødet bliver i en mere "traditionel" udgave. Noget med nogle grove kerner, speltmel, nogle revne gulerødder og lidt krydderier fra Ostindien...
;o)
Lækkert ser det ud, dit brød.
SvarSletFår lyst til at bage selv. Nu!
Det ser da forrygende ud.
SvarSletHer i huset er det mest husbond, som ælter dejen og han har det ligesom dig: den gode gammelkendte opskrift. Efterhånden gider vi ikke hans brød længere og tigger om nye opskrifter. Men ok, vi kan jo også bare selv finde melposerne frem.
Jeg vil alligevel vise ham dine flotte brød :)
Man kan næsten dufte brødet gennem skærmen.
SvarSletJeg elsker også at bage, men jeg elsker også selv at spise det bagte, så jeg må holde lidt igen....
Det smagte også godt.
SvarSletKnus Anne Marie