Midt i mit hæklede tæppe har jeg været til hele to "møder" med mine strikkeklubber.
"Dogmestrik..." Klubbens navn siger ligesom det hele... Så kan man jo ikke dukke op med hæklenålen på slæb, så jeg kastede mig lidt hovedkuls ud i endnu en stribet taske - et lidt hjernedødt projekt, som egner sig glimrende til at snakke med nye mennesker og gramse på lækkert garn samtidig.
Men... med det hæklede tæppe godt på vej (og i hvert fald så tungt, at det ikke lige er handy at transportere med bus) og med endnu et møde i den "gamle" strikkeklub tænkte jeg, at nu måtte jeg hellere tage fat på noget nyt, lidt mere udfordrende strik.
Det købte mønster på "Acorns" blev fundet frem - og garnlageret blev gennemsøgt. Valget faldt på en spole Super Soft i farven (Ta-da... årets overraskelse)... Robins Egg.
Og jeg fik lavet strikkeprøver.
Og slået op.
Og tydet diagrammet med de temmelig opmærksomhedskrævende mønster-angivelser - på engelsk.
Og fik orden på de 3 A4-ark man hele tiden skal have liggende for at kunne tyde diagrammet (Temmelig dårligt organiseret mønster, hvis du spørger mig...)
Og jeg fik strikket de første 5 pinde.
Og jeg opdagede, at jeg havde glemt de short rows, som begynder på pind 3.
Og nu begynder jeg så forfra...
;o)
Den er så smuk! Hvilken farve har du valgt?
SvarSletDen er for kompliceret for mig, især når den er på engelsk-striksk, det er simpelthen det rene volapyk, synes jeg.
Held med den fortsatte strikning :)
Godt du ikke nåede længere end til pind fem.. til gengæld nåede du forhåbentlig at få en lille bitte smule styr på de mærkelige maskekombinationer :)
SvarSletTak for i går.
Heldigt du opdagede det så tidligt. Det er vel nok en smuk cardigan, jeg glæder mig til at se din udgave:)
SvarSlet