Jeg øver mig

Jeg har nu kun 14 arbejdsdage tilbage - og i dag er ikke en af dem.

I dag har jeg fri - og øver mig lidt på det, der liiiige om lidt bliver hverdag.

Selvfølgelig stod vi op til sædvanlig tid - for Emilie skal jo i skole til klokken 8:10, så selv om dynen nærmest nægter at give slip, så må jeg jo ud af fjerene og op i tempo.

Men når børnene så er afleveret og jeg cykler videre, svinger jeg ikke som sædvanlig til højre i krydset. I stedet kører jeg lige ud - hjem.
Det er altså en underlig følelse. At komme ind i et hus, hvor stilhed ellers er en sjælden luksus...

Og hvad skal man så lave de næste mange timer?

Starter med en kop kaffe - og kaster mig ud i noget, som til en vis grad udfordrer mig. Lace. Mit første rigtige sjal.



Sjal???
Shit! Nu bliver jeg vist for meget "mormor"... Tror hellere jeg må forære det væk, når jeg engang er færdig.
Men det er sjovt at strikke. Håber bare, at det kommer til at ligne billedet, når det engang bliver spændt ud...

En stor del af formiddagen har jeg en hyggelig, spindende varmedunk på benene, men senere vælger han sofaen i stedet.

Det giver mig "frihed" til at starte en portion dej - som måske ender som bolller, måske som brød... Tænker at familien vel vil sætte pris på nybagt brød, når de kommer hjem.

Og hvad skal jeg så lave nu? Hm... måske lidt frokost. Og endnu en kop kaffe. Og så vil tiden vise...

Det er nu meget hyggeligt at øve sig.

;o)