Isabella Smith er efterhånden mere blevet en tøjpusher end en interiør- og havebutik.
Det passer ikke helt ind i mit kram, for jeg er ikke nogen stor fan af tøj - og slet ikke dyrt tøj.
(Nu tror alle så, at jeg render nøgen rundt. Måske iført hjemmestrikkede sokker, men det er dog ikke tilfældet... Jeg bliver bare så frustreret, for mit enormt lange korpus kan altså ikke passe i ret meget af det standardtøj, som sælges i standardstørrelser... )
Forleden fik jeg så endnu et nyhedsbrev fra netbutikken - og se så lige, hvad jeg forelskede mig i:
Denne Poncho fra Part Two - med ærmer. Til den nette sum af 999,- (Hvorfor kan de ikke bare skrive 1.000,- ? Der er vel ingen, der lader sig snyde alligevel?)
Well... som sagt er jeg ingen fan af dyrt tøj - og slet ikke strikket tøj, når jeg nu med hånden på hjertet må indrømme, at jeg har kælderen fuld af kasse på kasse med strik og garn...
Derfor kaster jeg mig uden blusel ud i at kopiere denne poncho... I en anden farve og noget andet garn - og helt sikkert uden de tunge opsmøg nederst på ærmerne... men en kopi bliver det ikke desto mindre. Man kan jo ikke være lige original hver gang, vel?
Tror den bliver helt fantastisk dejlig i Cascade i mørk petroleum... (Hvad ellers? Når man nu har kælderen fuld af det garn...)
Så nu er der ENDNU et projekt på Want-to-do-listen... Gad vide, om jeg nogen sinde får færdiggjort de projekter, jeg allerede har påbegyndt???
G`Aften kære Frau Putz!
SvarSletKom lige tilfældigt ind på din blog og faldt over dit Copycat-indlæg. Hvor har du ret, er 999,- ikke nærmest, det tætteste man kan komme på en tudse ?? - og så er jeg i øvrigt vild med, at du straks kaster dig ud i en Copy-cat, SÅDAN - når man nu selv kan og vil!
Du har hermed fået en fast læser!
Knus
Lotte
Det er lidt sjovt ( or not!!!) for jeg har lige præcis her til morgen tænkt det samme. Der kom an mail og med den endnu en samling dyrt kluns og ikke meget andet der var værd at eje. Det undrer mig at hun nu er gået over til at være også en kludebutik, for dem er der ellers nok af i forvejen. OG med denne så berømte krise, er det der heller ikke logisk at det netop er det dyretøj hun satser på.
SvarSletJeg er enig i ponchoen og glæder mig til at se din egen udgave... en dag ;))
Kh Henriette