onsdag den 17. juni 2009

Jubilæum og en lille konkurrence

Jeg opdagede lige, at det i dag er et år siden, at jeg oprettede denne blog.
En blog, som jeg ved oprettelsen faktisk ikke anede, hvad jeg ville med - og som fortsat er underlagt en del "eksperimenter" :o)
Da jeg oprettede bloggen kendte jeg slet intet til Bloglandia og alle dets skønne indbyggere.
Jeg havde kun læst en enkelt blog (Uden at tænke over, at det var en blog) - nemlig den dagbog, som Madeleines far Jerry førte på nettet.

Frau Putz' blog blev startet... fordi min bror "Herr Putz" og hans kæreste "Panikhønen" drog til det store udland i et år - og startede deres egen blog.
"Det kan jeg s.. da også", tænkte jeg... og oprettede en blogprofil.
Det tog ca. 5 minutter - og så var jeg i gang - og trådte derved ind i en helt ny verden, som jeg i løbet af det sidste år er begyndt at kende, og som jeg glæder mig til fortsat at udvide bekendtskabet med fremover!


En verden, som er befolket af søde, inspirerende og ganske fantastiske bloggere. De bloggere jeg følger i hvert fald.
Der findes sikkert også morgensure, middagssure og aftensure bloggere, som bruger Bloglandia til at komme af med al deres vrede og frustration - men dem orker jeg ikke at bruge krudt på.

Og det er jo det fine ved Bloglandia. Hvis man ikke kan lide det sted man ender på sin rejse... så kan man hurtigt komme videre til den næste blog!

Havde det ikke været for Bloglandia havde jeg ikke fået inspiration til en hel masse af de ting, der efterfølgende er endt på min egen blog - og jeg er blevet inspireret til at færdiggøre nogle af de ting, der tidligere ville være endt som UFO'er i en pose - for som FO'ere kunne de komme på bloggen.


Bloglandia har givet mig enkelte store oplevelser - og rigtigt mange små. Herlige glimt af andre menneskers dagligdag - både den bloggificerede, til tider lidt sminkede dagligdag, men også den dagligdag, som minder om min egen, med sådan lidt hyggerod i hjørnerne og lidt for meget på to-do-listen.

Havde det ikke været for bloggen havde jeg aldrig fokuseret så meget på min egen og familiens hverdag - og i hvert fald ALDRIG taget billeder af noget så "almindeligt" som aftensmaden, marmeladen og brødet... :o)

(Og ja... Muffins. Jeg ved det godt. Jeg bager alt for mange muffins. Men faktisk er det ikke MIG. Det er Frau Putz!)

De helt trivielle ting bliver pludselig specielle - og betyder mere - når der kommer fokus på dem. Det er nok den største gevinst ved min blog.


Hurra for blogging - og hurra for Bloglandia!

For at fejre dette "jubilæum" vil jeg gerne (Igen inspireret af en masse andre bloggere rundt omkring i Bloglandia) lave en lille konkurrence på min blog!

Læg en kommentar ind under dette indlæg - og så deltager du i lodtrækningen om en præmie fra Frau Putz. Både bloggere - og ikke-bloggere kan deltage. Bare læg en kommentar.

Hvad præmien er ved jeg ikke endnu - alt dette "jubilæums-halløj" kom lidt bag på mig!

Hold da op, hvor skal jeg feste nu.

Jeg tror jeg vil lave mig en kop kaffe mere! :o)

10 kommentarer:

  1. Tillykke med dit første år som blogger.
    Du har en rigtig skøn og meget inspirerende blog så jeg glæder mig til at følge dig ind i dit andet år som blogger.

    SvarSlet
  2. Hello there! I think if it was not for this not "so ordinary" life of yours and blogging about it, I would not have had a chance of a lifetime to meet you! For that I am grateful. You are an inspiring individual, you have green hands and are a master chef, just to mention a few! So keep it up. I enjoy to peek into your life as well.

    cheers!

    SvarSlet
  3. Hej Frau Putz
    Tillykke med dig blogjubilæum.
    Jeg læser ind imellem din blog - og synes, at den er meget inspirerende. Endnu har jeg ikke selv vovet mig udi blogland -men mon ikke det bliver inden dit 2-års jubilæum??
    Hilsen Lillian

    SvarSlet
  4. Tillykke tillykke.
    Det lyder godt nok lidt farligt at deltage i en konkurrence, når man ikke kender hverken deltagerkriterier eller præmie. - Længste kommentar vinder en rodbehandling? Første kommentar vinder et spaophold i Hvidovre?
    Fnis

    SvarSlet
  5. Orv en konkurrence!!!
    Super fin blog du laver - nyder at følge med.
    Og tillykke med jubilæet!! Det er da stort!!
    Knus Lise

    SvarSlet
  6. Tillykke Tillykke og så vil jeg gerne vinde konkurrencen :-)
    Er det blå muffins til 26/6-09 ?

    SvarSlet
  7. Tillykke med det første år her på bloggen.
    Ja jeg har blogget siden nytår og hvor kan jeg dog give dig ret i de betragninger omkring at have en blog. Mig giver det så utroligt meget, og helt ærligt hvem ville tage billede af en leverpostej, hvis man ikke havde en blog. .. griner.
    Håber at du vil være her rigtig længe endnu.
    Knus

    SvarSlet
  8. Hejsa...og tillykke med årsdagen.... :o)
    Selv er jeg startet med at blogge for lidt over en måned siden og det har jeg bestemt ikke fortrudt... :o)
    Jeg benytter mig nu af chancen for at deltage i din konkurrence og dermed også for at lægge et lille pip om at jeg altså også kigger med hos dig, dog uden at have lagt en kommentar...indtil nu... :o)
    KH.

    SvarSlet
  9. JUBII!! En konkurRENCE!!!:D
    Jeg tager præmien! Bring it on!
    Cupcakes, babey!
    Yeah!

    Liebe,
    Herr Putz

    SvarSlet
  10. Jamen jeg vil da også gerne ønske tillykke og afsløre mig selv som den hemmelige læser af din hyggelige blog! Tror ikke jeg har kommenteret før! Tænk hvad en rask lille konkurrence kan gøre.. :o)

    TILLYKKE..

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz