søndag den 30. november 2008

Sne over Hvidovre

På Andreas' fødselsdag fik vi noget af det sjældne snevejr til Hvidovre. Det sneede fra tidlig formiddag til langt ud på natten.
Heldigvis tøede det ikke, så dagen efter var der FEST i baghaven.

Åh, hvor skal der lidt hvidt til at glæde familien.
Det skal for god ordens skyld siges, at Frau Putz' udendørs aktiviteter begrænsede sig til at stikke næsen og kameraet udenfor i nogle få minutter, hvorefter sneen blev nydt fra vinduerne og varmen indendørs. Var der nogen, der sagde "Frossenpind"???

Frau Putz er dog ikke den eneste i familien, der holder af at krybe op i sofaen, trække et tæppe godt op over benene og se en god film.

Jule-dilemma

Ja, det er jo snart jul. Der tælles jo ned øverst på bloggen, så det kan vel ikke komme som nogen overraskelse.
Gaveindkøbene i år er heldigvis til at overse. Frau Putz forudser derfor overskuds-jul med tid til at bage småkager, tid til at lave konfekt, tid til at pynte op - og så skal vi slet ikke være hjemme i julen! Hm...
Gemalen har fået sin julegave allerede! Saven står nede i garagen, og ser fortsat næsten ubrugt ud - og til den pris har han vist fået julegave de næste par år :o)

Gaverne til Frau Putz' lillesøster og mand er efter gensidig aftale sløjfet i år og det samme gælder gaverne til Gemalens lillebror og hans kone. Det er kun ungerne i familierne, der får gaver.

Frau Putz' lillesøster har på fantastisk vis købt fælles gave til Mormor og Morfar (Tak for det!).

Frau Putz selv har købt til de to største kusiner - og mangler nu kun til lille "Wauwra" i Odense, samt til Farmor og Farfar, Emilie og Andreas.

Andreas ønsker sig stort set alt - bare det har noget at gøre med racerbiler. Rorri Racerbiler eller Cars.
Eventuelt "Spajder-maan". Så vil hans øjne stråle af begejstring.

Men så kommer problemerne!

Emilie ønsker sig nemlig kun EN ting: En Nintendo!
Hun har fablet om den f.... ("Undskyld". "Mor, så er der penge i bandekassen!") Nintendo lige siden hun startede på Fritteren - og en del af drengene har da også sådan en, som de sidder med hovedet begravet i ved enhver lejlighed.

Men jeg er bare overhovedet ikke klar til at skulle give Kr. 1.099,- for sådan en dims + endnu ca. Kr. 300,- for et spil.
Jeg er nemlig overbevist om, at hun ikke vil finde den mere interessant end nogle af de andre computerspil hun ejer - eller de to små "bip-spil" hun allerede har. 2-3 dages interesse (måske 5 dage) - og så ligger der for Kr. 1.400,- og roder på gulvet på hendes værelse.

Endvidere er jeg overhovedet ikke klar til at lade hende tage et stykke legetøj til omkring Kr. 1.400,- med i skole! Jeg vil da ikke have et roligt øjeblik, hvis hun skal have den liggende i en taske ude på gangen mens hun sidder og laver noget andet nede på Fritteren. Jeg forstår simpelthen ikke de andre forældre! Der er altså også tyve på skolerne...

Og så er jeg simpelthen bare imod computerspil. Nogle af dem er da fine til indlæring (Hurra for Pixeline og JordbærMarie, som har lidt indhold!) men de fleste er da intetsigende tidsfordriv - og jeg ser for mig alle de overvægtige børn, der sidder og glor på et "Bip-spil" mens kammeraterne løber rundt i skolegården og laver noget aktivt og socialt.

Jeg vil meget hellere, at Emilie forfølger sin kreative side. Hun er næsten altid at finde på et af værkstederne i Fritteren - og kommer hjem med en hel masse fine ting, som hun har lavet dernede. Det er i mine øjne langt mere udviklende - og ikke mindst socialt - end et hvilket som helst computerspil.

Nej! Der er mange argumenter imod - og kun hendes egne for.

Men hvad gør man så, når man har en datter, som kun har ET ønske?

Jeg er jo også bange for, at hun sidder med en dyb-dyb skuffelse juleaften.

Jeg har meget klart givet udtryk for, at hun ikke får en Nintendo af os i julegave, lige meget hvor meget hun ønsker sig den - og jeg har også sagt, at hun skal finde på noget andet at ønske sig.

Men Emilie tror altså stadigvæk på Julemanden - og har total tiltro til ham. Han skal nok komme med en Nintendo, selv om hendes uforstående forældre ikke vil.
"Jamen jeg tror altså ikke, at Julemanden har råd til at købe så dyre julegaver til alle børnene" forsøger man så, men til ingen nytte!

What to do?

Well... løsningen viste sig at være noget så simpelt som en...
REKLAME!
Gemalen til Frau Putz er nemlig en af de der øko-flippere (SMIL!) som ikke vil have postkassen fyldt med reklamer (Og jo... hovedparten af tiden er Frau Putz enig med Gemalen i, at det er spild af papir!) men det resulterer så også i, at vi aldrig får nogle af de farvestrålende julekataloger, som kan inspirere til en lang ønskeliste.
Sådan en farvestrålende sag hentede Frau Putz i Legekæden i fredags - og så skal jeg lige love for, at der blev skrevet krydser. Både af Andreas og Emilie.
Så nu har hun masser af andre ønsker til jul.
HURRA!

Det Store Flip

Vi er blevet ramt af et flip med brødbagning i Familien Puts.

Det hele startede nok med kedsomhed - for hvor er sådan noget købt morgenbrød og købt brød bare KEDELIGT!!! Jeg forstår ikke, at bagere (Som jo skulle forestille at have stået i lære i en årrække for at lære at bage brød) vil være bekendt at sende sådan noget... @£§?&@$... brød ud på hylderne i deres butik.

KEDELIGT! Ensformigt! Krummeløst brød! ØV!
Hvad er der blevet af den FAGLIGE STOLTHED når enhver husmor kan bage brød der er bedre end bagerens! Ja... enhver person uden mindste talent udi madlavning kan købe en pose færdig brødblanding, tilsætte vand og gær og bage bedre brød end bageren...

Nå, men vi er altså gået i gang med brødbagning i den helt store stil. Mindst en gang om ugen.

På billedet ses resultatet af en indsats, som blev "knaldet sammen" i løbet af ganske kort tid en fredag aften og lørdag eftermiddag. Der mangler faktisk et brød på billedet. Det ligger fordelt i maverne på Familien Putz :o)

Fredag aften blev der bagt to lyse brød, dvs. brød kun med grovvalsede havregryn, ingen kerner, for Andreas vil ikke have brød med "Kernehus" i :o)

Samtidig blev der sat en surdej over, som blev til 4 brød om lørdagen. Dejen blev delt - og der blev tilsat lidt blandede julekrydderier til den ene halvdel (Stødte nelliker, kanel og lidt sukker. Sikken en DUFT!) mens den anden dej var mere basic. Masser af grove kerner og frø i begge slags - og revne æbler...

Så var der brød i fryseren helt frem til næste weekend... Brød med krumme... Brød med smag... Brød som mætter!
MUMS!
Det næste bliver vel, at vi begynder at bage vores eget rugbrød helt fra bunden... Men så tror jeg lige, at Frau Putz skal ønske sig en ordentlig røremaskine først, hvis ikke overarmene skal blive alt for ømme :o)

Men nu er det jo snart jul, og sådan en lille Kitchen Aid kan vel snildt ligge under juletræet...
:o)

Sikke en dejlig dag!

Yngste medlem af Familien Putz fyldte 3 år d. 21. november.

Nu er Andreas jo det medlem i familien der vågner FØRST - uanset hvad. Derfor vækkede han selv mor - før vækkeuret - og så giv vi sammen ind og vækkede Emilie, så vi kunne synge fødselsdagssang for ham og han kunne få sine gaver. Lidt vendt på hovedet, men meget værdsat alligevel.

Andreas er lige begyndt i børnehave, og efter så kort tid mente Frau Putz, at det måske ville være sjovere for ham, hvis det blev de "gamle" legekammerater og de elskede dagplejere, der kom og fejrede ham.

Så han fik besøg af tidligere dagplejer Kirsten og tidligere gæstedagplejer Birthe - og alle deres børn.

Det var en skøn formiddag, hvor der blev spist chokolademuffins (Med glasur og drys, som fødselaren selv havde puttet på) - og leget til den store guldmedalje.

Frau Putz var desværre så optaget, at hun helt glemte at tage billeder (Skam få dig!) - men det var en skøn fødselsdagsfest, og han fik mange fine gaver af gæsterne.

Om eftermiddagen kom Farmor og Farfar forbi til varm cacao, lagkager, flere muffins og flere gaver - og de fik skam også aftensmad og kaffe til sidst. Super hyggeligt - og Farmor har taget billeder, men de er desværre ikke digitale - og kan derfor ikke lægges på bloggen!
Til gengæld kan I se et par billeder af en glad Andreas her.
Og se: "Den hedder Hundehvalp" - og er Andreas' yndlingsven.
Det er skønt at blive 3 år.
Selv om han hver gang han blev spurgt "Hvor gammel bliver du?" svarede med stor overbevisning: "Fire år!".

Ja, man er vel utålmodig i den alder :o)

Om mandagen havde han så bamsekage med i børnehaven, så han blev også fejret dernede - og weekenden efter var der fejring med Jyderne, nemlig Mormor og Morfar, Moster Louise, Onkel Dennis og de to kusiner - og flere gaver. Og endnu en lagkage.
Og kameraet kom frem og forevigede, hvordan der blev pustet 3 lys ud.

Monogramsokker

Det blev jo lige til en "lidt" lang blog-pause, men det er lidt problematisk...
Når jeg blogger har jeg ikke tid til at strikke eller lave mad eller bage eller...

og når jeg er travlt optagt af noget af ovenstående har jeg ikke tid til at blogge.

Jeg synes det er sjovt at blogge, men der går altså tid fra nogle af projekterne, så nogle gange får bloggen lov at vente ret længe.


Men nu til det!

Først vil jeg afsløre de to "HEMMELIGE PROJEKTER", som blev sendt helt til Canada i forbindelse med Marias fødselsdag. Med i pakken var nemlig også et hemmeligt projekt til Herr Putz, som havde fødselsdag i september. Forsinket tillykke!


Herr Putz kom på et tidspunkt til at spørge, hvor man skulle skrive sig på venteliste til nogle af Frau Putz' sokker... så de skulle selvfølgelig have hjemmestrikkede, personificerede monogramsokker.
HP til Herr Putz og

PH til PanikHønen.
Sokkerne er her vist på Frau Putz og Gemalens fødder, men Andreas mente da også, at han kunne være sokkemodel:

Modtagerne blev heldigvis rigtigt glade.

Herr Putz sendte SMS med ordlyden: TUSIND TAK FOR DE FEDE SOKKER!!! :-D Yeh! Perfekt fit, seje snoninger og mit helt eget GULDMONOGRAM!! B-) Yes, mand!

og Maria supplerede med SMS'en: WEEE!!! Monogram sokker, hvor sejt! Tusind tak :-D De er meget imponerende.

Skønt med sådan en modtagelse! Tak for det. Frau Putz håber I nu kan holde fødderne varme og hovedet koldt over there!

søndag den 2. november 2008

Maria har fødselsdag...

... og det har hun jo idag...


Tillykke til Panikhønen, som desværre er så langt væk i Canada, at hun ikke kan få et fødselsdagsknus! Derfor dette elektroniske, farverige


K N U S !


Til gengæld kunne der være et Hemmeligt Projekt eller to på vej til Vancouver med snail-mail...



Den Ultimative pakke

Efterår er lig Rodfrugter i massevis - og af dem kan man lave det Ultimative:
Langtidsstegte rodfrugter i pakke. Nemt og fantastisk lækkert


Læg lange stykker bagepapir på kryds i bunden af en bradepande. De skal være mere end dobbelt så lange som bradepanden, så de kan foldes omkring indholdet.


Læg blandede rodfrugter og andet godt i bradepanden.
Der kan f.eks. anvendes kartofler, gulerødder, rødbeder, selleri, sweet potatoes, jordskokker, pastinakker, æbler, løg, porrer og hvidløg (Hele eller halve fed). Alt skrælles/renses og skæres i grove stykker.
Denne blanding krydres med salt, peber og hele kviste timian - og overhældes med olivenolie.
Fordel bacon i mindre stykker over, hæld lidt vand eller rødvin ved - og læg en KLUMP kød ned i pakken. Det kan f.eks. være nakkekam uden svær, en hel kylling eller andet, som tåler langtidsstegning uden at tørre ud. Kødet krydres...


... og så pakkes det hele ind i bagepapir - Luk pakken så hermetisk som muligt vha. kødnåle og sæt den i ovnen ved 200 grader i minimum 2 timer. Har man bedre tid kan stegetemperaturen med fordel sænkes til 175 grader i 3 timer.


Efter nogle hyggelige timer i sofaen med "A Cardigan for Arven" og duften af aftensmaden i næsen kunne Frau Putz og gemalen åbne for dette:


Og så til sovsen:
Tip bradepanden, så stegeskyen i bunden kan øses over i en kasserolle - smag den til, jævn den med lidt maizena og tilsæt evt. lidt kulør, da skyen har en tendens til at være lyserød pga. rødbederne...

Og sæt dig så til bords og nyd det!



Velbekomme!