søndag den 28. september 2008

Tøsesokker

Ja, det er ikke alle projekter, det tager lige lang tid for Frau Putz at færdiggøre.
Garnet fra i går blev lynhurtigt konverteret til disse lyserøde tøsesokker.
Jeg blev totalt inspireret af nyt sokkemønster: "Arch-shaped Socks" af Jen Showalter / Mean Girl Design, som jeg fandt via... ta-daah... en blog. (Bloglandia er et fantastisk sted!)
Temmelig tricky mønster, når man som jeg ikke helt følger opskriften - de skulle jo ikke være i damestørrelse, når de var til Prinsessen.
Herover er sokkerne set fra siden - og undersiden...
... og her fra siden og oversiden...
... og her prøver prinsessen så sokkerne. De er fantastisk fodformede...


og mønsteret under sokkerne er da ret sjovt.

Næste projekt med dette mønster bliver til mig selv - og med endnu mere mønster under foden. Blev inspireret af "Zebraknits"-blog, hvor de var strikket med rib under foden også. Fantastisk stribeeffekt. http://zebraknits.typepad.com/zebraknits_a_knitting_jou/2008/07/underfoot.html

Garnet til prinsessens nye sokker er "Fox" fra Mayflower - og almindeligt uldgarn (Superwash).

Nu har jeg til gengæld næsten et helt nøgle "Fox" tilbage, så nu skal der findes på et eller andet sjovt med det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz