Det er IKKE mig de har arvet løbeevnerne fra. Og så siger vi ikke et ord mere om det!
Til gengæld er der da løbere både på den mødrende og den fædrende side af familien. Sidste weekend var hele familien i Skagen for at se Gemalen i skarp konkurrence med Herr Putz og Frøken I. Udfordringen var et halvmarathon - og vi var med som heppekor.
Store smil ved start...
Omkring halvvejs på dagens 21 km. heppede vi dem fremad på gågaden...
Imens gik ungerne og jeg rundt i Skagen midtby (og frøs! for der blæst' en wældig wind den daw ud fra vest...)
Så vi hyggede os gevaldigt med varm cacao og cafe latte på en solbeskinnet café.
- og så var det tid til at tage imod løbenørderne.
Smilene var dog erstattet af lidt mere anstrengte grimasser, da de nærmede sig målstregen. Gemalens gyldne sko var lidt mindre Diggiloo-Diggiley-gyldne på det tidspunkt ;o)
Frøken I var til gengæld "flyvende" - og havde på den sidste halvdel af ruten hentet de to "drenge" ganske gevaldigt.
Alle gennemførte i fin stil - og var udmærket tilfredse med tiderne.
Medaljer fik de også - og hjemmelavede flødeboller.
Ungerne var også ganske tilfredse med deres indsats på dagens motionsløb - hver omgang var ca. 2,2 km. så der er blevet løbet langt på de små ben. Gad vide, om de også ender som løbenørder, når de bliver større?
Så må jeg drikke min cafe latte alene
;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz