lørdag den 9. juli 2011

Spejlinger

Det nylige regnvejr har for mange bragt noget negativt med sig...  græsplænerne i kvarteret er mange steder fyldt med indhold fra oversvømmede kældre, butikker er midlertidigt lukkede osv.

Men regnvejret og den medfølgende oversvømmelse gav os en helt speciel oplevelse, da vi tog havnebussen til Trekroner Fortet.




Kælderen i Kasematet var oversvømmet - med smukke spejlinger til følge - men resten af fortet er bestemt også et besøg værd, hvis I er på de kanter.
Trekroner Fortet er et dejligt åndehul - kun ½ times sejlads fra Nyhavn.


Siden vi sidst besøgte Trekroner Fortet er der kommet mere liv på stedet. Udstillinger omkring fortets historie, film om Slaget på Reden og "gå-på-opdagelse-i-kælderen-med-lommelygte". Det sidste var dog lidt for uhyggeligt for Andreas og Emilie - og lidt for vådt...




Fantastisk udsigt ind mod København...


... og ud over havet. Da vi besøgte Trekroner, var udsigten dog begrænset til et af de andre Forter. Sverige var forsvundet i disen.  


Og findes der noget bedre og mere afslappende end en sightseeingtur fra vandsiden, når man er på storbyferie?


4 kommentarer:

  1. Flotte billeder, vand kan være utroligt smukt :-)

    SvarSlet
  2. Smukt, det er det. Og så kommer jeg lige i tanke om bygningerne har godt af det :)

    Det er mange år siden jeg sidst var på Trekroner. Måske vi også skulle tage en tur derud.

    SvarSlet
  3. Jeg har aldrig været der - måske jeg skulle overveje det på et tidspunkt, når haven ikke kræver lige så meget som den gør lige nu.

    SvarSlet
  4. Vi skal til Kbh i ferien, og det var da et oplagt sted at tage hen. Jeg har været i Kbh tusindvis af gange, men jeg har aldrig været ude på fortet. Hvad koster en tur derud?

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz