tirsdag den 21. december 2010

Hemmelighedskræmmeri

Jeg beklager den meget sporadiske opdatering her på bloggen. Det skyldes alt sammen hemmelige projekter, som skal være færdige til jul.  Julegaver, der i nogle tilfælde er i sidste øjeblik...

De sidste par uger har jeg kæmpet for at færdiggøre et af de hemmelige projekter. Det holdt hårdt, for der har været meget andet på programmet, men færdig blev den, og jeg skal selvfølgelig nok vise frem på bloggen. Efter jul.  Indtil da må jeg henvise til projekt-info på Ravelry, for her har modtageren nemlig ikke log-in.  Hæ-hæ.

I går - 3 timer før aflevering - blev projektet pakket ind. Efter små-panikpræget arbejde til forholdsvis sent på aftenen i en periode.

Og nu er der så gang i endnu et hemmeligt projekt - eller snarere to projekter, som kører sideløbende. Denne gang er de dog af mindre art, og det skal nok lykkes for mig at få dem færdig til juleaften.  Tror jeg.

Til gengæld bliver det nok ikke til mange indlæg her på bloggen, hvilket jeg beklager.
Men I har nok også gang i så meget, at I slet ikke har tid til at læse blogs alligevel...

;o)

søndag den 19. december 2010

Pakkekalender-leg

I dag var det min tur til at åbne en pakke i "Den kreative julekalender". 

Pakkerne har ligget og lokket i et par dage - og jeg er vildt imponeret over de små vedhæng, som var sat uden på pakkerne. Lavet af bittesmå rørperler - og den til højre fortæller lidt om, hvem jeg har fået gaverne fra. 


De er nemlig fra Trine med bloggen "En søhest".


Inde i den fine, grønne æske fandt jeg disse møbel-håndtag-knopper (Hvad de end hedder?) som Trine har hæklet betræk til. Jeg er vildt imponeret, for jeg bliver nok aldrig god til at hækle, og det må have været et stort arbejde.


Men ikke nok med det. Jeg fik jo to pakker - og den anden indeholdt denne fine uro med to strikkede neonpink julegrise.  Nu skal jeg bare finde et sted at hænge den op, hvor Lizzy ikke kan nå den, for ellers er levetiden nok ikke så lang   ;o)


Tusind tak for gaverne, Trine.

:o)

søndag den 12. december 2010

Wiiiiih!

Jeg har vundet.  I en helt særlig Winter Prize Draw hos Laura Sparling.

Jeg har endda vundet førstepræmien. Et helt sæt af hendes Vinterperler.

(Picture borrowed from "Beads By Laura" I hope it is OK, otherwise let me know and I will remove it)

Perler?  Jamen har jeg ikke allerede perler nok?  Så mange perler, at jeg sælger ud af dem på Perle Putz?

Jow-jow... men derfor kan man jo godt blive helt enormt glad for at vinde fine snehvide iskugle-perler fra en andens hånd.

Laura lever af at lave perler - check hendes hjemmeside, hvis du vil se flere flotte perler og følge med i livet hos en perlemager, som lever af at sælge sine perler...

Thankyou Laura.

fredag den 10. december 2010

Imponeret

En gang imellem falder man altså lige over noget, som er helt specielt imponerende.
I dag var det Klidmosters peberkagehus, som jeg fandt frem til via Baduts jule-love-link-kalender.

Nøøj, hvor er det fint - og jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget arbejde det ville kræve at gøre det efter...

Jeg har efterhånden set flere peberkagehuse rundt omkring i Bloglandia - og næste år tror jeg helt sikkert, at jeg skal prøve at bygge mig et hus. Men helt så fint som Klidmosters bliver det ikke.

I dag har jeg til gengæld lavet dej til peberkager efter Sif Støbejernskasserolles opskrift, så i morgen skal ungerne og jeg lege peberkagebagere. Det bliver dog mest i form af hjerter, grise, træer og stjerner, eller hvad vi ellers har af udstiksforme.  Huse bliver det nok ikke til i år. Selv om jeg er fristet...

- og så fandt jeg også en fantastisk sød lille kat på Klidmosters blog. Dens legesyge lillebror er derfor flyttet ind i min sidebar. Den ligner Pelle "Pelsen" en lille smule - og den får mig til at smile...

onsdag den 8. december 2010

Expedit expedut

Jeg kan jo ikke ha' siddende på mig, at Herr Putz fryser om ørerne...  Så på nul komma dut har jeg strikket hans hue - for 4. gang.

Fotograferet uden "fyld" kan man bedre se strukturen i det strikkede. Biser langs kanten for neden, "vaffelmønster" i midtersektionen og biser rundt og rundt på toppen.




Det hele flader lidt ud, når der kommer et hoved ind i huen.  Her er det Emilie, der agerer Herr Putz - men lige om lidt ryger den med posten til det høje Nord.


Nu tror jeg til gengæld også, at jeg kan strikke den næsten i søvne.

;o)

tirsdag den 7. december 2010

Perle Putz - Grand Opening

Så er jeg i luften.

De første perler er fotograferet og sat til salg på min nye blog Perle Putz.


Jeg håber du vil tage godt imod den.


Her finder du indtil videre et stort udvalg af mine håndlavede perler - og der kommer flere til, efterhånden som jeg får lagt dem ind.


Kig en tur indenfor - og ned over siden. Der er mange forskellige perler til salg. Måske er der også en du bare må eje - eller måske finder du lige præcis den julegave, du står og mangler til din veninde, din søster, svigerinde, mor, svigermor...


Kommentarer eller forslag til udformningen af min nye blog modtages gerne - er der f.eks. oplysninger, du mangler om perlerne? Giv mig endelig besked.

Du er også mere end velkommen til at snuppe mit lille "banner" øverst i dette indlæg og sætte det på din blog. Jeg vil sætte stor pris på lidt hjælp med at få spredt budskabet om "Perle Putz".


Kærlig hilsen
Karina aka Frau Putz - og nu "Perle Putz".


mandag den 6. december 2010

Hjertegave

Jeg har været i perlebunken for at finde et bidrag til "Hjerternes Fest".

Mit bidrag er denne perle i klart blåt glas med små, hvide blomster indfældet.


Den er samtidig med til at markere min "Grand Opening" af salg af perler fra "Perle Putz".

Det kommer der SELVFØLGELIG meget, meget mere om lige her på bloggen. I morgen. For lige nu er jeg totalt udkørt.

C-Ya tomorrow.

:o)

søndag den 5. december 2010

Det er processen. Det er processen. Det er...

Jeg er nødt til at mumle mit "Når alt går galt med mit strikkeprojekt"-mantra om og om igen i dag. "Det er processen".

Andreas og Gemalen bruger nu flittigt hue 1 og hue 2 - men Herr Putz har stadig iskolde ører, så nu skulle det være! Hue 3 til Herr Putz blev strikket i weekenden. Med et par proces-stoppere undervejs.
Der blev først trævlet 1/3 hue op, fordi der var et problem med kanten. Strikkede videre. Trævlede igen lidt op, for den virkede lidt lang. Undrede mig, men strikkede videre - og hvad sker der så, da jeg prøver den næsten færdige hue?

Hvordan F*** kan den være blevet så stor? Mumle, mumle... Skumle, skumle.
Kontrollerede mine "noter" på Ravelry - og opdagede, at jeg har strikket denne hue på pind 4, mens de tidligere huer er strikket på pind 3½.
Godt så. Jamen så starter jeg da bare forfra. Igen. På pind 3½.

Det er processen.

Det er processen.

Det er!

Det ER processen.


Herr Putz... Jeg beklager, at din hue ikke som lovet er at finde i postkassen på tirsdag.
Jeg har liiiiige lidt strikkeprocesser, jeg skal igennem! Noget med lidt optrævling og en frygtelig masse kaffe for at skylle den her ned!

;o)

fredag den 3. december 2010

Hjerternes Fest

Så er den i luften.

Bloggen, hvis primære formål er at samle penge ind til Mødrehjælpen. Så vi kan hjælpe nogle af dem, der mangler penge til at fejre en god jul sammen med deres børn.

Til gengæld for en donation på 50,- til Mødrehjælpen får du et lod i en konkurrence om en masse lækre præmier.

Præmierne er fordelt i 5 bunker - og disse bunker vokser dag for dag. Bunkerne bliver fyldt med lækre ting fra hele landet - glade mennesker bidrager med præmier, og du kan også være med, hvis du har lyst til at give noget til Hjerternes Fest.

Klik dig ind på Hjerternes Fest - og se hvordan.


Jeg selv kaster lidt perlende juleglæde i gavebunken - og så kaster jeg da selvfølgelig også nogle lodder i hatten, og håber på, at det bliver mig, der vinder en af de 5 gavebunker.

Hvad med dig? Skal du også være med til at hjælpe Mødrehjælpen og sprede lidt juleglæde?

Kom nuuuuuu!

torsdag den 2. december 2010

Showtime

Så er der lidt til bedsteforældrene...

video

(Og til dem, der ikke er bedsteforældre, men måske alligevel kommer til at se videoen af ren kedsomhed(?): Det er MIN pige i den lilla "hip-hop jakke"... som fleecetrøjen er blevet omdøbt til...)

Fra "Showtime" på Fritteren i dag. (Og Gemalen/Far er stadig ikke helt tilgivet, at han ikke fik starten på det helt enestående show med på optagelsen...)

Emilie dansede sammen med sin veninde Emma - sammen udgjorde de "E-pigerne".

Hold da op, hvor har de øvet meget - og hvor har det fyldt meget i Emilies tanker. Godt det hele lykkedes.

Stolt var jeg. Og kneb da også en lille tåre, der i salens mørke. Hvor var det sejt, at de turde stille op foran en sal fuld af tilskuere.

;o)

onsdag den 1. december 2010

Så blev det jo december

Årets måske simpleste juledekoration er lige blevet kreeret i samarbejde med Andreas.

Tykt, tykt kalenderlys (Mon vi når det i år?), lærkekogler, et par fine svampe og en glitrende fugl fra Søstrene Grene.



:o)

Det sner igen

... og jeg elsker det!

Du hører altså ikke mange klagende ord fra min mund, når verden farves hvid og det sparsomme vinterlys kastes tilbage og forstærkes mange gange.

Besværligt, ja. Fortovet skal skovles, bilen graves fri, vi må gå i skole og børnehave, fordi vejene er for farlige at cykle på. Men når alle besværlighederne er ved at gøre mig sne-sur, så tænker jeg blot på alternativet: Iskold regn og gråt vintermørke.


Lige nu skinner solen tilmed - mens der daler store, hvide fnug ned fra himlen.

Andreas har fået en fridag fra børnehave i dag og ser Løvernes Konge - og jeg tror, jeg skal have mig en kop kaffe.


1. julegave i box

Klokken var kun 9:15 på denne første dag i december, da jeg kunne erklære den første julegave "Færdig".
Heldigvis er det ikke alle årets julegaver, der som denne skal laves helt fra bunden, for så ville jeg nok ende med at få stress - igen.

;o)

Og jeg gider overhovedet ikke en kommentarboks fuld af "Jamen jeg har da allerede købt alle mine julegaver"! Tak.

Et petroleumsblåt sæt til Kusine Karoline. (Håber ikke hun læser med her...)
(Ja-ja. Mit kamera NÆGTER at gengive den farve, men hele sættet er altså petroleumsblåt og ikke blåt.)


Den lille vest er strikket i mørk petroleumsblå Arwetta Classic. Det skønneste, blødeste merinould tilsat lidt nylon, så det også kan holde til brug.
Små pufærmer og hæklede blomster - hvad mere kan man ønske sig, når man er 4½ år gammel?
Kontroller stavning


Dertil en kort nederdel med wienerlæg i babyfløjl. Og selvfølgelig også med hæklede blomster.


Jeg er ikke en "hækler" - og blomsterne er af typen: Den kan jeg aldrig lave magen til igen. Men jeg synes da, at jeg er sluppet hæderligt fra det. Det ligner da hæklede blomster ;o)


Suppleret med hvide leggins og en hvid, langærmet bluse, er hun vist klar til at erobre verden.

One down... A lot to go. Godt jeg har 23 dage endnu.

:o)