torsdag den 26. september 2013

Æblechutney


Det er sæson for æbler i lange baner, og hjemme hos os forvandles en stor del af den nedfaldne frugt til æblechutney.
Det smager fantastisk ovenpå hjemmebagt brød.  (Og sikkert også fantastisk, hvis du køber dit brød...)

Hvis du skulle få lyst til at lave din egen version er her en slags opskrift. Der er aldrig to portioner, der bliver helt ens. Det hele afhænger af dine præferencer, mængden af de enkelte krydderier  - og hvad du har i krydderiskuffen.


Æblechutney.
Æbler
Skrællede og skåret i mindre stykker. Det går som en drøm, når man har en "Moster Hulda".
 
 
Yep. Gryden er "beskidt". 
Det er nemlig dagens anden kæmpe portion, og hvorfor skrubbe gryden, når det er det samme, der skal i? 
Yep. Vi elsker æblechutney. Meget...

Krydderihylden hen

F.eks.
Hele krydderier:
Vanillestænger
Stjerneanis
Groft knust chili
Stødte krydderier:
Kanel (rigeligt)
Kardemomme
Ingefær
Nellike (Ikke for meget - smager ret dominerende)
Koriander
Spidskommen
Allehånde
 
 
 
 Alt koges sammen til æblerne er møre. Pureres igennem en sigte - og tilsættes sukker efter smag.
 
Varmes op til kogepunktet under omrøring og hældes på skoldede glas.
Simple as that.   God fornøjelse.
:o)

fredag den 20. september 2013

Må man hjernevaske små børn?

En eller anden kom til at overhøre, at der godt kunne bruges en leder mere i den lokale spejdergruppe - og så kom en eller anden vist nok til at melde sig...

Det er sjovt som sådan en grøn spejderskjorte kan passe så mange år efter den sidst blev båret.  Ikke at det er den samme spejderskjorte. Den jeg tager på nu er af nyere dato - men sådan helt mentalt passer den grønne spejderskjorte mig helt utroligt godt.

Jeg var bestemt ikke sikker på, at jeg stadig "kunne" det der spejder-noget.  Det er jo nærmest en menneskealder siden jeg sidst sang en spejdersang, sidst bandt et knob, sidst sov i telt med edderkopper (Gyys!  Den bro har jeg ikke krydset endnu, men snart...) og sidst skulle forsøge at lære nogle andre noget spejder-relateret. 
Kunne jeg overhovedet det?  Og hvordan håndterer man lige en flok på omkring 30 børn, der har krudt i r...   Det sidste er jeg heldigvis ikke alene om - og de andre ting...  de hænger sjovt nok ved og kan hentes frem fra et eller andet sted på rygmarven.  Hvorfor er det lige, at man stadig kan teksten til "Vi er grønne ulveunger", når det er 30 år siden man sang den sidst???  (Når man ikke kan huske, hvad man fik til aftensmad i tirsdags...)

Og jeg hygger mig. Helt vildt. Det havde jeg sjovt nok ikke set komme. Jeg ER pludselig spejderen igen - og må konstatere, at det der man siger om spejdere...  "Spejder er ikke noget man går til. Det er noget man er". Det passer.

Meen... jeg er jo på nogle områder også en strikkenørd... og lidt en heks...

Så i går kom jeg nok til at hjernevaske nogle børn en lille smule. Præge dem i en retning, som de måske ikke havde valgt at gå, hvis det ikke var fordi de var spejdere i lige præcis den gruppe...

Jeg fandt nemlig på, at de skulle farve garn vha. planter.

Så der blev savet brænde og lavet bål.

 

Bygget en trefod og fundet bålgryder frem - og samlet regnfan ind, som supplement til de røde og brune løgskaller, som jeg havde samlet ind og medbragt hjemmefra (Undskyld til mine egne unger, som måtte spise løgsuppen...).

 

Og så blev der kogt heksebryg, mens vi sad samlet om det varme bål og sang.



Og der var en hel flok spejdere, som syntes, at det var helt fantastisk at de havde været med til at forvandle hvidt uldgarn til lysegult, mørkegult og grønt uldgarn.

Mon ikke man også kan sætte en flok spejdere til at snitte deres egne strikkepinde - eller væve - eller...   Det hele kan jo ikke gå op i Morsealfabetet (Hey... der er jo INGEN, der morser længere! IPhonen ligger også i lommen på en rigtig spejder...). 

;o)

torsdag den 19. september 2013

Ginny's Cardigan til Louise

Sidste uges kursustur til Jylland gav mig mulighed for at give min søster "julegaven som bare ikke ville blive færdig".

For næsten to år siden fik hun et gavekort på et stykke strik efter eget valg - og med mulighed for valg mellem forskellige typer garn. 
Hun besluttede sig for "noget med flagermusærmer og bred ribkant forneden" - i alpakka.

Mange, mange timer senere - mange, mange meter alpakka senere... blev det hele trævlet op igen.
Jeg ville simpelthen ikke forære noget væk, som var helt igennem håbløst.  Slasket og uden facon.  Nix. 
Så helt frit valg fik hun alligevel ikke.  Alpakkaen blev dog genbrugt - og kombineret 50/50 med supersoft lammeuld fra garnpusheren i Gug. For at give lidt facon og hold til alpakkaen. 

Jeg havde nemlig set Ginny's Cardigan - og investeret i mønsteret, som er at finde i magasinet "The Unofficial Harry Potter Knits". Et blad, som er fyldt med fristelser.

12 dage tog det at strikke cardiganen. Plus en smule ventetid på knapperne, som blev bestilt hjem fra Hong Kong. 
En super spurt på tid. Ret imponerende, faktisk, med tanke på, hvor længe det håbløse projekt var under vejs.  Sådan går det vel, når man er motiveret i stedet for det-bliver-aldrig-godt-demotiveret...

Dagen før afgang til Jylland fik jeg tilmed taget billeder af vidunderet... 


Den fik alligevel ikke ugleknapper som planlagt.
Knaphullerne var lidt for små - og de små margueritter passer så fint til min søster, synes jeg...  



Ginen er størrelse 38 - min søster havde bestilt størrelse 40, så den sidder lidt løst på billederne.
Det er en meget kropsnær model - og kort - så min egen, orange udgave er dels strikket en del større for at give en løsere pasform, dels en del længere, da min højde absolut ikke egner sig til taljekort strik.

Min egen er dog stadig ikke færdig. Ligger og passer sig selv lidt i skammekrogen og venter på at blive taget til nåde.  Måske i weekenden, hvor vi skal på endnu en tur til Jylland (den 3. indenfor 14 dage...  Halløj Storebæltsbro, min gamle ven...).

Hvis du vil se flere detaljer og mere om mine ændringer på den antracitgrå Ginny til Louise, kan du finde dem her på Ravelry.


   

tirsdag den 17. september 2013

Fønixen, der gik op i røg...


Jeg har meldt mig ind i en Swingergruppe - ikke en Swingerklub - men en Swing Knitting gruppe på Ravelry.

Det fine Swingbird tørklæde, som jeg strikkede til min veninde Katrine var mit første bekendtskab med Swing Knitting - og det var jo sjovt - så da jeg så endnu et projekt som faldt i min smag investerede jeg de godt 100,- som det kostede at få tilsendt "Workshop 7" - Swingy Phoenix.

Det var sjovt så længe det varede...  og før frustrationerne satte ind.

Workshoppens metode kræver en uendelig mængde sikkerhedsnåle i et utal af farver - og i virkeligheden er de inderligt overflødige efter min mening.  Det er nemlig ikke særlig svært at se, hvor du "vendte" din short row tidligere - og så vende der igen senere.  Samme overspringshandling lavede jeg også med Swingbird tørklædet uden problemer. 

HVIS man ikke kan læse sit strik (og sjusse sig til en hel masse undervejs) vil man komme til kort med "Workshop 7".  Den er nemlig fuld af henvisninger til metoder, som er beskrevet i de tidligere workshops.  "Se Workshop 3" og "Se Workshop 5".  Som så igen koster omkring 100,- stykket. 
Det stod ikke i den beskrivelse, der var af workshoppen før jeg købte den via Ravelry.  Det blev dog anbefalet, at man havde lidt erfaring med "Swing Knitting" - og det mente jeg jo nok, at jeg havde efter Dreambird. 

Jeg strikkede en del på min Fønix i løbet af et kursus torsdag og fredag. Pauserne tillod mig at kigge i papirerne og planlægge næste move - og der blev strikket i toget til og fra kurset i Jylland.

Da jeg kom hjem fredag aften så det sådan ud...

I det sparsomme dagslys

Og med blitz...

Blitzbilledet afslører årsagen til min frustration.  Se lige den der "midterlinie" i sjalet.  Hvordan den skifter retning. 
HVIS jeg nu havde sat mig ned og læst de 66 (seksogtres!) sider workshoppen strakte sig over - så havde jeg sikkert opdaget, at venstre langside ifølge designeren har 242 masker - mens højre langside får 203 masker.   (Jeg endte med 240 og var på vej mod 201...)
Det er skisme ikke særligt symmetrisk - og må helt klart have noget at gøre med den der bugtende midterlinie.


Så den lille trekant til højre blev trævlet op - og udtagningerne langs den nederste kant bliver øget, så jeg alligevel ender med to langsider, der er lige lange.


Til gengæld får jeg en kant mod "halskanten", der knækker et lidt underligt sted. Meeeeeen... mon ikke det efter en omgang stræk bliver mindre synligt end en spids, der ikke hænger midt på ryggen...

Og skulle du nu sidde og tænke, at det sikkert er fordi jeg ikke har fulgt anvisningerne slavisk og har "sjusset" mig til skævhederne, så er det ikke tilfældet. Jeg har nemlig kontrolleret og dobbeltkontrolleret antallet af udtagninger undervejs - og det hele passer. Bare ikke den matematik, der ligger til grund for formen på sjalet.

HVIS du ønsker et link til workshoppen - sig ikke, at jeg ikke advarede dig - så finder du den her på Ravelry.

Nu vil jeg strikke videre.  Mangler de sidste centimeter af trekanten - og derefter yderkanten, 18 retriller med pænt over 500 masker pr. pind... 

Jeg er til gengæld langt fra færdig med at strikke med snoede linier...  Til gengæld er jeg færdig med at købe dyre workshops fra den strikdesigner.


søndag den 15. september 2013

Endnu mere frustrerende strik...

Nyt strikkeprojekt - fordi den orange cardigan var for stor som turstrik og fordi jeg trængte til noget nyt og spændende og mindre frustrerende...   Og spændende ser det da også ud, ikke?  



Mindre frustrerende er det dog ikke, for hold nu op, hvor er jeg åbenbart uheldig med mine valg af strikdesign i øjeblikket...  Dyrt og dårligt...
Mere herom, når jeg vender tilbage via min computer. IPads egner sig ikke til links og billederne er bestemt heller ikke af de bedste...  Til gengæld egner de sig fint til hurtige indlæg med luftning af strikkefrustrationer  ;o)

Nu tror jeg dog, at jeg har fået rettet lidt op på den manglende symmetri... Og resten må jeg klare med en kraftig omgang stræææææææk efterfølgende.

Næste gang vælger jeg noget gratis fra Familiejournalen...

;o)


onsdag den 11. september 2013

Kyklop-bryster

Ind imellem kunne man ønske mere af strikdesignere, end de leverer. 
Specielt når jeg ind imellem har betalt temmelig mange penge for et mønster forventer jeg altså også, at jeg får noget for dem...
 
Jeg synes for eksempel godt, at man kan forvente, at der er teststrikket - bare en lille smule.
Desværre oplever jeg nogen gange, at de har regnet og tegnet sig frem til andre størrelser - men der er tydeligvis ikke teststrikket i andet end størrelse M.
 
Et godt eksempel på dette er min anden "Ginny Cardigan".  Første gang jeg strikkede den var der ingen problemer.  Det var størrelse M og med en lille bryststørrelse - og det hele passede. 
 
Fedt.  Jeg strikker lige en mere til mig selv.  I størrelse XL - og med en større barm.  I mønsteret er der indlagt brystindsnit - og jeg strikkede glad løs indtil det gik op for mig, at der vist var gået noget helt galt i forhold til beregningerne.
 
Hvis jeg fulgte mønsteret ville min cardigan passe mig, hvis jeg så sådan ud:


 
Det gør jeg så heldigvis ikke...  og jeg måtte regne en del for at få brystindsnittet til at slutte et sted på cardiganen, som passede til en lidt mere normal person - med to bryster.
 
Så nåede jeg til vejs ende - og måtte konstatere, at de indtagninger, der var spredt ud over overdelen passede fint i størrelse M - mens der i størrelse XL burde have været taget kraftigere eller hyppigere ind - for jeg endte med et langt skorstensrør af et overstykke, som gav uklædelige buler hen over kravebenet.  Om igen... 
 
Det sidste blev jeg så irriteret over det, at jeg i første omgang kylede den "færdige" cardigan hen i et hjørne og svor, at der kunne den få lov til at ligge. Senere forbarmede jeg mig over den, for jeg vil jo gerne have det færdige resultat - så nu er der trævlet et godt stykke op, og jeg mangler "kun" det sidste. Igen-igen...  
 
Sidst jeg oplevede noget lignende "blacklistede" jeg designeren Carol Sunday - for hendes "Acorns" kan ved den søde rødgrød heller ikke være teststrikket i andet end størrelse M...   Fedt mønster... men i str. XL går det da helt galt med matematikken flere steder...
 
Hurra for designere, der får teststrikket før publicering.  Buuh til de andre.