Frau Putz

Alene hjemme...

2012-02-15T09:09:00.000+01:00

Først vil jeg gerne præsentere noget, der minder om en Verdenssensation...

Tyve roser fra Gemalen. På Valentines Day. (At han så kaldte det "Mors dag" viser vel bare, at jeg kan forvente endnu en verdenssensation i år, eller hvad?)

Og det var skam ikke de eneste blomster, jeg fik i går...

For svigerforældrene havde købt tulipaner til mig, da de kom forbi til lidt eftermiddagskaffe, noget ridetime-oplevelse og en bid aftensmad, hvorefter de tog hjem med et par børn ekstra i bilen.

Og nu er vi så alene hjemme.

4 hele dage og 4 aftener uden børn... Vinterferien tilbringes hos farmor og farfar - og det giver forældrene nogle sjældne frihedsgrader...
Gemalen skal selvfølgelig på arbejde i dagtimerne, men hvad skal man så bruge sådan nogle børnefri aftener på?

Den første blev brugt sammen med syklubben i kælderen, mens Gemalen havde en fest ovenpå med HØJ musik næsten til midnat...

I aften skal jeg strikke. Sammen med resten af strikkeklubben, som kommer her og skal holde mig ved selskab, mens jeg kommer et stykke deropad på mit seneste projekt... En Jane Austen-inspireret strikket kjole, som jeg blev inspireret til på Pinterest - og straks kastede mig ud... En kjole på pind 3...

(Der er et stykke vej endnu til det er en kjole...)

De to sidste aftener skal udnyttes til en tur i biografen - og helt sikkert noget af det mad, som ungerne normalt rynker på næsen af. Kærestetid. Og måske et slag Scrabble og en flaske vin...

Fastelavn over lave gærder

2012-02-13T20:20:00.000+01:00

Ind imellem springer alle vel over, hvor gærderne er lave - og det er vel egentlig OK, så længe man ikke lander i leret mudder på den anden side...

Fastelavn kom tidligt i år - for i skolen slår de katten af tønden den sidste skoledag før vinterferien.
Vi måtte derfor i al hast ("Nå for søren... er det nu fastelavn... igen... Ups da... Det kommer bag på mig - igen...") finde på udklædning til ungerne - så torsdag kort før lukketid gik turen til Legekæden. Ikke noget med sjove, kreative gør-det-selv-løsninger her - og jeg er helt sikker på, at mine unger var lykkelige for den beslutning. Sidste år var Emilie "Madam Skrald" - og har lige siden talt om, hvordan hun blev drillet af nogle af skolens drenge med at hun "lugtede af skrald" o.lign. (Godmodige drillerier, forsøger hendes mor at indvende, men forgæves...)

Så i år blev der KØBT kostume - og det eneste vi skulle nå var derfor at lægge en troværdig klovne-makeup tidligt fredag morgen.
Rigtig klovne-postkasserød læbestift var dog ikke til at købe for menneskepenge i centeret, så hun måtte nøjes med en mere afdæmpet nuance fra den hjemlige beholdning. Til gengæld fandt vi flydende eyeliner både i koboltblå perlemor og skriggrøn glimmer-version, så der kunne trylles en troværdig klovn frem - ... og med den vinterbleghed hun og resten af familien lægger for dagen behøvede vi ikke den skrækkelige, hvide sminke ;o)

Andreas var en ud af 24 røde ninjakæmpere (Emilie talte dem)... og et kort øjeblik var jeg nervøs for, om Gemalen mon havde hentet den rigtige dreng på fritidshjemmet, for han havde nemlig stadig hele outfittet på, da han kom hjem ;o)

Men Hey... det aller bedste er næsten, at jeg er totalt foran med fastelavnskostumerne til den årlige tøndeslagning i haven, når vi rammer søndag... I hvert fald ungernes. De voksnes kostumer plejer så også at være ret så improviserede-i-sidste-sekund-prægede... og sidste år... jeg var egentlig ikke rigtigt klædt ud, vel?

:o)

Et hjem med klaver...

2012-02-09T15:06:00.000+01:00

Som barn lærte jeg at spille klaver. Musikkonservatoriet var slet, slet ikke på tale - men jeg hyggede mig bag tangenterne.
Siden er det gamle klaver jeg spillede på hjemme hos mine forældre foræret væk til anden side - og jeg har ikke spillet i noget der minder om 20 år.

Hvorfor er det så, at jeg pludselig cirkler om billeder som disse på Pinterest???

Smukke, malede klaverer...

... som snildt kunne stå i vores alrum (måske fordi det er i alrummet, at husets absolut eneste frie stump væg befinder sig...)

Eller måske skal jeg bearbejde Gemalen til at vi hurtigst muligt får gjort udestuen helårs-beboelig, så jeg kan få opfyldt den ultimative drøm indenfor sort/hvide tangenter...

(Og hvis låget står åbent samler støvet sig ikke helt så slemt på det blanke sorte... eller noget...)

Jeg er ikke den eneste, der drømmer lidt bag et klaver...

Tror lige, at jeg skal tale lidt med Gemalen. Så mine børn også kan sige, at de kommer fra et hjem med klaver.
Åh, som jeg har fået lyst til at klimpre lidt igen...

Aij... det så jeg slet ikke

2012-02-09T12:33:00.000+01:00

På en lille Pinterest Tour (OK, OK... jeg kiggede lidt efter Colin Firth/Mr. Darcy/Pride and Prejudice... Min absolutte yndlingsfilm!) støder jeg pludselig på dette billede...

... af Jennifer Ehle / Elizabeth Bennet... og billedet stammer fra "The Kings Speech"... En film som jeg har set hele tre gange nu... uden at opdage, at instruktøren har moret sig med at genforene "Mr. Darcy og Elizabeth Bennet" igen...

Jeg har tydeligvis ikke ofret den stakkels forfjamskede Mrs. Logue mange sekunders opmærksomhed...

Jeg havde dog lagt mærke til, at den aldeles rædsomme Mr. Collins også havde fået en rolle...

Tror nok lige, at jeg må se Kings Speech igen.

Og Pride and Prejudice, selvfølgelig... Tror jeg skal have mig et lille Marathon meget, meget snart... Selv om Gemalen ikke kan begribe, at jeg aldrig bliver træt af den serie.

;o)

Hjerneføde

2012-02-08T19:13:00.000+01:00

Aftensmaden i dag bestod af en helt særlig salat og stegt andebryst - og jeg vil gerne dele opskriften med jer.

Opskriften på salaten har jeg fra glaspusteren Henrik - og han kalder den Brainfood. Den indeholder efter sigende alt det man har brug for at overleve, så spis bare løs.
Men helt ærligt... Det er altså ikke salaten, jeg råber højt hurra for. Det er dressingen, der kan få selv den styggeste gang rå hvidkål til at glide ned. (Nej... jeg er ikke nogen stor fan af hvidkål... Har vist fået lidt for meget "råkost" som barn... Rå, groftrevet hvidkål med appelsinstykker... Føj! Undskyld Mor...)

Henrik har opskriften fra projektet "Sund By Ebeltoft" - og jeg har fået den ved flere lejligheder i forbindelse med glasperlekurser hos Louisa og Henrik. Serveret med Henriks langtidsstegte and er det en fantastisk oplevelse!

Nå... men her er opskriften:

Brainfood - 4-6 personer (I parantes har jeg angivet de mængder jeg har brugt i dagens salat)

Løg, porre eller forårsløg. (50 g.)
Rød peber. (2 stk)
Hvidkål - eller allerhelst spidskål, men det havde butikkerne ikke i dag. (500 g.)
Broccoli. 1 bundt. Skræl stokken og skær den i mindre stykker. Den kan sagtens spises også.
Cherrytomater. (250 g)
Kidneybønner - ok med dem fra dåse. (1 ds.)

Broccolien deles i mindre buketter og blancheres 2 minutter i kogende vand. Køles umiddelbart efter af i iskoldt vand. Resten snittes og blandes sammen i en stor skål.

Dressing - Der er til flere måltider i sådan en portion.

5 dl. olivenolie
1 dl. hvid balsamico
1 spsk. sennep
1½ presset hvidløg - og du læser rigtigt... Halvandet hvidløg. Ikke 1½ fed hvidløg...
1 spsk. salt
Friskkværnet peber
½ tsk. sukker.

Ryst eller rør dressingen sammen. Vend den et par gange inden serveringen. Opbevares i køleskab.

Bon appetit

Men knapperne lykkedes da...

2012-02-06T21:08:00.000+01:00

Hvor meget kan gå galt, når man skal strikke én helt almindelig herretrøje? Sådan en klassisk (kedelig) granddad cardigan, som ens konservative (!) lillebror har ønsket sig... Ahr men altså... Der kan da ikke gå noget galt, vel? Piece of cake... Easy Peasy... Basic... Hvis man ellers kan holde sig vågen over så kedeligt et stykke strik...

Med en strikkeprøve og lidt streger på et stykke papir, et par beregninger og så er den da i hus, ik'?

Strikkeprøve - Check.
Streger og beregninger - Check.
Strik løs - Check.

Nu er jeg jo ikke tilhænger af monteringsarbejde, så jeg strikker selvfølgelig forstykker og ryg ud i et, så der ikke bliver nogle sidesømme... Det bliver også pænere på den måde, selv om det er nogle laaaange pinde...

Men hvad er nu det? Efter ca. 32 cm. af ryg-og-forstykker-ud-i-et får jeg en fornemmelse af, at den godtnok er lidt... lille... Sådan lidt... smal i det... Den ligner ligesom ikke helt den str. XL jeg havde beregnet mig frem til...

Check af beregninger - Check.
Check af streger - Check.
Check af strikkeprøve - Check.
Alligevel er det enorme stykke alt for lille - og det viser sig så, at strikkeprøvens masketal er helt hen i vejret i forhold til når jeg strikker med flere masker. Forklaring mangler stadig... (Jeg når så lige at konstatere, at alle de gange jeg har sprunget strikkeprøven over har været helt OK... Jeg strikker aldrig en strikkeprøve igen. Man kan jo alligevel ikke stole på dem, forrædderiske små skiderikker!)

Der er kun én ting at gøre, ik'? Trævle de nederste 32 cm. af 2 forstykker og ryg op... - og selvfølgelig strikke det hele igen...

Heldigvis bliver jeg reddet på målstregen, for det viser sig, at min slanke lillebror er mere end slank. Han må være skind og ben, for han kan faktisk passe den herrestørrelse medium jeg er endt med. På trods af hans ganske betragtelige højde (Og nu ser du sikkert en lang bønnestage for dig - og det er helt OK med mig, for lidt ond må jeg vel godt være mod en, der ønsker sig et så KEDELIGT stykke strik i julegave...)
Så de nederste 32 cm. kan bevares - og jeg skal blot tage en smule ud op mod brystkassen. Puuuust ud...

Ærmerne strikkes selvfølgelig på strømpepinde. Rundt og rundt går det - i det samme "halv-perlestrik" (eller hvad vi nu skal kalde det) som forstykker og ryg. 1 pind ret - 1 pind med perlestrik - 1 pind ret - osv...
Og det går da også ganske udmærket. Indtil jeg opdager, at jeg på det ene ærme - 5 cm. over ribkanten og igen 10 cm. senere - har sprunget en pind ret over, så der nu er 2 pinde perlestrik i træk... Og det kan man godt se! Jeg kan i hvert fald, så jeg trævler da bare op... og strikker et laaaaangt ærme igen.

Og endelig kan jeg så samle skidtet på en pind med maaaange masker og strikke raglan-indtagninger. Endelig er den famøse cardigan færdig - og jeg mangler kun ribkanten langs halsen.
Not!
Som du måske har bemærket... så har den færdige cardigan IKKE raglanærmer. Det så nemlig totalt... ouuuufgh... ud - så det trævlede jeg da bare op... og strikkede om... Ja ja, da...

Frem og tilbage over 2 retstykker og en ryg... Rundt og rundt på 2 ærmer... Og så... Endelig kunne jeg strikke ribkant langs halsen... med knaphuller og det hele... Og så kunne jeg da også lige sy ærmerne i (Godt jeg var på vinterferie i Norge og var heeeelt rolig, for jeg hader som sagt at montere...) - og så kunne jeg da sy knapperne i og erklære den forhadte cardigan for FÆRDIG!

Og så manglede den jo kun at blive vasket ganske let - og lagt til tørre, ik'?

Ned i vandet. Op af vandet. Sprede ud på spisebord... og konstatere, at ærmerne da godtnok blev en "anelse" længere efter vask. Som i størrelse Gorillaer i disen. Kæmpegorillaer...
Jamen... Argh... altså... Garnet var jo vasket før jeg startede og det hele - og jeg har altså aldrig før oplevet, at det garn "vokser" i vask...

Tidsnød tvang mig til at forære gorilla-cardigan til lillebror - og så kunne jeg jo ellers måle på den rigtige model... og pille ærmerne af og forkorte dem til den rette længde. Pille op og trævle op. Samle masker op og strikke det øverste igen. Lukke af og sy ærmerne i. Stod endda tidligt op på feriens sidste dag for at sy ærmerne i. Var godtnok ikke helt vågen, så jeg kom da (selvfølgelig) til at sy det ene ærme i med vrangsiden udad... Pille op igen igen... vende og sy i igen igen.

Men se da lige... Den er fanden fiseme færdig. Og knapperne... Jamen se da lige knapperne... Den eneste ting på denne konservativt kedsommelige cardigan, som lykkedes i første forsøg...
De er fremstillet af Gemalen nede på hans værksted i garagen - af ægte mahognitræ.

Godt det ikke var mig, der skulle lave de knapper... Hvad kunne det ikke være endt med?

;o)

Kald det lige sne og kulde en gang til...

2012-02-06T09:58:00.000+01:00

Hm... Nå så I synes her er koldt??? Hvor jeg end kiggede hen i Bloglandia i går handlede det om kulde og sne...
Men her er jo ikke særligt koldt! OK, så det var lidt koldt i går morges, men senere på dagen var der jo kun minus 6 grader...

Så skulle I prøve at være på en uges skiferie i Norge, hvor der på en rigtigt varm dag kun var minus 13 grader. Midt på dagen. I solen.
Se DET er koldt. Så koldt, så de små hår i næsen fryser til for hvert eneste åndedrag - og det gør nederdrægtigt nas at stå på ski uden skibriller, fordi det hvide inde i øjet fryser (og man af gode grunde ikke kan køre ned af skibakken med lukkede øjne).
Og der var sne i helt anderledes, seriøse mængder...

Men det var dejligt!
Fantastisk lækker sne på pisterne - og de fleste dage skinnede solen ned på alt det hvide og der var ikke en vind der rørte sig. Godt det samme, for med minus 15-20 grader og blæst havde det været umuligt at bevæge sig udendørs.

Og ungerne morede sig. Både på ski og uden. Ingen var syge i år (jubii) - og efterhånden er alle børn så habile på ski, at vi ikke længere er bundet til børnebakken.
Andreas startede lidt forsigtigt ud - men efter den første formiddag kastede han sig totalt frygtløst ud i det og foretog i løbet af ugen et sandt kvantespring... Så stort, at vi til sidst måtte holde ham lidt tilbage, fordi en seksårig tydeligvis ikke helt har forståelse for, at det altså også kan gå galt... Offpiste og styrtløb... Hm...
Emilie er mere nervøst anlagt - også selv om hun har styr på skiene. Der skal overtalelse til, før hun sætter bare lidt fart på ned af de store bakker. Jeg tror noget af det bunder i højdeskræk, for når hun står på toppen og kigger ned i "afgrunden" går hun helt i baglås.

Til gengæld vandt hun den årligt tilbagevendende slalomkonkurrence for børn, og hun var ikke til at skyde igennem bagefter.

Man kører "mod sig selv", forstået på den måde, at det gælder om at gennemføre løbet to gange med så lille en tidsdifference som muligt. Emilie kørte med kun 0,75 sekunders tidsforskel mellem første og andet gennemløb... og heldigvis er der præmie til alle.
Heppekor var der også... Utroligt at så få mennesker kan lave så meget larm...

;o)

Men åh så hurtigt sådan en uge går... Jeg kommer til at savne solopgange med en udsigt som denne...

... og jeg tror altså der går et stykke tid, før ungerne kan grave sig en snehule her i Danmark...

Til gengæld kan vi jo godt drikke varm cacao hjemme i Danmark også - når ungerne engang efter skole har fået bygget den snemand, de ikke kunne lave i Norge.

:o)

Crepe

2012-02-02T08:28:00.001+01:00

Invitationen sagde Discofest med palietter og discokugler - og hvad er så mere passende end at Mor finder sit OBH crepe-jern (Det originale fra 80'erne!) frem og laver ægte discohår på discotøsen???

Godt man har en kælder, hvor man kan finde alt muligt fra sin fortid...

Dagen efter var håret en del mere uglet - og det endte med, at Gemalen måtte Google Laban, så han kunne vise Emilie, hvorfor vi smågrinende kaldte hende Lecia... (Og SÅ var det slut med det crepede hår!)

;o)

Det skæve tårn...

2012-01-31T23:59:00.006+01:00

Fa' me en grim kage... (Undskyld!)

Jeg griner stadigvæk, når jeg ser det billede, jeg var nødt til at tage af vores kransekage nytårsaften...

Kan man se, at jeg faktisk ikke var vanvittigt entusiastisk omkring hele "kransekage til den sure champagne"-konceptet? Kan man se, at den blev bagt på ultra kort tid - og samlet endnu hurtigere? Ej vel...

Til gengæld hyggede vi os vildt med at lave vores egne nytårshatte (Hvad finder man ellers lige på, når man har 15 dages juleferie med ungerne?)

- og sådan kom vi ind i 2012... For noget der minder om en måned siden. Men jeg griner stadig...

;o)

Utaknemmeligt skarn...

2012-01-30T10:59:00.001+01:00

... det kan man vist roligt sige om mig, men i virkeligheden er jeg faktisk vildt taknemmelig...

Jeg vandt nemlig (for længe, længe siden) en kop hos Trine - som udloddede en kop for en anden Trine...

... og det er altså ikke utaknemmelighed, der gør, at jeg ikke har flashet min fine kop før. Det var bare den der Ork, jeg gik rundt og ledte efter, der kom i vejen...

Men her er den så - min helt personlige latte-kop

Er den ikke fin?

Og hvis du skulle ønske dig en (næsten) magen til (ja, ja... jeg ved da godt, at du hellere vil have Trine til at skrive Gurli Margrethe på din...) så kan du bestille den lige her.

;o)

De fik en prop...

2012-01-28T12:12:00.060+01:00

Det var der faktisk flere der gjorde. I julegave, altså... En perleprop til brug i de tilfælde, hvor de ikke har drukket en hel flaske vin... Hvis det nogensinde skulle ske...

Men hold op, hvor var de svære at fotografere, for denne her er jo sådan en... mangesidet, organisk ting... Og man skulle jo gerne kunne se de farvede... dutter...

Så var der en i mørk lilla... Farven er så mørk, at den ser sort ud, hvis den ikke lægges som et tyndt lag ovenpå hvid

... og den sidste prop var så stor en farvemæssig udfordring, at jeg nær havde fået en... prop... for fotograferet i det kunstige lys i min lysboks forsvandt de røde farve...

... og i varmt lys blev den gengivet som en lettere... hysterisk rød...

... mens virkelighedens farve ligger midt imellem de to toner...
Vintermørket er en sand udfordring, når man står bag en kamera.

Til gengæld var det sjovt at lave de store perler det kræver for at fylde "pinden" på sådan en vinprop, så jeg må vist have bestilt mig nogle flere "vinpropdimser" fra Tuffnell...

:o)

Ultra tynd Alpaka

2012-01-26T22:09:00.000+01:00

Da der var lagersalg hos BC garn, var der supertilbud på den ultra tynde Alpaka. 1400 meter pr. 100 gram - og så tyndt garn kræver vist maskine, hvis ikke man lægger garnet dobbelt, tredobbelt eller mangedobbelt ;o)

Min veninde Mette ønskede sig en poncho i den mørkegrå - en enkelt model med rullekrave og påfuglemønster for neden. Hun ville ikke have den alt for tæt eller kvælende varm, for den er til indendørs brug.

Rullekraven er strikket på pind 3½ - og resten på pind 5 med tredobbelt garn, og den blev meget let og luftig - men stadig varm, for alpaka isolerer glimrende.

Måske jeg skulle strikke en mere... Glimrende TV-strik - og jeg har jo garn nok på lageret...

:o)

Rodeo i Hvidovre

2012-01-25T12:34:00.000+01:00

Emilie forsøgte sig i går udi kunsten at holde sig fast på hest, der bukker...

... og nej. Det lykkedes ikke bedre end for personen herover.
Øm og forslået er hun - men heldigvis skete der intet værre.

Hun kom ikke på hesten igen - og jeg er lidt spændt på, hvor lang tid der går, før hun igen er nogenlunde tryg i sadlen. Sidst hun oplevede et styrt gik der temmelig lang tid, men da styrtede hun også 2 gange på samme ridetime. Den "rekord" er dog overgået af en anden pige på holdet, der styrtede to gange - på sin fødselsdag!

Så nu må vi ud og købe flødeboller til resten af holdet... og en sikkerhedsvest, tænker jeg...

Jamen det' jo Mig

2012-01-23T17:56:00.001+01:00

Først vil jeg da lige skynde mig at komme med noget der minder om en undskyldning... for manglende opdatering her på bloggen.

Med den frekvens der udkommer nyt her på kanalen, skulle man jo tro, at jeg har gravet mig ned et eller andet sted. Det er ikke tilfældet. Jeg har bare lidt svært ved at finde min indre

lige i øjeblikket. Når det kommer til bloggen i hvert fald.
Ude i det virkelige liv får jeg til gengæld lavet en hel masse - det hjælper selvfølgelig, når man sylter sin Google Reader i en periode og lader sine trofaste læsere totalt i stikken...

Jeg har strikket en hel masse. Lavet en masse perler til julegaver. Syet tøj. Bagt en masse (Rugbrød! Hvad troede du? Muffins og kager? Nej-nej, da...) og hygget mig med familien.

Men bloggen er ikke helt død. Ikke endnu i hvert fald. Jeg har bare prioriteret nogle andre ting, f.eks. at få færdiggjort en del af de temmelig mange projekter, jeg har haft liggende.

Og her er så lidt billed-dokumentation for, hvorfor jeg lige i dette øjeblik sidder og laver et indlæg på bloggen:

Det er jo Robert og "Mig"... Den cardigan jeg startede på engang sidste vinter - og som jeg i øjeblikket er ved at lave færdig. For den bliver dejligt blød og varm. Det er jeg så bare ikke den eneste, der synes - så der er lidt kamp om den ind imellem. I dag tabte jeg, for Robert kan blive ueeeeeendeligt laaaang og meeeeget tuuuuung, når jeg forsøger at flytte ham. Og så blev der lige 5 minutter til bloggen i stedet.

;o)

Var han lige den pæneste?

2011-12-06T11:32:00.000+01:00

Jeg har været på jagt efter et mønster på en strikketrøje til min Svoger - til afløsning for en ganske-slidt-i-laser fisketrøje han har.

Kigger selvfølgelig på Ravelry - og falder over denne sweaters mønsterstrik...

... men hvad er det lige med den der pasform?
Der er da alt, alt for meget "stof" under armene... og de der skuldre hænger jo helt nede midt på overarmen...

Der er ikke mange andre Ravelers, der har strikket Drops-modellen, men her er et par billeder af for- og bagstykke fra de to, der har gjort det...

Her er der jo flere gentagelser af mønsteret - flere snoninger på forstykket...

Garnstudio har vist strikket modellen op i en str. XXL og har så forsøgt at få den til at sidde pænt på deres str. M model ved hjælp af ½ million knappenåle på ryggen... Den "løsning" er de efter min mening ikke sluppet så heldigt fra ;o)

Det havde måske solgt strikketrøjen bedre, hvis man havde valgt en lidt større mandlig model.

Men jeg tror alligevel godt, at jeg tør kaste mig ud i at strikke den. Bare i en størrelse, der passer min "model".

6 minutter i Time Out

2011-11-29T12:46:00.000+01:00

For Andreas var det vanvittigt stort at blive 6 år. Aldrig før har han glædet sig så meget til en fødselsdag, som han glædede sig til denne her.

Det nåede så vidt, at han endda glædede sig til, at han fremover skal have 6 minutter i Time Out ;o)

Time Out???

Vi har ideen fra Nanny 911 - et amerikansk TV-show, hvor en meget britisk Nanny kommer ud til en familie, hvor livet med børnene er... løbet lidt løbsk... og hvor hun så giver råd og vejledning omkring børneopdragelse. Når et barn opfører sig grimt, er straffen "Time Out" i "Naughty Chair" - et minut for hvert år barnet er. Vi har brugt Time Out i de tilfælde, hvor der efter gentagne henstillinger stadig hersker "fuck-dig"-stemning, eller når en af dem har slået sin bror/søster. Så er sådan en tænkepause på en stol i hjørnet af alrummet helt fantastisk til at bryde den onde cirkel.

Nå... men tilbage til fødselsdagen, som selvfølgelig blev fejret på bedste vis med morgensang, gaver og cacao til morgenmaden - efterfulgt af ZOO-tur i skolen (ganske heldigt timet med sådan en emneuge om dyr...).

Årets mest eftertragtede fødselsdagsgave? Et Gormiti Magic Egg - til 30,- Desværre er fornøjelsen så kort...

Så er det godt, at der også var en gave med LEGO, som giver mange timers bygge- og legeglæde.

Efter skoletid kom Gemalen og jeg så forbi og hentede 12 hypede, glade, sprællevende, snakkende, puffende, råbende, grinende, spisende, rodende, syngende, legende, slåssende, hoppende drenge fra børnehaveklassen med hjem til fødselsdagsfest. Og sikke da en eftermiddag ;o)

Om han så sætter pris på at få lov til at sidde i hele 6 minutter i stolen næste gang, han har knaldet Emilie én eller nægter at acceptere, at vi har nogle husregler, som man skal følge... Det vil tiden vise

:o)

Mellemstort Supermarked søges ;o)

2011-11-28T12:59:00.000+01:00

Hm... Den der smiley i overskriften... Den er mit spinkle forsøg på at se det humoristiske i mit udbytte af markedsdeltagelsen i Roskilde...

Der var ikke noget at udsætte på markedet. Fin hal, masser af fine boder med et bredt udvalg af varer, søde mennesker, hyggelig stemning, dejligt varm kaffe - og masser af besøgende, som sagde mange søde og rosende ord om vores varer.
De købte bare ikke rigtigt noget... Ikke af mig i hvert fald - og slet ikke noget af det, som jeg havde regnet med at sælge, nemlig mine perler...

Så i dag sidder jeg og føler mig lidt tom. Lidt skuffet og desillusioneret...

... og er vist nødt til at overleve på galgenhumor i et par dage... mens jeg hænger en hel masse papirpynt op rundt omkring i nabolaget eller bliver "hende den excentriske med alle perlesmykkerne og lag-på-lag-på-lag-strik"... ;o)

I skal dog ikke snydes for lidt billeder fra markedet - set igennem min linse fredag til søndag:

Fredag aften - næsten færdige med opstilling af markedsstand. På det tidspunkt var der stadig temmelig tomt i hallen...

Lørdag morgen - kort før åbning. De sidste varer kom på plads. Både hos os og hos naboerne

På fotosafari rundt til nogle af de andre stande... Så mange fine varer og søde mennesker.

Her er det hos Duddeludde... med de fineste julegrise ;o)

Keramik hos Anette Bjerregaard. (jeg har en svaghed for keramik... men nøjedes med et par små keramikstjerner til brug i ørerne...)

Neon-pynt hos Apfelstrudel, som skriver om markedet her...

Sjov 3-liters-vin-indpakning herfra

Filtede nisser og høns herfra:

Og hos søde Julie så jeg disse fantastiske julekugler, som jeg bare måtte eje nogle af...

Disse skønne (sure?) filtede nisser havde hun også med...

Min fotosafari kunne have været længere - der var mange fine ting at købe - og mange søde mennesker på standene.

Tak for et hyggeligt marked.

:o)

It's the final countdown...

2011-11-25T12:13:00.000+01:00

Na-na-na-naah... Na-na-na-na-na...

(Kan du høre sangen for dit indre øre?)

I dag er dagen før dagen... Julemarkedet i Roskilde åbner for gæster klokken 10 - og inden da har Pernille og jeg (godt hjulpet af Gemalen... Tak, søde...) lige en bod, der skal stilles op og varer, der skal arrangeres.

Det sidste stykke tid har jeg brugt nærmest hvert et ledigt minut på markedsforberedelser... og har blandt andet færdiggjort en hel masse strik, som jeg håber kan give varme og glæde til nogle andre frossenpinde.
Da jeg var i gang med at mærke det med vaskevejledninger slog det mig pludselig, at det måske blev min sidste chance for at fotografere noget af det - så jeg brugte lige lidt tid på at klæde min nye gine (jubii) ud...

Lørdag og søndag kommer alt dette til salg på Julemarkedet i Roskilde - og det jeg ikke får solgt, vil kort efter blive sat til salg på AMIO. Lige i rette tid til julegaverne, tænker jeg...

Hm... Nu mangler jeg kun at fotografere nogle af de mange glasperle-smykker, som jeg har lavet det sidste stykke tid... og al den fine julepynt af papir... (Hvis det ikke bliver solgt har jeg nok papirpynt til at skabe julestemning i et mellemstort supermarked...)

Og måske skal jeg også rydde lidt op på køkkenbordet...

Jeg håber nogle af jer kigger forbi og hilser på. Jeg glæder mig...

:o)

En lille bunke cirkler...

2011-11-07T20:29:00.000+01:00

Igennem rigtigt lang tid har jeg haft et nøgle Noro-garn og en hæklenål med mig i S-toget. Efterhånden er nøglet blevet forvandlet til et utal af små cirkler - og i dag var dagen, hvor jeg hæklede af den sidste meter garn.

Så farvesorterede jeg en smule, så godt som det lod sig gøre i skumringen...

... og lagde cirklerne op til et halstørklæde med organiske farveblokke.

Til sidst blev de stakket og sat "på pind", så de kan transporteres rundt i god orden.

Nu mangler jeg så "kun" at sy dem sammen... Tror der er arbejde nok til S-togsturene i et godt stykke tid endnu.

;o)

Slut med uhyggelig hygge

2011-11-01T09:26:00.001+01:00

Så er Halloween overstået for denne gang - og jeg kan pakke spindelsvævet, edderkopperne, gravstenene, dødningehovederne og de sorte lys ned sammen med alt det øvrige, som har skabt uhyggelig hygge her i huset igennem de sidste dage.

Nogle mennesker har samme holdning til Halloween som jeg har til Valentines Day. Det er noget nymodens, amerikaniseret, kommersielt pjat - og ikke en tradition vi skal have i Danmark.

Halloween i den udformning den efterhånden er ved at tage i Danmark kan måske godt kategoriseres på den måde - men Allehelgensaften (All Hallows Evening ~ Halloween) er altså ikke noget nyt påfund. Snarere ældgammelt. Og i hvert fald ældre end adventskransen (som kom til Danmark omkring 1. Verdenskrig), julekalendere og kalenderlys (ca. 1920-erne og 30-erne). Og hvem stiller spørgsmål ved deres eksistensberettigelse?

Mit bud er, at Halloween efterhånden vil blive en lige så fast tradition som fastelavn - og at vores børn slet ikke vil se det som en ny tradition, når de klæder deres egne børn uhyggeligt ud og holder fast i at holde den fest, som bryder ind i den mest mørke og triste årstid i Danmark.

Vi har i hvert fald hygget os, og selv Gemalen endte med at være grebet - selv om han var meget skeptisk. Han hader udklædningsfester - og der må man så sige, at han valgte helt forkert, da han tog mig til kone
;o)
De tekniske udfordringer med at få Grumme Grindelweld til at dukke op fra graven fik ham dog omvendt ;o)

Vores fest blev holdt lørdag - men det var jo først i går at Halloween fejres i USA - og derfor også i Danmark. Så børnene klædte sig ud - og så gik de en tur i nabolaget og råbte "Slik eller ballade". Rigtigt mange mennesker havde faktisk slik klar til de udklædte børn - og det viser mig også, at vi bestemt ikke er de eneste, der har taget traditionen til os.

Vel hjemme igen - lææænge efter mørkets frembrud - blev slikket delt, beundret og smagt, og de her børn er i hvert fald klar igen næste år!

;o)

Grumme Grindelweld

2011-10-31T16:57:00.000+01:00

Levende billeder kræver desværre en vis mængde lys, så jeg kunne ikke optage denne film i går aftes, sådan som det ellers var planen...

Men her får I den så. Mød Grumme Grindelweld:

Tissede du også en lille smule i bukserne?

Vi har haft et par små piger på besøg, som gerne lige ville sikre sig, at Grumme Grindelweld ikke var helt ægte ond...

Nu ved I så, hvad det var, der fik Gemalen "omvendt" til at synes om Halloween, trods stor skepsis. Han hader nemlig at skulle klædes ud - men han elsker en teknisk udfordring

;o)

Let's take a stroll in the garden...

2011-10-30T20:34:00.000+01:00

Velkommen til det hjemsøgte hus...

I forhaven ligger husets tidligere beboere begravet...

... og i baghaven er der blevet plads til Grumme Grindelwelds grav...

Han var en meget grum mand - og end ikke i sin grav ligger han roligt...

Drivhuset er hjemsøgt...

... og i legehuset...

... sidder resterne af Salazar Skurk

Spøgelseskatte leger i haven...

... og de fleste besøgende tager flugten - længe før de støder på Dyndets Dronning, som hersker dybt nede i skovsøen...

Muah-ha-ha-ha...

En skrækkelig fest

2011-10-30T11:03:00.000+01:00

En aldeles rædsom aften!

Gyselige gæster, væmmelig mad, skrigende drinks, gys og gru og en skræmmende skattejagt i aftenmørket...

Hvad mere kan man ønske sig af en Halloweenfest?

Måske lidt flere billeder, tænkte jeg, da jeg kiggede i kameraet dagen derpå...
Ikke et eneste billede har jeg fra skattejagten med de indlagte gys. Heldigvis er der "repremiere" i aften, når genboens børn kommer hjem - og så kunne det da være, at jeg huskede kameraet.

Så skal I nok få en tour i vores hjemsøgte hus og have...

Kreativ garnhamster

2011-10-28T06:22:00.000+02:00

Arhmen altså... Denne blog lider vist af indlægs-tørke i en grad, så den snart visner, hvis jeg ikke gør en indsats. Undskyld.
De sidste dage har jeg bare lige haft hænderne smurt mere ind i chokolade-snask, troldetis og stryknin end godt er - mere herom senere. For lige nu - klokken meget, meget tidligt om morgenen - vil jeg lige skynde mig at sige:

JEG HÅBER VI SES!

For i dag skal jeg på Tour! Til Jylland. Arhmen altså... Det er så lige 4 gange indenfor en måned, at jeg krydser Storebæltsbroen. 3 af gangene er jeg fortsat over Lillebæltsbroen - og 2 af gangene har jeg sågar krydset Limfjorden. Og hver gang jeg har krydset den i den ene retning... er jeg returneret til "Djævleøen"... Godtnok mange broer og mange kilometer, jeg har været på farten på det sidste.
Godt jeg kan strikke!

Dagens tur bringer denne kreative garnfreak til Kolding og Fredericia.
Jeg og mine rejsefæller starter (farligt nok) turen med et garnudsalg - og jeg skal selvfølgelig gøre mit bedste for at fylde den 1/3 af Bettinas bagagerum, som jeg har "råderet" over. Hvis det går helt galt, kan man vel klistre en sæk på taget, tænker jeg...
Med i bilen er også Pernillle - og når vi har fyldt bilen med lækre fibre, kører vi videre mod Kreative Dage i Fredericia. Måske ses vi?

Jeg håber på at få hilst på rigtigt mange af jer!

Men nu må jeg hellere skynde mig at pakke en taske. Det går jo ikke, at jeg kommer afsted helt uden garn og pinde. Der er jo et par timer til Kolding herfra...

C-Ya!

Hvis nogen er synske, så...

2011-10-15T10:58:00.000+02:00

Argh...

Så har jeg pakket alt ned til ungerne, som skal tilbringe efterårsferien hos Mormor og Morfar i det høje Nord - og mangler selvfølgelig kun at pakke det garn, som jeg skal bruge som adspredelse under dagens og morgendagens i alt 11 timer (+ DSB-tillæg...) i toget frem og tilbage.

Og så kan jeg ikke finde min garnvinde...

Det er jo ikke ligefrem den mindste lille strikkedims i verden...

Og hvad Søren finder jeg så lige i sidste øjeblik på at strikke i stedet for det jeg havde planlagt?

Argh...

Omgivet af løbenørder...

2011-10-14T20:20:00.000+02:00

I dag starter ungernes efterårsferie - og selvfølgelig har de deltaget i skolernes motionsløb.
Det er IKKE mig de har arvet løbeevnerne fra. Og så siger vi ikke et ord mere om det!

Til gengæld er der da løbere både på den mødrende og den fædrende side af familien. Sidste weekend var hele familien i Skagen for at se Gemalen i skarp konkurrence med Herr Putz og Frøken I. Udfordringen var et halvmarathon - og vi var med som heppekor.

Store smil ved start...

Omkring halvvejs på dagens 21 km. heppede vi dem fremad på gågaden...

Imens gik ungerne og jeg rundt i Skagen midtby (og frøs! for der blæst' en wældig wind den daw ud fra vest...)

Så vi hyggede os gevaldigt med varm cacao og cafe latte på en solbeskinnet café.

- og så var det tid til at tage imod løbenørderne.

Smilene var dog erstattet af lidt mere anstrengte grimasser, da de nærmede sig målstregen. Gemalens gyldne sko var lidt mindre Diggiloo-Diggiley-gyldne på det tidspunkt ;o)

Frøken I var til gengæld "flyvende" - og havde på den sidste halvdel af ruten hentet de to "drenge" ganske gevaldigt.

Alle gennemførte i fin stil - og var udmærket tilfredse med tiderne.
Medaljer fik de også - og hjemmelavede flødeboller.

Ungerne var også ganske tilfredse med deres indsats på dagens motionsløb - hver omgang var ca. 2,2 km. så der er blevet løbet langt på de små ben. Gad vide, om de også ender som løbenørder, når de bliver større?

Så må jeg drikke min cafe latte alene

;o)

Billie Holiday og jeg...

2011-10-10T14:55:00.000+02:00

Skylder vist lige en status-opdatering, for jeg er jo helt forsvundet ud af Bloglandia i disse dage.

Det er skam ikke fordi jeg er ramt af Blues i særlig grad eller ikke har noget at fortælle om. Jeg har simpelthen bare så travlt med alt muligt...
Men lige nu tager jeg mig 40 minutter i sofaen med Billie Holiday på CD'en, mens grovbrødene bliver sprøde i ovnen - og så kan jeg da lige fortælle lidt om, hvad det er, jeg har så travlt med...

Hm... Noget af det har med det her JULEMARKED at gøre. Pernille og jeg har nemlig fået en fælles stand - og sådan en kan jo ikke stå helt tom, så jeg har temmelig travlt med at lave noget, som kan blive dit - eller måske ende under juletræet som julegaver hos andre end mine egne familiemedlemmer. Med 1½ måned tilbage til at fylde på hylderne - og en halv million ideér, har jeg temmelig travlt.
Jeg håber du kigger forbi - og tager din veninde med. Det bliver så hyggeligt.
Projekterne er ikke ligefrem hemmelige - men jeg har ikke fået taget billeder af nogen af dem - endnu. Jeg lover, at det kommer - så du måske kan blive inspireret til dine egne projekter.

Og så er det jo blevet efterår... og så er der jo en del ting, der nærmest falder ned i hovedet på én. Æbler - og paradisæbler - og blommer - og hindbær - og brombær - og vindruer - og sådan noget kan jo ikke bare ligge der i håret eller på græsset... Det skal jo koges, syltes og gemmes til alle de mange dage i vinteren, hvor der skal hygges med hjemmebagt brød med egen marmelade, æblechutney og hjemmelavet saft og hvad jeg ellers har produceret i bedste Frk. Jensen-stil.

Og så måtte jeg konstatere, at jeg godt kan løbe tør for marmeladeglas, selv om jeg har hamstret i uhørt grad...

Noget revolutionerende eller særligt "nyt" sker her ikke... Same old, same old... Men vi hygger os.
Og når regnen som i dag siler ned det meste af dagen... ja så kan man jo lige bage en portion grovbrød, som dufter skønt, når familien kommer hjem. Så er regnvejret hurtigt glemt

:o)

Efterårskrans

2011-09-27T18:20:00.000+02:00

Andreas og jeg har i dag bundet en efterårskrans.

Den kunne sagtens ligge et eller andet sted i huset og pynte - men i dette tilfælde er den tænkt som en personlig hilsen til ungernes Oldemor, når hun skal begraves i morgen. Derfor ligger den i øjeblikket og flyder nede i badekarret, med et spinkelt håb om, at alle de grønne blade ikke er totalt visne og slatne i morgen. Ellers må jeg på den igen.

Den er bundet af brombærgrene og paradisæbler fra vores egen have og i ruinerne af Kajs have fandt vi jødekirsebær og Kristtjørn.

Efteråret byder på mange fine farver

:o)

Den svære samtale...

2011-09-22T18:44:00.000+02:00

Gemalens mormor er lige død... og lige præcis den besked gruer jeg for at give videre til Emilie.

For hvad pokker skal man sige til en 9 årig, som elskede sin Oldemor meget, meget højt - og som lige præcis har den alder, hvor sådan noget bare vælter Verden.

Fuck, hvor har jeg bare lyst til at gemme mig i kælderen...

... og tude lidt...

Pompourri Rug

2011-09-21T12:01:00.000+02:00

Forleden faldt jeg over et billede af noget, som jeg fik lyst til at prøve sammen med ungerne...

Det er et Pompourri rug - og på bloggen Maize Hutton kan du finde instruktionerne til, hvordan du laver det. Det er også der, jeg har lånt billedet.

Tror lige, at det bliver vores efterårsferie-projekt... Det kræver vel kun en halv million pom-pom'er at lave et tæppe der er stort nok til at ligge under sofabordet... ;o)
Og så har jeg med garanti ikke for meget garn på lager længere. Fantastisk stash-buster-projekt!

:o)

Promises are made to be broken...

2011-09-21T11:40:00.000+02:00

What can I say?

;o)

Det tager kun 5 minutter

2011-09-20T10:12:00.001+02:00

At trævle et ærme op.
Og det tager derfor kun 10 minutter at trævle dem begge op.

Jeg var ikke tilfreds med de ærmer, jeg havde strikket rundt og rundt på strømpepinde - og så er der i min verden kun én ting at gøre. Om igen, søster lystig...

Så nu strikker jeg dem frem og tilbage - som mønsteret dikterer... Sammensyningen bagefter... Hm...

Det tager til gengæld en del mere end 10 minutter at strikke 2 ærmer igen - og jeg kæmper lidt med at være standhaftig i forhold til mit løfte...

Den der kasse med alle farverne lokker. Forleden havde jeg den fremme for at mærke alle farverne med navn. Det er i mine øjne det eneste minus ved garnpusheren fra Gug... At garnet ikke er mærket med navn og garntype, når man modtager det. Med omkring 30 farver Blackhill i min personlige kollektion var det nødvendigt med en farvemærkning, hvis jeg engang får lyst til at bestille mere af en bestemt farve.
Men hyggeligt var det at sidde lige der - midt i alle farverne - og drømme om farvekombinationer og sjove projekter...

Men først... 2 halve ærmer... og så skal overdelen af min "Mig" strikkes færdig... (suk!)

:o)

Bedstemor Ands æbletærte

2011-09-19T20:44:00.001+02:00

Jeg kiggede forbi en - for mig - ny blog forleden.
"Ret fra Vrangen" havde et indlæg med en top 5 over "Tæskelækre Tærter" - og jeg fik lyst til at prøve hendes opskrift på Bedstemor Ands æbletærte.

Det er jeg glad for at jeg gjorde - for den smagte fantastisk.

Da vi nærmest drukner i æbler fra haven i øjeblikket, valgte jeg at fordoble mængden af fyld - men ikke mørdejen. Det passede alligevel fint - og der var endda dej til overs til at udstikke stjerner til pynt.

Mums!

Anbefalingen er hermed givet videre.

Puuuuuust ud

2011-09-19T17:42:00.000+02:00

Det var så den fødselsdag...
Behørigt fejret - både med gæster på selve fødselsdagen, med muffins i skolen og til rideholdet, med børnefødselsdag og med familiebesøg i weeekenden. Tror kun, at vi mangler en enkelt omgang fejring - når vi engang i oktober rammer det nordlige Jylland...

Fredag holdt vi børnefødselsdag... 11 tøser fra klassen og så Andreas og fødselarens forældre...

Gaverne blev pakket ud og vakte stor begejstring...
Der blev spist vanilleboller og hindbærmuffinstårn...

Og en Hula-kage-dame...

Efter uger med dårligt vejr blev vi overrasket med det mest fantastiske solskinsvejr, hvilket gav mulighed for at der kunne leges i haven og tændes bål...

Snobrød og pølser blev stegt over gløderne - og også Pelle hyggede sig gevaldigt midt i al opmærksomheden. Med "lettere fedtet" pels... for han skulle selvfølgelig en tur ind under bålpladsen for at suge den sidste varme (hede!) til sig, hvilket fik pelsens fedt til at smelte på ganske ucharmerende vis...

Der blev hygget i haven på en dejlig sensommereftermiddag...

... og flere af tøserne knyttede kunstfærdige smykker af lakrids- og karamelsnørebånd...

Sikke meget, der kan puttes ind i en helt almindelig fredag eftermiddag...

Med weekendens gæstebud... med alt hvad det indebar af hygge, god mad, deltagelse i "Hvidovreløbet" (Well... Gemalen og svogeren, selvfølgelig... Vi andre var deltagende tilskuere og heppekor...), madlavning, snak og kaffe... så må jeg indrømme, at jeg er glad for, at der er et helt år til tøsebarnet fyldet 10, og det hele starter forfra...

Til gengæld har Andreas fødselsdag sidst i november - og er allerede begyndt at snakke om, hvad vi skal lave til hans fødselsdag.
Med 12 raske drenge på 5-7 år... indendørs... piratfest, sværdkampe, skattejagt, farlige drager, guldkister... og hvad han ellers fabler om...
Tror nok, at jeg skal begynde at lade op til den dag allerede nu...

;o)

Voldemort på valg i Rødovre?

2011-09-15T13:32:00.000+02:00

På vej i bil mod Rødovre Centrum udbryder Emilie pludselig:

"Mor... Hvorfor har de billeder af Voldemort hængende i lygtepælene?"

"Voldemort?"

"Ja. Se der..."

Og så fik jeg lige dagens grin.

For der var han jo. Poul V.(oldemort?) Jensen - som stiller op for Liberal Alliance.

Måske han bør overveje et andet portrætbillede, hvis han stiller op igen. Han skræmmer jo små børn...

;o)

Jamen se da lige, hvor standhaftig jeg er...

2011-09-13T19:22:00.000+02:00

Jeg har på en uge færdiggjort hele 3 (TRE) af mine strikkeprojekter.

Først var det Emilies 50'er inspirerede cardigen.

I dag har jeg syet de sidste af en uendelig mængde sting på min Arwen cardigan...

... og i går lukkede jeg af med I-cord langs den nederste kant på min snonings-poncho.

Jamen der er jo ikke et øje tørt ;o)

Nu mangler de bare en omgang vask og stræk, så kan de blive krydset af på min "To Finish"-liste, og mit næste projekt er at få fundet "Mig" frem fra bunden af strikkekurven.

Måske ender det alligevel med 5 færdige projekter, før September er slut... og så skal jeg lege farveladeleg

:o)

Bowling Balle

2011-09-12T09:39:00.000+02:00

Hey... er jeg den eneste, der kender følelsen af Bowling Balle??? Den der ømhed, man kan mærke, når man har forsøgt at tage kegler...

Det var et stort hit, da vi overraskede Emilie med en omgang bowling på fødselsdagen. Farmor og Farfar, Emilie og Andreas... ingen af dem anede, hvad vi skulle, da vi kørte mod Valby. I looooove surprices ;o)

Det var herligt med lidt grin og bevægelse, midt i al den mad og kage, der så typisk hører sådan en fødselsdag til... (Hvorfor er det egentlig, at vi spiser og spiser og spiser, når vi skal fejre et eller andet... Hm...)

På Emilies fødselsdag sprang vi let og elefant frokosten over - og fik i stedet tidlig eftermiddagskaffe, så der kunne blive tid til bowlingen.

Vanilleboller...

Høøøøøj lagkage... (Mindre end 5 bunde og 4 lag fyld = 9 lag kan vel ikke gøre det, når man bliver 9 år...)

og til aftensmad: Hjemmelavede byg-selv-burgere...

... efterfulgt af is med pærer og chokoladesauce - og hjemmebrygget, iskold brombærlikør.

Isen er der ikke noget billede af, for den blev spist, før kameraet kom frem ;o)

Vist meget godt, at vi fik bowlet - også selv om jeg tillagde mig en Bowling Balle

;o)

Kl. 6:24 - Muffins...

2011-09-12T08:44:00.000+02:00

Knap nok vågen... stadig i zombiemode... og så skal man pynte muffins...

Puuh... på det tidspunkt af døgnet er glasur og krymmel altså ikke det mest tillokkende - og fantasien er stærkt begrænset. Hurra for små blomster fra Cupcakefabrikken, for ellers havde det da vist været en umanerligt tam omgang :o)

Men nu er der muffins til uddeling i 3.A.

Så mangler jeg kun rideholdet... og en børnefødselsdag på fredag.

Heldigvis skal jeg i den forbindelse ikke lege med glasur og krymmel før solen og jeg er stået op...

;o)

Tidligt op...

2011-09-10T08:52:00.000+02:00

Når man bliver 9 år er man nødt til at sove rævesøvn... Også selv om man bliver "vækket" med morgensang allerede klokken 7:15...

Så allerede nu har vi lavet og spist morgenmad - med både bagels, pandekager, nybagte chokoladecroissanter og Jordbær-"Smutti" - og ungerne har overgivet sig til Phineas, Ferb og Doofenschmirtz...

Tillykke med fødselsdagen, Emilie...

:o)

Som i 50'erne

2011-09-09T09:23:00.001+02:00

Da jeg startede på denne cardigan til Emilie, blev jeg inspireret af farven på garnet, som mindede mig om det tøj, som blev båret i midten af sidste århundrede.

Bærestykket skule derfor have et fint hulmønster - og cardiganen skulle være med raglanærmer. Det var udgangspunktet.

Her er resultatet...

Trøjen er endnu ikke vasket - for med deadline i morgen, tror jeg desværre ikke, at den kan nå at tørre... I får den derfor at se i lettere krøllet udgave ;o)

Som en lille pudsighed fandt jeg i min knapsamling nogle vintage plastikknapper, som jeg har arvet fra min mormor. De har præcis samme farve - og er sikkert blevet pillet af et stykke strik, som er blevet slidt op af min mor eller onkel. Man smed jo ikke knapperne ud, når tøjet blev kasseret - og det har givet mig en fin, lille samling af gamle knapper.

Nu vil jeg kaste mig ud i dagens TO-DO's... Rengøring, støvsugning, gulvvask, bagning af lagkagebunde, fødselsdagsinvitationer, gaveindpakning, indkøb... og hvad der ellers følger med af fornøjeligheder, når man skal holde 9-års fødselsdag i morgen. Og måske når jeg også at sy en lille, bitte smule i aften, så fødselaren kan få sig en T-shirt, som stod på ønskesedlen... Tror det bliver en sen aften...

:o)

Lige en gang mere...

2011-09-08T20:42:00.000+02:00

Vores filmsamling er ikke stor - ikke i forhold til, hvor ofte der lige bliver sat en DVD på, fordi fjernsynets program ikke er videre lovende. Jeg er efterhånden nået dertil, hvor jeg ikke engang gider at se i programmet, om der er noget seværdigt...

Der er derfor en del af mine film, som jeg har set så mange gange, at jeg efterhånden ikke behøver at se på skærmen, for at vide præcis, hvad der foregår.

En af dem er "Charlotte Gray" (se trailer her) - som jeg af uforklarlige årsager vender tilbage til gang på gang. Egentlig en lidt banal historie... men filmen er fuld af fantastiske stemningsbilleder fra Frankrig...

... skønne kostumer fra 2. verdenskrigstiden. Cate Blanchett - rød læbestift, bølger i håret...

... og så ham her...

(Billeder fra Google)

Gad vide, hvad det er med den film...

;o)

Men nu vil jeg da lige se den en gang mere, mens jeg lægger sidste hånd på den blå cardigan til Emilie.

"Den der franske med rosinerne..."

2011-09-07T16:52:00.000+02:00

Jeg har bagt den et par gange tidligere, men det er efterhånden et stykke tid siden... så jeg var straks med på ideen, da Gemalen spurgte, om jeg ikke snart skulle bage "den der kage..."

Det er nu ikke kun rosiner, der er i kagen. Ifølge opskriften skal kagen fyldes med "Juveler fra Provence" - kandiseret frugt. Det har jeg dog aldrig gjort - men har i stedet anvendt tørrede abrikoser og tranebær. Og så selvfølgelig en hel masse rosiner.

Opskriften stammer fra denne kogebog - som er en af mine yndlingskogebøger. Den er ud over en hel masse lækre opskrifter fyldt med små anekdoter om livet i Provence og smukke, smukke stemningsbilleder af mad serveret i fantastiske omgivelser.

Jeg har lavet en del om på opskriften hen ad vejen - og her er min version af den franske kage. Du kan lige nå at bage den, så den er klar til servering i weekenden ;o)

Fransk frugtkage

250 g. rosiner

100 g. tørrede abrikoser klippet i mindre tern

75 - 100 g. tørrede tranebær

ca. 1 dl. cointreau

Et par dage før du bager kagen, skal frugten lægges i blød i spiritus. Jeg bruger cointreau - men ifølge opskriften skal de lægges i blød i rom. Brug det, du bedst kan lide.

Husk at røre lidt i frugten et par gange undervejs.

Dej:

250 g. blødt smør

250 g. sukker

5 æg (str. S/M)

400 g. mel

2 tsk. bagepulver

Smør og sukker røres - og æggene røres i et ad gangen. Mel og bagepulver blandes og røres i - hvorefter frugten tilsættes.

Dejen fordeles i lille bradepande eller ovnfast fad beklædt med bagepapir - og bages midt i ovnen i ca. 45 minutter v. 165 - 175 grader Celcius til den er gennembagt. Hvis den bliver for mørk undervejs, dækkes med alufolie.

Og så kommer det sværeste...

Ventetiden...

Men den er altså værd at vente på! Og så er der heldigvis til adskillige dage i sådan en portion.

;o)

"Proces"-strikker under deadline...

2011-09-07T10:28:00.000+02:00

Jeg er bestemt ikke "resultat"-strikker. Jeg er "proces"-strikker.
Det er sådan én, der bare MÅ strikke et eller andet, der ligner en spændende udfordring og straks kaster sig ud i det - også selv om der allerede er gang i indtil flere projekter... Når udfordringen ved et stykke strik så er for aftagende - og som regel sker det i mit tilfælde når det færdige stykke strik blot mangler at blive syet sammen... så kaster jeg mig gladeligt over et nyt projekt... og det foregående ligger i en længere periode (Ind imellem i årevis) i en pose eller i strikkekurven, før det enten bliver trævlet op (man skal jo ikke spilde garn, vel?) eller lavet færdigt. For jeg får da ind imellem lavet noget færdigt. Specielt når det ikke kræver den store montering...
Jeg tager hatten af for "resultat"-strikkerne. Som sjældent har gang i mere end et stykke strik - og som i hvert fald gør deres arbejde HELT færdigt - og derfor kan tage deres strik i brug... Hver gang.

I går afkrævede jeg til gengæld mig selv et løfte! Jeg SKAL færdiggøre disse "lige-ved-og-næsten"-projekter, før jeg må kaste mig ud i fri leg med farveladen...

Cardigan til Emilie...

Strikket i det blødeste, blødeste, blødeste Babyalpaca & Bomuld - (selvfølgelig) fra Garnpusheren i Gug. - Og nej! Jeg får ikke penge for at reklamere - og heller ikke garn, selv om jeg da gerne ville have noget mere til lageret ;o) Det her garn er simpelthen så blødt, tungt og lækkert...
Mønsteret er selvkomponeret - og måske kommer der en opskrift fra min hånd, når jeg engang er færdig...

Med denne cardigan er der en SKARP deadline. På lørdag fylder Emilie nemlig 9 år - og så SKAL denne ligge indpakket og klar...

Så er der min Arwen cardigan. Som kun mangler at få syet søm under ærmerne... Næsten 2 måneder har den ligget der og stirret anklagende på mig...

Min "Mig"... som på et tidspunkt sidste vinter strandede pga. manglende garn... Garn har jeg fået mere af, men den er endnu ikke kommet op fra strikkekurvens mørke. Nu skal det være!

Næste projekt i rækken som SKAL færdiggøres er en lille poncho med snoninger. Strikket i Cascade 220 i en lækker blå nuance. Den mangler lige 5 cm. i længden og en lukning i halsen...

... og så stjernejakken til Andreas. Som senest skal være færdig til hans fødselsdag sidst i november.

NU skal der færdigtrylles UFO'er. Alle disse projekter SKAL jeg gøre færdige, før jeg må lege...

(Og jeg må nok for god ordens skyld tilføje, at det ikke er ALLE mine UFO'er, jeg har listet her... Der ligger et par stykker i kælderen... og sikkert også nederst i strikkekurven... Men de er ikke en del af løftet! Jeg er jo nødt til at være bare liiiidt realistisk... )

Farveladen har jeg pakket ned i en kasse. Ude af øje osv... Ellers tror jeg simpelthen ikke på, at jeg kan holde løftet til mig selv...

Holder du mig til ilden? Jeg kunne virkelig godt bruge en "projektleder" eller indpisker... En indædt "resultat"-strikker til at holde mig i ørerne ;o)

Eller er du også "proces"-strikker og har fuld forståelse for min manglende evne til at færdiggøre projekterne, fordi der er nye ting, der lokker?

:o)

Goodies fra Gug

2011-09-06T12:15:00.000+02:00

Behøver jeg sige noget????

Og nu må I have mig undskyldt! Jeg skal hen og lege med mine nye venner...

;o)

Stjerner på vej til Jylland - og tilbage igen...

2011-09-06T10:02:00.000+02:00

Husker du min lille strikkeprøve?

Den er nu blevet en del større - og det er GODTNOK en tidskrævende manøvre, jeg har kastet mig ud i...
Skyggestrikket jakke/cardigan til Andreas... På pind 3 i tynd merinould - og på hver anden pind skal alle masker tælles og strikkes i mønster...

Men nu er der stjerner, når man kigger i den rigtige vinkel...

Det er godt, at man kan udnytte laaaaange bilture til at strikke... Weekendens tur-retur til Nordjylland bragte mig da en del nærmere målet...

... og heldigvis skal ærmer, ribkanter og krave være af stof, så der mangler ikke så meget.

Det bedste er næsten, at Andreas for en gangs skyld synes, at det er en ultra sej trøje - og slet ikke kan vente til jeg er færdig.
Jeg tror derfor ikke, at denne kommer til at henslæbe sit liv inde i klædeskabet...
Og så nævner vi ikke et ord om, hvor meget han bruger denne... og har også (næsten) helt glemt, at han slet ikke ville prøve denne... SUK!
Var der nogen, der sagde stjernenykker?

:o)

En der skiller sig ud...

2011-09-05T19:34:00.013+02:00

Fødselsdag og overstået eksamen... og så er der inviteret til familiefest i det nordlige Jylland.

På ønskesedlen stod Julie Sandlau-smykker, men det rækker gavebudgettet ikke til... så i stedet har jeg tryllet lidt i perleværkstedet.

Ædelstene og guld er det ikke... men til gengæld er det unika - og det pink glas er farvet med guld...

;o)

Der er altid EN
der skiller sig ud

Jeg håber, hun bliver glad for gaven...

Laaaaangt ude på landet

2011-09-03T17:13:00.030+02:00

Når man sådan vokser op i en forstad til København... så ender man måske som "Nanna" fra børnetimen, som tror at mælk, æg og kød kommer fra Supermarkedets køledisk...

Well... jeg tror godtnok ikke, at mine børn er helt så uvidende, men jeg tænkte alligevel, at de vel kunne have godt af en tur på landet.
Ikke fordi vi behøver at tage så langt for at komme derud, hvor der er marker. Faktisk ligger de lige på den anden side af den brede vej i nærheden... men hvis man skal se en rigtig bondegård - sådan en, som man må besøge, helt uden at kende bondemanden personlige - så kan man køre til Bredekærgård i Ishøj.

Her er der masser af dyr at kigge på - punktum. En smule skuffende for forældrene var det ligesom alt. Der var ikke meget andet at komme efter... Ingen informationer at få. Ingen Bondemand Pedersen at tale med. Ingen malkning af køerne, fodring af dyrene, mugning, såning, høst... et eller andet... aktiv bondegårdsagtigt...

Men der var høns... Rigtigt mange forskellige høns. Også sjove silkehøns...

og der var nogen af VORES høns...

Store, gule Orpingtonhøns... Sådan nogen, som vi går og pønser/hønser på skal flytte ind i vores have. Lige her midt i forstaden... For når vi ikke kan flytte på landet, kan landet vel flytte til byen...

Og så lærer ungerne i hvert fald også, hvor æggene kommer fra. Og at man skal fodre og vande - og muge ud...
Men sådan en stolt, prangende flot og larmende fætter som ham her...

... får altså ikke lov til at flytte ind i min have. For så landligt tidligt behøver jeg vel heller ikke at komme op, så længe jeg ikke har køer, der skal malkes...

;o)

Gem lidt af det grønne til den grå tid...

2011-09-01T19:34:00.000+02:00

Lige nu skifter vejret og lyset i en grad, så jeg ikke rigtigt kan ignorere, at sommeren er på vej til at være overstået.
Nogle af de grønne krydderurter fra haven overlever ikke vinterens fremmarch - og jeg har derfor valgt at gemme lidt af dem til vinter. Nogle af dem er frosset ned - og nogle af dem har jeg lavet til kryddersalt.

Jeg har høstet af alle krydderurterne i haven og blendet dem med groft salt.

Salvie, Oregano, Timian, Citrontimian, Persille, Mynte, Rosmarin, Citronmelisse, Lavendelblomster...

Måske en mystisk blanding, men det dufter fantastisk, og så kan det vel ikke være helt galt...

:o)

Undskyld vi roder...

2011-08-30T14:51:00.000+02:00

Nogen har fået lejlighed, og så blev der pludselig flyttet ting - MAAAANGE TING - ud af min kælder.
Det gav nyt syn på, hvor meget plads der egentlig er i syrummet...

Plads nok til et klippebord, måske...

Sådan et, der faktisk kan ligge et stykke almindeligt stof på, uden at det skal foldes alt for meget sammen, eller hænge ud over kanten... Så jeg slipper for at stå bøjet over dybfryseren og ~~bande~~ tale mindre pænt, når stoffet falder ned bag den...

Så jeg flyttede lidt rundt...
Målte lidt op...
Gemalen gik ned på værkstedet... og lidt senere kom han op med en bordplade, som han havde limet ekstra dybde i. Godt med sådan et værksted, som man kan trylle ting frem fra...

Det er (selvfølgelig) tanken, at bordpladen skal have noget kulørt voksdub klipset på, så den bliver sjovere og hyggeligere at se på...

Men indtil videre fungerer den rå udgave helt fantastisk.

Og jeg har tegnet mønstre, klippet og klippet i noget af det nyindkøbte stof og syet en lille smule... Måske får I også lov til at kigge nærmere på de færdige resultater...
Når de engang foreligger. Lige nu roder jeg bare.

;o)

Stofoholic

2011-08-27T19:58:00.000+02:00

Her var det så min intention, at der skulle komme et indlæg med billeder af alt det stof, jeg har købt i Stof og Stil i dag. Og det par bukser jeg liiiige havde syet efter hjemkomsten...

Jeg var nemlig så heldig, at det kunne lade sig gøre at hele syklubben kunne følges til Roskilde til lidt stofindkøb. Samtidig tog Gemalen så ungerne med ud til svigerfamilien - og jeg ville have huset for mig selv hele eftermiddagen.
Så var jeg til gengæld også så "heldig", at jeg ikke skænkede hjemkomsten til tomt hus andre tanker end "Nøj, hvor skal der klippes og sys af alt det nyindkøbte"...

Så der stod jeg uden nøgler til hoveddøren...

Jeg har derfor tilbragt hele eftermiddagen hos sy-veninden... Meget hyggeligt, men altså ikke lige den kreative udnyttelse af tiden, som jeg havde håbet på...

Nu vil jeg til gengæld tage revanche... og gå under jorden resten af aftenen.

C-Ya...

Så bliver ungerne glade

2011-08-25T14:16:00.000+02:00

For første gang har jeg kunnet plukke mere end et par hindbær ude i haven.
De har ellers skrantet, de der buske - og ikke givet mere end et par bær hvert år. Sidste år flyttede vi så hindbærrene væk fra de grådige brombær, og så tog pokker ved dem, og de voksede og voksede...

Og se så her:

En lille, bitte portion hindbær, som straks blev kogt til marmelade, for ungerne elsker hindbærmarmelade...

Det er ikke verdens største portion marmelade... men der er stadig masser af bær på vej ude i haven, så der er basis for mere.

Mens hindbærmængden ikke er overvældende, har vi til gengæld masser af brombær. Hver anden dag kan jeg plukke en portion på 7-800 gram. Med de svimlende priser, der er på friske brombær i butikkerne, får det mig til at føle mig som lidt af en millionær... Sort guld.

:o)

Vil du se min nye fladskærm?

2011-08-25T08:34:00.000+02:00

Det er efterhånden blevet ganske normalt, at man har et stort fladskærms-TV hængende i stuen.
Det har vi bare ikke.
Da vi flyttede ind i huset for 10 år siden (WOW... vi har boet her i 10 år...) fik vi et fjernsyn i indflyttergave af mine forældre. Det fungerer stadigvæk, selv om det måtte suppleres med en digital dekoder for et par år siden...

Meeeen... Set fra min sædvanlige plads i sofaen er skærmen jo ikke blandt de største...

... og efterhånden som flere og flere får store fladskærme, bliver det et større og større problem, for der er flere og flere ting, der reguleres, for at passe til skærmene.
Vi kan f.eks. ikke se stillingen, hvis vi kommer ind midt i en fodboldkamp... Tallene er simpelthen for små. Det samme gælder nogle af de "efterskrifter", der står efter f.eks. dokumentarudsendelser.

Så vi besluttede, at NU måtte vi hellere bruge af opsparingen til en større fladskærm... At vi for en gangs skyld ville prioritere at købe et fjernsyn... Fremfor nogle af de sædvanlige "byggematerialer-til-renovering-af-hus-eller-planter-til-haven"-ting, som pengene som regel er gået til.

Vil du se?

Her hænger den:

Flot hvid finish. Og vi fik tilmed vores helt egen pejsevideo med i købet...

;o)

Hm... Måske ikke lige den model jeg havde drømt om... Men jeg bliver sikkert taknemmelig, når temperaturerne udenfor nærmer sig frysepunktet, selv om jeg lige nu er liiiiiidt ærgerlig over, at vi blev tvunget til at prioriterede, at opsparingen gik til udskiftning af defekt brænder og en varmeveksler, der sprang læk...

Men hey... Måske bliver pejsevideoer pludselig det hotteste...

:o)

Når mor ikke gider...

2011-08-24T18:39:00.001+02:00

Årlig vejfest... Kagebagningskonkurrence... Igen-igen... og oven i alle de andre aktiviteter, jeg skulle være med til at arrangere...
Jeg kunne ikke rigtigt finde min kagebagningsentusiasme frem, og erklærede, at der altså ikke blev nogen kage fra min hånd i år...

"Aiij, moar..." muggede Emilie

"Jamen så kan du selv bage en kage..." erklærede jeg - og det gjorde hun så.

Herligt at hun er blevet så stor, at hun selv kan klare det. Helt alene.
(OK, jeg smeltede margarinen i microovnen og hældte dejen i formen, men resten klarede hun selv!)

Og når det så er en konkurrence, hvor der bliver givet point for både udseende og smag, så må man jo gøre sig umage med at pynte... Og er der nogen, der går op i at pynte, så er det vist børn...
;o)

Der blev med rund håndt spredt små sukkerblomster (fra Cupcakefabrikken, købt på forårsmarkedet på Fyn...), sukkerkugler og en hel masse krymmel ud over chokoladeglasuren...

... og så var hun klar med sit bidrag til konkurrencen

Det bedste var, at hendes chokoladekage VANDT konkurrencen. UDEN at de voksne dommere vidste, at det var Emilie selv, der havde bagt kagen, så hun fik ikke nogen "ej-hvor-er-det-fint-det-er-et-barn-der-selv-har-bagt-den"-sympatipoint...

Liiiiiidt stolt var hun da...

:o)

Mød Denise

2011-08-24T11:18:00.000+02:00

Min svoger Dennis blev 40 - og holdt fest - og så skal der jo være noget kage, ik'?

Nu er han sådan en lidt mærkelig fisk(er)... En SPORTS-fisker... Hvis du ikke ved, hvad det er, så er det en person, der venter i timevis på at fange en fisk... helst en stor, grim karpe med underbid... tager et billede af kalorius... og derefter sætter den ud i vandet igen, så han kan fange den igen i næste uge...

Hm...

Jeg har altså en svoger, der har et spændende (...) fotoalbum med en hel masse billeder af grimme karper... og ham selv i mere eller mindre søvndrukken tilstand...

Festen skulle selvfølgelig holdes i sportsfiskerklubbens lokaler (som har udstoppede gedder på væggen...) - og så skulle kagen jo selvfølgelig passe til...

Lad mig derfor præsentere: Denise

Denise er en hidtil ukendt underart af slægten Cyprinus carpio. Hun går meget op i pleje af sine grønne pletter, og bruger udelukkende makeup-produkter fra Lakshmi Naturprodukter. ;o)

Kys fisken...

:o)

Og så kom hun tilbage, hende Frau Putz...

2011-08-23T11:39:00.000+02:00

Hvordan tager man tråden op igen, når man har været væk fra Bloglandia i så lang tid?
Hvor skal jeg begynde og ende?

Jeg har småcirklet omkring computeren i det sidste par uger... uden rigtigt at kunne finde svaret på spørgsmålene...

Jeg har stadig ikke fundet svar - men tænkte, at jeg måske hellere må starte med at forsikre jer om, at der ikke er sket noget alvorligt, som har holdt mig fra Bloggen. Har skam fået et par venlige og lettere bekymrede forespørgsler, men der er altså ikke noget galt.
Der var bare lige en ferie... som var fyldt med en hel masse aktiviteter... og nogle film... og et par bøger eller otte... Og så...
Så var der en skolestart... et par fester eller tre... nogle jobansøgninger, der skulle skrives... noget strikketøj... og en hel masse cirklen omkring computeren...

Og... så var der terror. Både i Norge... og i Bloglandia.
Der er vist ingen, der er i tvivl om, at terroristen i Norge ikke passer ind i den "normale virkelighed", som de fleste af os færdes i, på hver vores måde.
Terroristen i Bloglandia ved jeg ikke, hvordan jeg skal karakterisere. Jeg ved intet om vedkommendes "virkelighed". Jeg må blot konstatere, at vedkommende i hvert fald ikke har haft nogen, der som min mormor fortalte mig, at "hvis man ikke har noget pænt at sige, skal man tie stille" - og "man skal være mod andre, som man gerne vil have dem til at være mod en selv".
Bloglandia har været ramt af personhetz af værste skuffe. Ondskabsfulde angreb på mennesket bag bloggen... og det har helt ærligt også været medvirkende til al min cirklen... Ikke fordi den har ramt mig personligt, men fordi den har ramt en hel masse af de bloggere, som jeg holder af at besøge i den del af deres liv, som de vælger at dele med os andre.

For mig er Bloglandia et sted fyldt med inspiration og glæde. Mennesker med helt almindelige liv, helt almindelige jobs, helt almindelige hverdage... som formår at dele noget af den hverdag med os andre almindelige mennesker, så vi kan se, at det "almindelige" måske ikke er så "almindeligt" alligevel. For min hverdag er så meget anderledes end den hverdag, som leves lige henne om hjørnet... og mit verdensbillede er blevet så meget mere nuanceret af min færden rundt i Bloglandia.
Nogen læser om de kendte i kulørte ugeblade. Jeg vil hellere læse om de ukendte - og om deres måde at indrette sig i det helt almindelige liv, som på overfladen ligner mit... men som alligevel er så meget anderledes.

Nå... men i mangel på noget "Great Return of the Frau Putz"-indlæg... kommer der her et billede af en lille strikkeprøve, jeg legede med i går...

Måske bliver den til et nyt projekt... måske ikke.

Men nu er jeg i hvert fald tilbage. Jeg har savnet jer

:o)

Staycation

2011-07-14T09:05:00.000+02:00

Vi holder ferie "hjemmefra" i år. Stay at home vacation - eller Staycation.

Det var dog med den "vi-lover-os-selv-og-hinanden"-klausul, at det hele ikke skulle gå op i arbejde i hus og have. Det er nemlig alt, alt for nemt at falde i det hul.
Derfor lavede vi en laaaaang liste over ting, som vi kunne foretage os i Københavnsområdet. Både aktiviteter til solskinsdage - og til de uundgåelige regnvejrsdage.

Det er begrænset, hvor meget vi har leget "turister" i København. Sådan er det vel oftest med det område man bor i? Sightseeing i København var derfor en del af vores plan.
Med turen til Trekroner Fortet og den medfølgende havnerundfart blev der slettet en del af punkterne på listen.
En anden solskinsdag var vi en tur rundt i indre by - hvor "Bjergkøbing Grand Prix" blev genset i biografen - efter en tur på "restaurant" (aka Jensens Bøfhus. Kan I se af "", at jeg er mere til A Hereford Beefstouw? De gode bøffer er dog bedst, når de indtages uden krudt-i-rumpen-børn i nærheden...)

- og så skal man selvfølgelig også i ZOO, hvor jeg faktisk ikke har været i flere år... Nu har vi dog købt årskort, så mon ikke jeg får rig mulighed for at gense mine yndlingsdyr - Elefanterne og tigrene...

Ah... man kunne jo lige snuppe sig en lur - og flytte en doven snabelfuld sand...

Tigrene plejer også at ligge dovent hen, men der var faktisk temmelig meget leg i dem på denne dag. Så minder de mig i endnu større grad om vores egne huskatte - omend i en noget større udgave...

Åh... hvad ville jeg ikke give for at få lov til at klø sådan en blød basse imellem ørerne? Hm... måske ikke mit liv eller min førlighed, men...

Uh... jeg elsker tigre.

Zebramangusterne fik også megen opmærksomhed - specielt de små unger var sjove

Yep... ZOO hører bestemt til på en Staycation i København.

I dag siler regnen ned udenfor - og jeg tror perleværkstedet kalder. Når altså morgenmaden engang er indtaget. Vi sover nemlig læææænge i øjeblikket (eller det gør ungerne og Gemalen...) og tager det stille og roligt om morgenen, hvis vi ikke har ud-af-huset-planer.
Ferie er jo også at dvaske rundt i nattøj til klokken 11...

:o)

Spejlinger

2011-07-09T08:30:00.000+02:00

Det nylige regnvejr har for mange bragt noget negativt med sig... græsplænerne i kvarteret er mange steder fyldt med indhold fra oversvømmede kældre, butikker er midlertidigt lukkede osv.

Men regnvejret og den medfølgende oversvømmelse gav os en helt speciel oplevelse, da vi tog havnebussen til Trekroner Fortet.

Kælderen i Kasematet var oversvømmet - med smukke spejlinger til følge - men resten af fortet er bestemt også et besøg værd, hvis I er på de kanter.
Trekroner Fortet er et dejligt åndehul - kun ½ times sejlads fra Nyhavn.

Siden vi sidst besøgte Trekroner Fortet er der kommet mere liv på stedet. Udstillinger omkring fortets historie, film om Slaget på Reden og "gå-på-opdagelse-i-kælderen-med-lommelygte". Det sidste var dog lidt for uhyggeligt for Andreas og Emilie - og lidt for vådt...

Fantastisk udsigt ind mod København...

... og ud over havet. Da vi besøgte Trekroner, var udsigten dog begrænset til et af de andre Forter. Sverige var forsvundet i disen.

Og findes der noget bedre og mere afslappende end en sightseeingtur fra vandsiden, når man er på storbyferie?

It's oh so quiet...

2011-07-03T09:34:00.000+02:00

shhh... shhh...

It's oh so still...
shhh... shhh...

You read a book
shhh..... shhh...

it's so peaceful until...

It starts to rain
Zing boom
The sky up above
Zing boom
is caving in
wow bam

and we were running round, scooping up, throwing out, scooping up, throwing out, holding up...

Hm... med en lille omskrivning passer Björks sang meget godt på tilstanden her i huset i går. Første feriedag blev brugt på små, stille sysler og hygge... lige indtil uvejret brød løs.

Holllllaop, hvor det regnede... og lynede og tordnede... lynet slog ned i nærheden og HFI-relæet satte ud... mørklagt i et stykke tid, før jeg fandt stikket... Småpaniske børn... og så skete det, som vi indtil videre har været forskånede for: Vi fik vand i kælderen.
Vi har hidtil på MAGISK VIS været forskånet. Når alle de andre på vejen har klaget... har vi været heldige. Igen. Igen. Lige indtil i går, hvor kloakken på badeværelset pludselig spyede vand. I et tempo, så vi fik ualmindeligt travlt med at finde spande, fejebakker og bøtter frem - og skovle vand op og smide det ud af vinduet. Skovle op. Smide ud. Skovle op...

Adrenalin giver sgu lidt et rush, og vi skovlede som rasende...

Heldigvis kunne vi følge med, og vandet nåede aldrig over dørtrinnet. Havde vi ikke været hjemme...

Genboerne var ikke så heldige - de endte med 5 cm. vand over hele gulvet i kælderen. De var tilmed bortrejst, så Gemalen fik travlt med at skovle vand ud hos dem, da panikken i vores egen kælder var overstået. Sjovt nok mindede det mig utroligt meget om vores bryllup, hvor det regnede på tilsvarende vis dagen før. Her var genboerne også bortrejst - og Gemalen brugte et par timer på at skovle vand.
5 cm. vand i hele kælderen... Så nådigt er det så ikke engang alle, der er sluppet. To huse på vejen har fået totaltskadet kælderen.

Pyyh, siger jeg bare... og trækker vejret lettet. (Og det gør indehaveren af "Vanløse Lokalbibliotek" - som er opmagasineret i vores kælder - sikkert også, når hun læser dette...)

Og nu må I have mig undskyldt. Jeg skal ned og stille spande og øser klar - for der er lovet mere regn, og jeg vil pinedød gerne være bedre forberedt i dag, end jeg var i går aftes.

:o/

Impatiently waiting

2011-06-28T22:06:00.000+02:00

Hvor mange gange har jeg ikke hørt det der med, at
"Tålmodighed er en dyd"

Tålmodighed?
Ind imellem er jeg tålmodigheden selv. (Ahem... Ind imellem, skrev jeg!)

Andre gange er jeg ved at eksplodere, når jeg skal vente. Selvfølgelig (!) er det da næsten umuligt at vente, hvis man venter på noget, man virkelig brænder for.
Måske er tålmodighed i virkeligheden mest for mennesker uden passioner, tænker jeg...

Hvis ventetiden bliver for lang i forhold til det forventede... går jeg fra at være utålmodig og til nærmest at brænde ud. Jeg går fra spændt forventning til nærmest at opgive. Frustreret har jeg lyst til at smide det jeg venter på helt ud... fremfor at vente på, at det kommer til at fungere.

Sådan var det sidste sommer, da jeg ventede på perleværkstedet. Slanger der skulle trækkes og tilsluttes. Ventilation. Opsætning af bordplade. Køb af gasflaske... Nøøj, hvor trak det ud... og til sidst nåede jeg et punkt, hvor jeg havde lyst til at knække alle glasstængerne... og kyle det hele i skraldespanden.

Ahrmen altså...

På det seneste har jeg ventet på - og næsten opgivet - min afspændingsovn til perleværkstedet.

Åh, som jeg dog har drømt om den ovn. Drømt om de perler, som jeg kunne lave, "hvis bare jeg havde en ovn". Perler med indlagt sølv. Perler med luftbobler. Store perler. Linseformede perler.
Alt sammen perler, som knækker under afkølingen... og som det derfor var umuligt for mig at lege med.

Men når jeg nu har meldt mig ud af arbejdslivet i en periode - med deraf reduceret økonomiske muligheder... så går jeg altså ikke bare ud og kaster 4-5.000,- efter en perleovn. Ikke uden store overvejelser... og ikke uden skrupler...
Og så alligevel... for pludselig var der nogle forventede udgifter, der forsvandt... og nogle feriepenge, der kom dumpende ned på bankkontoen...
Og pludselig fandt jeg mig selv med et stort smil på munden, mens jeg bestilte en afspændingsovn fra England.
Og selvfølgelig fandt jeg også ud af at bestille linsepresser, når jeg nu havde gang i min PayPal-konto...

Linsepresserne kom ganske få dage efter - som forventet. Hurtig ekspedition og hurtig levering fra Tuffnell. Men... tages i brug kunne de ikke, for...

Ovnen lod vente på sig. Faktisk så længe, at jeg endte med at rykke for den.
Tre dage efter min henvendelse fik jeg besked om, at den desværre var blevet væk under forsendelsen - og at de straks ville sende mig en ny.

Som jeg så ventede på.

Og ventede.

Og ventede.

Og rykkede igen. "Ovnen er på vej. Vi beklager ventetiden. Tak for din tålmodighed". Ha! Som om...

Og så ventede jeg lidt mere...

Og så kom den endelig. En måned + en dag efter at jeg bestilte og betalte den. Jeg tror den er leveret med cykelbud til kysten, er blevet roet over den engelske kanal i en lille robåd og derefter båret på ryggen af et mulddyr det sidste stykke... eller noget...

Tålmodighed... Ha!

Nu skal jeg bare lige have rystet den sidste rest af opgivenhed og frustration af mig... og så skal der laves kæmpestore linseperler med luftbobler og indlagt sølv...

:o)

Dejlig aften

2011-06-24T08:54:00.002+02:00

Traditionen tro (for det er vel en tradition, når det har stået på igennem mere end 3 år...) holdt vi Skt. Hans hjemme i haven, sammen med nogle gode venner.
Først hygger vi os omkring grill og spisebord. Lidt senere tænder vi bålet og futter heksen af under stor opmærksomhed - og så rister vi skumfiduser.

Enormt hyggeligt - og en meget børnefamilievenlig Skt. Hans. De "offentlige" bål tændes nemlig alt, alt for sent, hvis du spørger mig. Det er jo alligevel ikke rigtigt mørkt klokken 22 - så hvorfor ikke flytte tidspunktet for tænding af bålet frem, så der tages hensyn til børn og alle dem, der skal tidligt op dagen efter?

Her i haven hyggede "ungerne" sig i hvert fald fantastisk - og når børnene er glade er forældrene glade...

:o)

Slået hjem

2011-06-22T12:49:00.000+02:00

Hvis jeg var en LUDO-brik... så var jeg helt klart slået hjem.

Af egen perfektionisme...

Jeg opdagede, at jeg havde strikket forkert i begyndelsen af anden mønsterrække - hvilket så resulterede i, at kanten på den ene side af trøjen bølgede... Måske kunne jeg have strakt mig ud af problemet efter vask...
Men der er en gang en, der har sagt, at det tager en time (hm... snarere 5) at rette en fejl, men man kan se den i 100 år, hvis man ikke retter den - eller noget i den retning...
Så jeg trævlede op!

Men alt er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget...
For nu fik jeg da mulighed for at prøve den på - og konstaterede, at den var alt for løs. HURRA... Jeg er krympet til en størrelse medium i stedet for en XL ;o)
Og jeg fandt ud af, at jeg ikke kan lide den alternative kant, som jeg havde strikket - i stedet for den oprindelige kant, som jeg heller ikke kunne lidt. Må vist tænke lidt over et alternativ...
Og nu ved jeg så også, hvad jeg skal gå i gang med, når jeg skal mødes med de andre Dogme-strikkere i aften.
Selv om det godtnok ikke lige er det mest sludre-venlige stykke strik. Bare se, hvad der kom ud af at jeg forsøgte at se Nyheder i går aftes, mens jeg startede på projektet... Hm...

Fortsat god dag

:o)

Place Marker...

2011-06-22T10:58:00.000+02:00

Når man pludselig skal bruge 20 maskemarkører til et projekt... og altså ikke lige har tålmodighed til at udsætte projektet indtil man har købt eller lavet dem man mangler...

Så kan en æske helt almindelige papirclips altså sagtens bruges...

Mit seneste strikkeprojekt er "Myrtle Cardigan" (Mønster købt på Ravelry) - som jeg strikker som en "pullover".
Jeg strikker den af det håndfarvede Wollmeise Superwash Merino i farven Aquarius, som jeg har gået og gramset på i flere uger nu. Og duftet til - for Wollmeise dufter helt fantastisk...

:o)

Gerda Gasmester

2011-06-20T15:38:00.000+02:00

Dette lille "Annex" har Gemalen bygget.

Det huset min gasflaske til perleværkstedet - og Gerda Gasmester.

Og hvis du ligesom jeg lider af Arachnofobi... så skal du nok lade være med at scrolle videre ned. Med mindre du vil se, hvad det er jeg skal overvinde, hver eneste gang, der skal tændes og slukkes for gassen...

Lad mig introducere:

Gerda Gasmester...

Og JA! Hun er altså næsten lige så stor som det der 5 cm. lange metalbeslag...

Som billederne ganske tydeligt illustrerer, er hun ikke engang så venlig at blive siddende stille i et hjørne af Annexet, når hun får besøg. Ind imellem sprinter hun rundt i sit spind for at forhindre brugen af gas (hvilket må siges at være en ganske effektiv metode til at spare på brugen af fossile brændstoffer her i husstanden!).

Bambuspinden på øverste billede bruges til at fjerne spindet, men den kan desværre ikke bruges til at åbne og lukke for hanen på gasflasken...

... det skal gøres med håndkraft (Gyyyyyyyyyys!)

Gemalen mener, at jeg bare skal opdrage Gerda til at åbne, når jeg giver hende besked. Hun er en stor pige, så det kan hun sikkert sagtens klare.

:o/

Og hvad skal jeg nu lave?

2011-06-18T11:46:00.000+02:00

Afslutningen af mit Aeolian Shawl(ette) blev længere og mere nervepirrende end påregnet. Jeg kom nemlig til at mangle garn. Med omkring 550 masker lukket af, kunne jeg se, at der ikke var nok til de sidste 50 - og måtte derfor pille kanten op og lave en alternativ aflukning.
Det tog skam også kun et par timer, hver gang jeg skulle lukke de 605 masker af med modificeret elastisk "1 vrang - flyt maskerne tilbage på venstre pind - 2 vrang sammen"-afslutning...

Klokken var derfor temmelig mange, da jeg var færdig - og kunne konstatere, at den alternative aflukning efterlod mig med 145 cm. garn i overskud!

Men nu er enderne hæftet, sjalet er vasket og spændt ud på gæstesengen i kælderen med noget, der minder om en halv million nåle. Andreas synes det ligner en vampyrflagermus.

Yep... Det er mine tæer... Måtte i højden, for at kunne forevige det hele i et billede

Det sjal har været en ren besættelse. Særligt kanten med sine 551 perler og en slat Nupps (så få, at det var overskueligt for en Nupps-hader). Ikke det teknisk letteste sjal at strikke - men bestemt en udfordring.

Elendigt billede, men det giver da et indtryk af antallet af perler...

Der kommer (selvfølgelig) flere billeder af sjalet, når det engang er tørt og kan komme ud i dagslys.

Men hvad skal jeg så kaste mig over... Ud over min Arwen-cardigan, som nu kun mangler hætten. (Jeg må altså have gang i mere end en ting af gangen...)
Tror det må blive en af de mange UFO'er, der kommer frem i lyset. Har efterhånden lidt svært ved at huske, hvad der egentlig ligger i gemmerne.
En "Mig", der endte i kurven, da jeg manglede garn... Men mere garn er indkøbt, så der er ingen undskyldning for at den henslæber sit liv i skyggen.
Der er også et hæklet tæppe til Emilie, som mangler en del firkanter...
En stribet taske...
En poncho...

Men der er jo også et par sjaler i min kø på Ravelry...

OCKD

2011-06-17T14:06:00.000+02:00

Hvad er OCKD?

OCKD (Obsessive Compulsive Knitting Disorder) er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger, som omhandler strik.
OCKD er ikke en sindssygdom, selvom mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sindssyge af omgivelserne. OCKD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af strik og tanker om strik.

(Næsten fundet her)

Og før nogen går bananas i kommentarfeltet, så er det ikke min intention med dette indlæg at gøre grin med de stakler, der har OCD.

Jeg fik til gengæld tanken, at jeg måske lider af noget, der i mistænkelig grad minder om OCD, når det vel at mærke handler om strik. Har i hvert fald været godt og grundigt besat af mit sidste strikkeprojekt - mit Aeolian Shawl.

Hey... jeg mangler altså kun 3½ pind og en aflukning, før jeg har strikket mig et shawlette - og jeg startede for små 3 dage siden. Det er altså OCKD, så det batter.

Indre dialog de sidste par dage:
"Skal bare liiiiige strikke den her pind... og så skal der liiige perler på... og så stopper jeg. Hm... arh, så kan jeg da også lige strikke den pind vrang... men så stopper jeg og ordner vasketøj. Hm... må hellere trække nogle flere perler på snor, så jeg er klar til næste pind... Ahr... så kan jeg jo også lige så godt strikke den næste pind... og så stopper jeg. Ej... se... nu kommer der en pind med rigtigt mange perler... men så stopper jeg altså også, når jeg har strikket den... Hm... her skal der sættes perler ovenpå en dobbelt sammentagning... Ej... vasketøj... Ahr... det tager jo ingen tid at strikke en ind vrang... Må hellere gå i seng nu... men jeg skal liiiiige strikke den her pind vrang... og så..."

Det her diagram... Det drager. Pas på!

;o)

Leg med dej

2011-06-16T10:31:00.000+02:00

Jeg bager meget brød. Riiiiiiigtigt meget brød - og det er altså ikke altid præget af den store inspiration og afveksling. Oftest ender det med nogle grove kerner, noget speltmel, nogle krydderier og evt. noget tørret frugt. Mulighederne for kombinationer er uendelige, men alligevel... Når man bager to gange om ugen, bliver det lidt rutinepræget
;o)

Men da vi skulle have madklubben på besøg og der skulle bages madbrød, fik jeg pludselig lyst til at kaste mig ud i lidt leg med dej...

Flettede skulle brødene være, tænkte jeg - og hvorfor så ikke forsøge sig med noget smag- og farvetilsætning... Brødene skulle spises til grillet mørbrad med blandede krydderurter, så krydderurter i brødet ville sikkert passe fint til.

Havens udvalg af krydderurter blev derfor hakket og blandet i noget af dejen. (Persille, mynte, citronmelisse, timian, citrontimian, rosmarin, oregano og salvie. Anything goes. De stærke dog i mindre mængde end de mere milde krydderurter)

Bagerste brød med krydderurter. Forreste brød et "børnebrød" ;o)

Desværre indeholdt viktualierummet ikke den tomatpuré jeg havde tænkt mig, så planerne om trefarvet brød kuldsejlede lidt.

Til gengæld blev brødet til søndagens gæster trefarvet som planlagt - for der blev lavet rødbedesalat, og hvorfor så ikke liiiiige blande en lille, blendet rødbede i noget af dejen...

Gyyys...

... og her i flettet udgave umiddelbart før det endte i ovnen...

:o)

Efter bagning var den pink dej fortsat pink i overfladen - men på mærkværdig vis var brødet orange indeni.

Nu fattes vi igen brød - men jeg tror morgenbrødet bliver i en mere "traditionel" udgave. Noget med nogle grove kerner, speltmel, nogle revne gulerødder og lidt krydderier fra Ostindien...

;o)

... og knap et minut senere...

2011-06-15T17:01:00.000+02:00

... indtages scenen så af den lilla "dame"...

Hm... Heldigvis er han også temmelig vild med at spille fodbold, klatre og lege med biler - for ellers tror jeg næsten, at jeg ville blive lidt bekymret

;o)

Showtime

2011-06-15T16:52:00.000+02:00

Hm... Når man kan udstyre sin lillebror på den måde, så er man vist ikke mere syg, end at man godt kan komme i skole igen i morgen...

:o)

Skisme lidt besværligt...

2011-06-15T10:33:00.000+02:00

Jeg har kastet mig ud i endnu et lace-projekt. Er vist i øjeblikket lidt afhængig af at strikke noget, der kræver koncentration og opmærksomhed ;o)

Seneste projekt er Aeolian Shawl - som du kan finde opskriften på lige her.

Men det er altså lidt besværligt, når ens printer ikke fungerer - og diagrammet i opskriften er vendt, så det kan printes ud.

Hm... Godt Gemalen kan printe på arbejdet.

;o)

Tanket op

2011-06-14T17:47:00.000+02:00

En tur til lægen, en podepind i halsen - og 5 minutter senere var der svar: Emilie har halsbetændelse.

Så er der vel kun én ting at gøre: Tanke op med nye film, så de næste par dage på sofaen bliver lidt sjovere.

- og når jeg nu alligevel var i TP, så kunne jeg vel også godt forny min egen, meget begrænsede filmsamling en smule, så jeg gik på rov i tilbudsafdelingen.

Emma... Jeg elsker Jane Austen - og her var der så lige et par andre engelske klassikere med som "bonus". Om det så også er en bonus vil tiden vise.

Et par gode film til en af de mange "Der-er-ikke-noget-i-fjernsynet-der-er-værd-at-se"-aftener

- og så noget jeg egentlig aldrig havde troet... Twilight sagaen... Takket være Julie, som er kultisk vild med disse film...

Gemalen var ved at dø, da han så mig med dem. "Det er jo sådan noget de unge piger ser..."

Ja-ja, men så gammel er jeg vel heller ikke... - er trods alt kun 4 år ældre end Julie... Og sådan noget med kærlighed, vampyrer og lignende bliver man vel aldrig for gammel til...

;o)

Echo Flower Shawl og Shawlette

2011-06-13T15:22:00.000+02:00

I efteråret strikkede jeg et Echo Flower Shawl - mit første rigtige lace-sjal nogensinde. Jeg har strikket en del med hulmønster, men aldrig et sjal.
Det første Echo Flower Shawl (det med de 400 f... Nupps) blev skænket til Svigermor i julegave.

Så var det jo, at der var ophørsudsalg hos min lokale garnpusher - og jeg hjalp hende af med (ahem...) nogle nøgler Arwetta merinould. Et par af de mørkelilla blev forvandlet til et sjal i mindre udgave - et Echo Flower Shawlette, og jeg erstattede de f... Nupps med små perler.

En anden Svigermor - min søsters - så det lilla stykke strik, og så var der straks en bestilling på et rigtigt sjal, helst i lyseblå, og ligeledes med perler...

Igen er det strikket i Arwetta, næsten 4 nøgler i en skøn himmelblå farve og med perler, der matcher garnfarven så godt, at de er næsten usynlige - bortset fra små lysglimt, når sollyset fanges.

Flere oplysninger på Ravelry. Shawlette og Shawl.

Du kan finde opskriften gratis her, hvis du skulle have lyst til at kaste dig ud i et sjal eller en lille halsting - og skulle du have lyst til at erstatte de f... Nupps med perler, så har jeg her vist, hvordan du får perlerne trukket på garnet.

3 Echo Flower Shawls... Nu må jeg vist i gang med at strikke nogle af de andre laceprojekter, jeg har i min "kø" på Ravelry.
Åh så mange smukke måder, man kan vikle tyndt garn sammen på, ved hjælp af et par pinde

;o)

Jamen-eh... Yay... Tak...

2011-06-13T08:05:00.000+02:00

Strikkehygge i godt selskab. Kaffe. Solskin.

Overraskelse...
Jubel...
Glæde...

Jeg har stadig ikke fået hænderne helt ned over mine oplevelser i går, hvor jeg deltog i WWKIP i Kongens Have - sammen med en hel masse andre entusiastiske strikkere - og enkelte hæklere...

Omkring 80 var vi samlet på plænen, hvilket i sig selv var en fantastisk oplevelse. Solen skinnede, der blev snakket - og kigget på andre strikkeres fantastiske strik-projekter.

Slavi havde udskrevet en lille konkurrence. "Tag en af dine ynglings færdige projekter, så laver vi en lille udstilling. Den vildeste, sjoveste og mest spændende vil få en lille præmie fra by Slavi!"

"Ha!", tænkte jeg. "Jeg slæber da min strikkede cykel med. Mere tosset bliver det ikke..."

- og så var det lige, at jeg blev blæst bagover! For så mange positive kommentarer havde jeg slet, slet ikke regnet med at få for min tossede cykel.
- og det blev "værre" endnu - for det endte simpelthen med, at jeg vandt den udskrevne konkurrence... og kunne gå hjem med hovedpræmien fra By Slavi...
Tro mig! Det havde jeg altså ikke regnet med. Ikke når man ser, hvad min yarnbombede cykel var "oppe imod"...

Alle billederne i det følgende er lånt på Ravelry. Sig til, hvis jeg skal fjerne dem!

Det stykke strik, som jeg "stemte på" var Nienna's (uden blog) "Galadriels dream" (link til projektet på Ravelry her) - et imponerende stykke lace med så mange perler, at jeg slet ikke kan forestille mig, hvor mange timer det har taget at strikke det. Måske finder jeg ud af det, for jeg er simpelthen nødt til at prøve at strikke mig sådan et.

Blandt mine favoritter var også denne smukke Bohus sweater strikket på pind 2 (!) af Karin Mantefors fra Malmö med bloggen "Karin's Chamber"

Den smukke Flower Power Jakke strikket af Dorte med bloggen "Dottelot"

- og et smukt, råhvidt påfuglesjal, som jeg ikke er sikker på, hvem havde strikket. Billedet herunder er derfor fra mønstersiden på Ravelry. Pretty as a Peacock designet af Jae Koscierzynski. Helt klart også på min projektliste.

Set i forhold til disse projekter er det da lidt vanvittigt, at min strikkede havelåge kan vinde førstepræmien (Pinlig-smiley!)

Det føles lidt som at vinde VM i kunstskøjteløb udelukkende med høje point for kunstnerisk udførelse - og uden at nogen har opdaget, at man ingen point har fået for teknisk udførelse...

Men glad er jeg altså alligevel. Og jeg er bestemt også glad for præmien... 5 bundter Silky Merino fra Malabrigo i farven Blackberry - doneret af Slavi.

Hey... kig nu lige forbi hans netbutik, ik'? Men pas på, for han importerer kun lækker-lækkert garn, som du ikke kan købe andre steder i DK... og det er meget let at blive fristet!

Tusind tak for en dejlig eftermiddag i Kongens Have.

:o)

Da luuuuun

2011-06-07T09:56:00.000+02:00

Det er godtnok ikke i disse temperaturer, at man skal sidde med en stor, ulden sweater på skødet... Py-ha!

Alligevel er det lige præcis det, jeg gør i øjeblikket. Ærmer og krop på min version af Arwen er nemlig lige blevet samlet - og det er godtnok en lun sag.

Kontrolmåling på den fleecejakke - hvis facon jeg har brugt som udgangspunkt - afslørede, at alt går efter planen...

Måtte torden komme og erstatte lummerhede aftener, tak!

:o)

Summertime...

2011-06-06T12:18:00.000+02:00

De sidste dage har været fantastiske.

Ugen op til Kr. Himmelfart var fyldt med kreativ hygge - syklub tirsdag aften og møde med de andre "Dogme-strikkere" onsdag - og så stod der strikke-og-krea-hygge på programmet hele Kr. Himmelfartsdag, hvor jeg mødtes med de andre strikke-damer i Frederikssund.
Det er så dejligt at være sammen med andre, der deler ens passion for fibre og kreative udfoldelser!

Sommervejret er blevet nydt.
Særligt i weekenden, hvor hele Frau Putz' familie var samlet for at fejre "Mor i Nords" fødselsdag. Lige midt i det mest fantastiske grønne område i hele Danmark. I Ry.

Himmelbjerget blev besøgt. Der blev spist muffins og drukket kaffe (Frau Putz var jo med...). Snakket. Grillet. Grinet. Drukket sjove drinks (Frau Putz' søster var jo med...). Roet i kano. Smurt solcreme på. Strikket. Shoppet. Hygget. Klappet heste. Spist is. Og og og...

"OK. Det vil vi gerne!"

Så nu er batterierne fuldt opladet igen - og sommeren er kun lige begyndt.

... and the living is easy

:o)

Hvad vil man med den have?

2011-06-06T09:45:00.000+02:00

Den gule Volvo minigraver trillede ned af rampen få minutter før jeg gik over for at aflevere Emilie og Andreas - og da jeg vendte tilbage en halv time senere, havde den og dens fører ryddet det meste af forhaven hos naboen...
Roser, pæoner og stauder ligger nu i en sørgelig bunke på ladet af en lastbil. Knust til ukendelighed. På samme lad ligger også omkring 1000 forårsløg. Tulipaner i alle farver, gammeldags påske- og pinseliljer, hyacinter, vintergækker...

Der skal nok lægges Herregårdssten. Ikke at der er noget i vejen med Herregårdssten (jeg har jo selv 2 paller i forhaven, som skal danne terrasse foran skuret, når det engang kommer til det). Men hvad er der i vejen med planter?
Det er den 2. have på vores vej, der i løbet af et par år er blevet overtaget af en børnefamilie uden haveglæde - og kort tid efter har fået ethvert spor af planter ryddet og erstattet af sten.
Hvorfor køber man så et hus med have? Hvorfor bor man ikke i en lejlighed i stedet? Hvor der er rigeligt med beton udenom, som børnene kan trille rundt på med deres små trehjulede...

Og ja! Jeg har selv haft have, da mine egne børn var helt små. Og ja! Den ~~groede~~ gror stadig til i ukrudt - og hvad så? Der er da stadig megen glæde at finde, selv om der vokser mælkebøtter i græsplænen og skvalderkål under æbletræet (og alle andre steder...)

Se bare her, hvad jeg kan glæde mig over i min forhave på sådan en helt almindelig junimorgen:

Og i baghaven kan der hentes spiselige lækkerier...

... og om lidt springer den store "busk" af kaprifolie ud...

Nu er minigraveren heldigvis stille. Larmen fra den igangværende destruktion gjorde mig i dårligt humør.

Nu kan jeg igen høre solsortens sang igennem den åbne havedør.

:o)

Sommerklar

2011-05-31T16:07:00.000+02:00

Ah...

En balje med køligt vand og lavendel-salt...

Et halvdrukket glas iskaffe...

Så er der godtnok snart dømt sommer her hos Frau Putz.

- og med lidt held, vil jeg efter en indsats kunne være mine fødder bekendt - selv i åbne sandaler.

:o)

Kend dit håndarbejde...

2011-05-30T20:33:00.000+02:00

Og hvis nogen kan lære mig at STRIKKE bedstemorfirkanter, så vær sød at give mig besked. Jeg er nemlig ikke så begejstret for den der hæklenål...

;o)

Kan man få for meget af det gode?

2011-05-30T09:06:00.000+02:00

Gemalen og ungerne var eksporteret til Farmor og Farfar for weekenden - og de hyggede sig vist gevaldigt, at dømme efter alt det, der skulle fortælles, da de landede i Hvidovre igen.

Imens hyggede jeg mig hjemme - og må endnu engang konstatere, at det er dejligt at have huset helt for sig selv ind imellem. Ingen krav om lødige måltider til tiden - ingen larm - og ingen krav på husets DVD-afspiller... Aaaaahhh...

Det blev så til endnu et gensyn med Pride and Prejudice. BBC-versionen. (Selvfølgelig!). Det blev til hygge og snak med veninden. Det blev til kaffe og te i lange baner. Strik i lange baner. Faktisk i så lange baner, at jeg har slidt hul ovenpå min venstre pegefinger... "Supersoft" fra Holst er måske nok supersoft når det er vasket, men i uvasket tilstand er det altså så kradsbørstigt, at det kan slide huden af. Av!

Så ja! Man kan godt få for meget af det gode.

Til gengæld skrider det rimeligt godt fremad med min nye "Arwen" i ny version. Strikker den uden sidesøm og med raglanærmer. Med vendepinde i kanten ser det indtil videre ud til at lykkes ganske udmærket. Tror den bliver min nye yndlings, når den engang er færdig. Med plaster på...

:o)

Frogged UGH!

2011-05-28T10:15:00.000+02:00

- og der så man så lige Frau Putz foran spejlet... i gang med at prøve en Acorns cardigan, som var nået forbi det tidskrævende mønsterstykke...
Og den snigende mavefornemmelse blev desværre bekræftet...
Halskanten er simpelthen så løs, at den er beyond rescue.

På Ravelry hedder det en "UGH!" og når man har trævlet det strikkede op hedder det "Frogged"

Efter en måned i "skammekrogen" har jeg nu en Frogged UGH! - og en nydelig bunke garnnøgler, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal med.
1 kg. Supersoft i min yndlingsfarve Robins Egg.

Tror måske... Arwen... Mmmmm....

Min Arwen cardigan er endnu en UGH! Efter uendeligt mange timer med uendeligt mange pinde glatstrikning og kun en smule adspredelse i form af den smukke dobbeltsidede kant med snoninger... måtte jeg jo erkende, at ikke engang en vask og udspænding vil kunne rette op på, at snoningerne trækker arbejdet sammen. AK! Den ekstra længde jeg har strikket, gør ikke misæren mindre.

Vendepinde i snoningsstykket ville have gjort underværker... tænker jeg bagklogt...

Nu har den mørkeblå Arwen skammet sig i kælderen i et par år, men den er endnu ikke frogged. Mest fordi jeg egentlig ikke gider at bruge tiden på at trævle den op.

Til gengæld gider jeg godt at strikke den igen. Med vendepinde. For jeg gider nemlig godt at pakke mig ind i den og måske føle mig en lille bitte smule som Arwen Undomiel.

:o)

Jauw! Plop Uak! FUMP

2011-05-26T12:35:00.000+02:00

Nu kunne overskriften jo godt give nogen anledning til at tro, at jeg er kommet slemt til skade - så lad mig straks slå fast, at det er jeg ikke.

Det er derimod nogle af de udtryk, som et typisk Anders And-blad indeholder - og som derfor nu pryder den taske, som jeg har lavet i fint teamwork med Emilie.
Det er hendes taske! Det var nemlig hendes ENESTE Anders And-blad, der blev klippet i stykker - og jeg måtte love højt og helligt, at jeg ville købe hende et nyt

;o)

Når man normalt klipper papirstykker til de foldede tasker, bruger man store stykker - og med kun et Anders And-blad til min rådighed gik det jo ikke. Lidt kreativ tænkning gav mig dog rigeligt med motiver til en taske - og med kun en enkelt historie klippet i småstumper. De små stumper blev limet på bagsiden af gavepapir - og senere "overtrukket" med klar tape - og der blev kombineret med led af ensfarvet gavepapir.

Samarbejde... Jeg klippede, klistrede og foldede leddene - og Emilie satte dem sammen til lange lænker...

Lænkerne blev lukket til ringe...

(Utroligt, hvor mange forskellige ansigtsudtryk den kære Hr. And kan fremvise i løbet af en enkelt fortælling...)

... og i dag syede jeg ringene sammen og satte lynlås i den færdige taske/pung/"et-eller-andet"...

- og gæt så lige, hvem der har lagt billet ind på den næste taske, som skal være blå, grøn og hvid og med Anders And, Mickey Mouse, Lynet McQueen og-og-og...

Gad vide, om Andreas også selv hjælper til?

:o)

Begrædeligt

2011-05-22T21:05:00.000+02:00

Der er vintre... og så er der Onde Vintre... som tager livet af alt, som stikker hovedet op over den kolde jord.

Dette billede er taget for præcis et år siden, hvor klematisen var lige ved at springe ud i blomst...

... og kort tid efter... I juni sidste år...

... og billedet herunder er taget i dag, hvor jeg erkendte, at den smukke klematis ikke bare var sent på den... Den er frosset ihjel i løbet af vinteren og jeg klippede den ned til jorden. Den anden klematis har heldigvis overlevet, men er startet helt fra roden og syner ikke af meget.

Så der blev indkøbt nye klematis - en anden, forhåbentlig mere hårdfør sort...

Det er nemlig ikke alle havens klematisplanter, der har lidt under vinterens kulde.
På den anden side af havegangen trives de to sorter fint.

Den Onde Vinter har også været hård ved mange af de andre planter i haven.

Alle klatreroserne har jeg måttet klippe ned til jorden. Figentræet sender bittesmå skud ud fra stammen - 10 cm. over roden. Resten af træet er dødt. Min krybende timian i stenbedet er stendød og lignede tørret te, før jeg fjernede den.

Alt sammen planter, som har været flere år om at vokse til deres størrelse. Planter som jeg har glædet mig til igen skulle klæde haven i grønt.

Til gengæld må jeg vel glædes over, at det trods alt kun er ganske få planter, der har kapituleret endegyldigt i den barske frost. De fleste af dem som frosten har skadet, vil med tiden igen vokse op og brede sig.

Og så vil jeg igen kunne gå ud og blive mødt af dette syn i forhaven... Billederne er fra juni sidste år.

Og må vi så be' om en lidt mildere vinter næste år, tak...

:o)

Think Pink

2011-05-20T22:10:00.000+02:00

Det var så den St. Bededag...

... og nu er det tid til dette... Den sidste rest af næsten-naboens fødselsdagslagkage.

Så kan det vist heller ikke blive mere PINK

:o)

Tegne, klippe, klistre, folde...

2011-05-18T20:57:00.000+02:00

Så er de første 33 pinkfarvede led til min nye pung færdige.

Dette er mit første "folde-papir-til-led-som-sættes-sammen-og-bliver-til-et-eller-andet"-projekt.
Jeg starter med en meget lille pung, for jeg er altså ikke sikker på, at alt det her tegnen op, klippen ud, klistren med tape og folden sammen er lige mig. Men måske ender jeg også med at blive bidt af det.

Hvis du også skulle få lyst til at lave noget fornuftigt ud af de mange reklamer, ugeblade og lignende du måske har liggende... så kig forbi Pernille. Hun har gang i en hel lille serie af indlæg, som trin for trin og meget udførligt viser, hvordan du skal bære dig ad.

Og nu kaster jeg mig altså ud i noget strik resten af denne dejlige onsdag aften.

;o)

Fra en af de største til en af de mindste

2011-05-17T11:08:00.000+02:00

På den sidste dag i april gik ham her fra at være en af de seje, store drenge i børnehaven...

... fyldt med attitude, coolness og verdensmandsfølelse...
... charme, selvtillid og lækkert hår...

... til på den første hverdag i maj at være en af de mindste på fritidshjemmet.

Ikke noget nemt skift, men efterhånden kommer attituden, coolnessen og verdensmandsfølelsen tilbage.

Og så har vi først balladen

;o)

Perler på strik - Tut

2011-05-17T09:53:00.000+02:00

Lin spurgte, hvordan jeg havde sat perler på mit strik - og det er faktisk ganske nemt - bare ikke at forklare. Derfor kommer der her en lille billed-tutorial.

Træk perlerne på et stykke tynd nylontråd (fiskesnøre eller lignende)

Stik tråden igennem den maske, som du ønsker, at perlen skal sidde på

Tag masken af pinden

Træk én perle frem og stik enden af nylontråden tilbage igennem perlen.

Hold fast i begge stykker nylontråd og træk perlen ned over garnet

Sæt masken tilbage på pinden og træk nylonsnoren ud.

Strik masken.

Og Viola...

Du har nu en perle på dit strik.

Et alternativ til denne metode er at trække alle perlerne på dit strikkegarn og strikke dem med en ad gangen. Ulemperne ved den metode er, at man hele tiden skal flytte en hel masse perler fremad på garnet (som kan blive slidt, specielt hvis der er mange perler) - og fordi garnet kun går igennem perlen én gang, kan de "vandre" på tråden - og flytte sig væk fra den placering man ønsker. Specielt irriterende, når de alle sammen gemmer sig på bagsiden...

Jeg har i dag trukket alle mine lyseblå perler på nylontråd, så jeg kunne finde ud af, hvor mange jeg havde. Sjalets størrelse kommer nemlig til at afhænge af mængden af perler - og nu ved jeg, at jeg har 308 (+/-) lyseblå perler, som kan leges med, når jeg engang når til kanten.

:o)

Nu med perler

2011-05-16T18:22:00.000+02:00

For et stykke tid siden strikkede jeg mit første rigtige "lace"sjal - og fandt ud af, at Nupps er et sandt helvede at strikke. Specielt når man strikker med to tråde ultratyndt garn og derfor skal forsøge at strikke 2 x 9 tråde sammen i vrang...
For ikke-strikkere er dette sikkert sort tale, men tro mig... Når man har gjort det 400 gange, så har man (jeg) lyst til at skrige højt. Jeg svor i samme åndedrag, at jeg aldrig ville strikke Nupps igen. Eller i hvert fald ikke før jeg har glemt alt om mit Nupps helvede.

Men selve sjalet kunne jeg faktisk godt lide... og når man nu har købt en hel masse garn, så kan man jo strikke lige hvad man vil.

På togturen til Jylland kastede jeg mig derfor over et par nøgler mørklilla Arwetta - og en lille pose perler - og allerede i går aftes kunne jeg lukke af for de sidste masker. Perlerne var ikke det letteste projekt i verden (specielt ikke om aftenen i en dårligt oplyst stue, hvor jeg gang på gang måtte kæmpe for at se den fine fiskesnøre, som jeg brugte til at trække perlerne på med) - men jeg vil til enhver tid erstatte Nupps med perler.

Nu ligger den så der...

... og mangler kun lige hæftning af et par ender, en smule vask og en udspænding - og så har jeg en lille halsklud i den lækreste bløde merino med glitrende perler i kanten.

Men så skete der jo det... at mens jeg sad og strikkede, var der en svigermor til min søster, der forelskede sig i mit projekt - og hun bad så inderligt, om jeg ikke ville være venlig at strikke et sjal til hende... Med perler og det hele, og gerne i en lys nuance...

Så før jeg egentlig er helt færdig med min halsklud... har jeg startet på endnu et projekt. Tror dog nok, at det skal være en smule større denne gang, så det ender med at blive til et rigtigt sjal.

Mønsteret er Echo Flower Shawl - og du kan finde opskriften her, hvis du skulle få lyst.

:o)

Vellykket kombination

2011-05-16T11:26:00.000+02:00

Blogger havde åbenbart lidt "forårsforkølelse" i fredags, så jeg kunne ikke lave et indlæg om den færdige kjole. Derfor får I lige billederne nu i stedet.

Kombinationen af let bomuldsstof og den strikkede blonde blev ganske vellykket.

Jeg valgte at forlænge kjolen lidt med en kant med wienerlæg som matchede ærmerne - og syede pligtskyldigt blonden på i hånden, hvilket tog laaaaaang tid.

Båndet i taljen valgte jeg dog at sy på med maskinen, da jeg løb tør for tid - og det irriterende var (set i bakspejlet), at der nærmest ingen forskel er i det færdige resultat. Så... næste gang bliver det hele syet på maskine.

Jeg valgte at lave mønsteret til kjolen lidt bredere omkring brystet, så den sidder løsere end normalt. Båndet i taljen kan så til gengæld reguleres, så den kan bruges længe. Først som kjole - og senere som tunika.

Den grønternede kjole faldt i god jord. Niecen på 5 år var glad - og min søster har allerede bestilt endnu to. En "kjole" til den mindste - og en "tunika" til hendes storesøster. De skal være i sort/hvid - så nu må jeg på jagt i stofbutikkerne efter stof og bånd, så ønsket kan opfyldes.

:o)

En lille kjole...

2011-05-12T11:27:00.000+02:00

... til blonden.

Med et lille wienerlæg, så ærmerne får puf...

Og ved siden af blonden et lille strikket bånd. Hvor der kan trækkes bånd igennem hullerne. Bånd med bånd på...

Nu mangler jeg kun det kedelige - nemlig at håndsy bånd og blonde på kjolen. Godt jeg får selskab af Mette fra syklubben i aften, så jeg har lidt underholdning imens

:o)

En lille blonde

2011-05-11T15:57:00.000+02:00

I dag har jeg ikke malet. Må indrømme, at jeg i den grad trængte til en dag uden en pensel i hånden...

I stedet har jeg strikket en lille blonde i lysegrønt garn.

Som skal syes på en grøn- og hvidternet kjole, som jeg liiige skal have syet også. Før på fredag, hvor jeg sammen med børnene drager mod Jylland. Med DSB (- og så kan alt jo ske...)
Der er nemlig en lille niece, som ikke længere er så lille. Faktisk bliver hun 5 år gammel - og sådan noget skal jo fejres.

Gemalen efterlader vi hjemme. Han skal nemlig løbe langt - og har været i skarp træning, for det hele skal helst klares på en god tid.
Forstå det, hvem der kan. Fødselsdag - og tilmed med kagemand importeret helt fra bageren i Højene i det høje Nord - hyggeligt selskab, god mad - eller løbe 21 komma et eller andet kilometer i smeltende varme, mens man drikker lunkent vand fra mavebæltet???

:o)