torsdag den 31. maj 2012

Sære skønheder

Jeg elsker akelejer - og jeg elsker, at de på engelsk hedder Columbines. Sikke et poetisk navn. Det bringer minder om Tivoli og varme sommeraftener...

Da vi flyttede ind og overtog haven fra de tidligere ejere, voksede der akelejer rundt omkring i hækkene og i sprækker mellem fliserne. Det gør der stadigvæk, for de små frø finder vej alle vegne og kræver ikke meget, for at danne en frodig plante med skønne blomster.
I løbet af årene har jeg dog høstet en del af frøene og spredt dem i bedene - og jeg har suppleret med en enkelt pose akelefrø fra planter i lysere nuancer. Dobbelte var de tilmed, og det har givet nogle lidt spøjse varianter, når de har krydset sig med de oprindelige akelejer.

I år er der følgende lidt sære skønheder at se i haven...



Jeg smiler lidt, når jeg går forbi dem...

... og nyder synet af dem og alle de andre - lidt mindre sære - skønheder.





Det er fascinerende at se, hvilke nye varianter, der dukker op fra år til år.  Jeg tror aldrig, at jeg får nok af akelejer.

Jeg har set lyset...

For første gang har vores kastanjetræ sat et lys på sin ene gren.


Kastanjetræer er ellers kendt for at vokse vildt og voldsomt - og lynhurtigt gro ud af en mindre parcelhushave som vores, men vi har vist fået os et atypisk eksemplar af arten.
I adskillige år blev det nemlig ikke til andet end en "pind" med blade på. Ingen sidegrene overhovedet. Nu lader det til, at det endelig har fået ordentlig fat - og der er fornyet håb om, at vi kan lave kastanjedyr af egne kastanjer engang i efteråret.

:o)

onsdag den 30. maj 2012

Mor er ikke skuffet...

... mor er glad.

En komplet omskrivning var nødvendig i år.  Efter flere års skuffede forventninger, fik jeg i år indfriet alle mine drømme om skønhed udenfor køkkenvinduet.

Naboens æbletræ gik amok i blomster.

Jeg har siddet og stirret henført ud af vinduet. Jeg har stået under træet og indsnuset duften. Jeg har fået hvide blomsterblade i håret, da de begyndte at falde - og nu har jeg blot billederne til at minde mig om nogle dage, hvor jeg blev bekræftet i min mening om, at blomstrende æbletræer til enhver tid slår de japanske kirsebær i skønhed.






... og så gør det jo heller ikke noget, at der er udsigt til en fantastisk høst af skønne madæbler engang til efteråret...

:o)

Jakke til den danske sommer

Som vi tydeligt mærker i øjeblikket, så er det ikke altid varme og sol, der præger den danske sommer.
Jeg har derfor syet en sommerjakke til Andreas.

Han var selv med i byen for at vælge stof - og insisterede på den grønne bævernylon. Pingvinstoffet var en rest, jeg havde fra tidligere. Begge dele er fra Stof 2000.  (De to grønne stoffer passer faktisk fint sammen - det er blot mit kamera, der nægter at gengive visse grønne nuancer korrekt...)


Mønsteret er en kombination af to mønstre fra Burda. Oprindeligt var jakken nemlig uden hætte - og med ribkant forneden og på ærmerne. Til den lidt specielle grønne farve, kunne vi dog ikke finde en rib, der matchede, så jeg ændrede lidt i mønsteret i stedet og kombinerede yderligere med en hætte, da Andreas elsker hætter.

Han er vist meget godt tilfreds med resultatet.

tirsdag den 29. maj 2012

Mit næste strikkeprojekt...?

Forleden var vi til pinsefrokost hos Svigermekanikken. Med en vis mængde dramatik, forresten, for der blev varslet med sirener, mens vi var på vej mod det nærliggende udkigspunkt,for at se nærmere på den røgsøjle, vi havde observeret fra haven.  Heldigvis gjaldt varslingen ikke vores område, så vi kunne trygt indtage kaffen udendørs.

Tilbage til strikken...  for Gemalen sad og bladrede i en bunke gamle Anders And blade - og pludselig kommer han med et skævt smil og stikker mig et blad i hånden...


Det giver ligesom en helt ny betydning til udtrykket Hønsestrik, ik'?

;o)

mandag den 28. maj 2012

Der var et, der var to, der var tre...

Det er med en vis beklagelse, at jeg må konstatere, at Frau Putz' helt personlige høne, Poulet Putz, indtil videre er den eneste høne i flokken, der ikke har præsteret et æg.

Lørdag fik vi et æg. Søndag fik vi to...


... og i dag har vi fået hele tre æg leveret af vores små æglæggere.  (De sidste blev dog ikke foreviget, for det ender jo med, at jeg bliver stemplet som "hende den underlige der billederspammer med æg"...)
Seks æg fra 4 høns, der kun lige er blevet gamle nok til at begynde med den slags... 

Hvis gavmildheden gentager sig i morgen, har jeg lovet spejlæg til aftensmad. 

Det er faktisk meget sjovt at opleve, hvor forskellige høns er, når de lægger æg. Søren Pind og Doofenschmirtz går ind i huset, hopper op i redekassen, bliver der et stykke tid, og når de rejser sig igen, ligger der et æg i høet. 
Mimi derimod bringer minder tilbage fra den periode, hvor jeg havde min daglige gang på fødegangen, og blev vidne til nogle af de kvinder, der oplever den indre urkvinde komme frem i forbindelse med deres fødsel.
Mimi må være en urhøne, for hun LARMER. Hun larmer længe, mens hun sidder på kanten af redekassen (presseveer?). Hun larmer gentagne gange i løbet af formiddagen - uden synligt resultat - og når hun endelig lægger sit æg, råber hun sin triumf ud for verden. 

Gad vide, om Poulet Putz også er en urhøne

:o)

lørdag den 26. maj 2012

Dagens dessert

... var et kvart æg til hver. For vi skulle jo alle sammen smage resultatet af "Søren Pinds" anstrengelser.  Han Hun er endvidere blevet rost højlydt hele dagen. Dygtig høne.

Det var godtnok et æg i str. XS - men det blev alligevel kogt efter alle kunstens regler, kølet af, pillet og skåret i fire dele.


Emilie var meget spændt på blommens farve, for de her høns har jo spist alt græsset inde i hønsegården, og alt det vi har smidt ind til dem efterfølgende - og meget grønt skulle give meget gule blommer.

Som det ses på billedet var det da også en meget fin mørkegul blomme, der er præsteret.  Her fotograferet sammen med en pakke "smør", så I kan se farveforskellen.


Sikke meget skæg
Man får ud af et æg

;o)

BREAKING NEWS !

fredag den 25. maj 2012

Schnickel Fritz og alle de andre

Indtil Pinterest fik åbnet mine øjne, troede jeg kun, at dagliljer fandtes i en skrigende gul, som matcher mælkebøtterne i min græsplæne, og en orange variant, som absolut ikke passer til noget i min have.  Den gule stod i haven, da vi flyttede ind - hvorefter den flyttede ud - og den og dens orange søster er de eneste farver, jeg har set hos den lokale planteskole.

Dagliljer er ellers et ganske fantastisk "påfund". En hel masse smukke blomster hen over sommeren. Men ak... kun i de forhadte farver.

Indtil jeg så en rosa variant på Pinterest. Og en hel masse andre, da jeg søgte efter det. Rosa, pink, hvide...  Jamen, jamen...

Straks gik jagten ind på planter til egen have. Jeg fandt et stort udvalg af dagliljer hos The Plant Explorer, som er dansk på trods af navnet. Klik, klik, klik... og klik, klik, klik... så havde jeg fyldt den virtuelle indkøbskurv med dagliljer - og forskellige hosta og bregner, som passede fint ind i bunden af vores lille "havelund".


Havelund... Ja min ordre gik helt tilbage til den periode, hvor haveplanerne stadig indbefattede en havelund. Der hvor trampolinen nu står, for at give plads til køkkenhaven...

The Plant Explorer får bestemt ikke topkarakterer udi ekspeditionstid. Eller kundeservice. Da jeg efter 18 dage rykkede for min ordre (og jeg synes selv, at jeg var flink og tog hensyn til alle de helligdage, der kunne have forsinket afsendelsen af mine planter) så hørte jeg ikke noget.  Argh...  Det mindste man kan gøre er da at svare på en henvendelse...?   Til gengæld modtog jeg pludselig min ordre to dage senere. Uden et ord.   Jamen godt så...  Jeg synes dog, at det ville have klædt firmaet, hvis de havde svaret på min skriftlige henvendelse...  Det tager ikke mange sekunder at trykke på svar-knappen og skrive ordene:  "Vi beklager den lange ventetid. Din ordre er nu afsendt. MVH"...

Planterne er der til gengæld ikke noget at klage på. Meget fine og kraftige planter med et stort rodnet - og heldigvis var jeg hjemme, da postbudet kom, så de slap for et længere ophold på posthuset, før de kunne komme i jorden.


Jeg plantede og vandede på livet løs i går aftes - og nu venter jeg så bare på, at jeg dagligt kan glæde mig over fine blomster i alle mulige varianter.

torsdag den 24. maj 2012

Eine kleine Historie

Es ist ganze wisst:

Es war einmal ein Gardener ins südlichen Deutschland.  Er hatte eine schöne neue Blume hervoergeavlet, und nun vermisste er nur ein Ding.


Er hat seine Frau von eine schöne Name für seine schöne neue Blume gefragt. "Es ist eine schöne rosa Tageslilien", hat er gesagt.

Die Frau hat sich lange umgedankt. Eine schöne Name für eine rosa Tageslilien...  Das war schwierig...

Ins Ende haben sie sich an eine Name entschlossen.

Schnickel Fritz


Aber natürlich...

;o)

onsdag den 23. maj 2012

Den tid igen... Take two...


Koldskål indtaget i aftensolen i udestuen...

Så mangler vi kun hyldeblomstsaft og solvarme jordbær fra egen have. Så kan jeg sætte hak ved alle de kulinariske oplevelser, som hører sommeren til. 
Stor kulinarisk kunst er det egentlig ikke.
Jeg er nemlig ikke den, der står og sveder i køkkenet over hjemmebagte "Chamber Junks".
Hatten af for dem, der gør det. Min gode veninde Karen har bagt mine - og suppleret med bananer er det nu ikke så ringe endda.   (Opskriften på vores hjemmelavede, garanteret salmonellafri koldskål kan du finde et godt stykke nede i dette indlæg. )

Og nu er det så også den tid igen, hvor ungerne skal i bad hver eneste aften... 

:o)

tirsdag den 22. maj 2012

Den tid igen...


... og så løb jeg tør for isterninger, men det er der jo heldigvis råd for...

Nyd sommeren!

mandag den 21. maj 2012

Planter på pindene

Jeg har godtnok gang i en del strikkeprojekter i øjeblikket...  men det skulle alligevel ikke afholde mig fra at påbegynde endnu et.  Man skal jo strikke det, man har lyst til - eller noget...

Når nu mine forsøg ud i at plantefarve garn lå der og kaldte...


Så der er blevet slået op til simpel strik. Rundt og rundt med raglanudtagninger. Nogle retriller i halskanten, en hel masse vendepinde for faconens skyld og så bare derudaf i det ufarvede garn.


Det plantefarvede indslag kommer først på kroppen, har jeg besluttet - og jeg tror det bliver mindre spraglet end farveladebunken her...   Tror jeg nøjes med kaffe og te i striber - og så gemmer jeg resten til et andet projekt.


De sidste to farver jeg lavede på skvalderkål og brændenælde blev ærligt talt noget fesne.  Måske skyldes det, at jeg ikke havde helt nok tålmodighed, så garnet fik kun 15 minutter i alun/vinsyre-badet, før det blev lagt i de ildelugtende heksesupper. 


Garnet har ikke taget imod ret meget farve - og det ender nok med, at de begge to ryger i endnu et farvebad. Den kraftige grønne fra rødløg, tænker jeg... Måske i flere styrker...  Mums.  (Og så lugter løgskaller slet, slet ikke så slemt som skvalderkål!)

Hvis du skulle have lyst til at få fingre i den lækre bomuld/silke/hørblanding, så har Weller vist mere på vej til Garnudsalget
Og jeg har stadigvæk skvalderkål nok at tage af, hvis du skulle mangle...

søndag den 20. maj 2012

Boooooork!

Det er sjovt nok ikke meget de siger, de små hønsedamer, der er flyttet ind på matriklen. Måske kommer det med alderen, ligesom æggene.
Indtil videre hygger de sig blot i hønsehus og -gård. De bruger det meste af dagen på at spise, og har snart spist sig igennem alt det græs, der gror i hønsegården. Skvalderkålen er også forsvundet. Dygtige damer!  Alt muligt grønt er forsvundet som dug for solen. Bare ikke broccoli. Måske er det alligevel for sundt?  


Efterhånden som de falder til bliver de mere og mere nysgerrige, og tilbringer mere og mere tid udendørs.
For en lille flok nysgerrige høns er der også nok at kigge på fra hønsegården. Der er næsten hele tiden nogle af de tobenede, der kommer forbi. Både dem der bor i huset og som kommer med maden - og en hel masse andre, som nysgerrigt stopper op på fortovet eller endda kommer helt ind i haven og hilser på. 
Der er også nogle firbenede, der kigger forbi. De firbenede, der bor i huset, er ikke specielt interesserede - og måske en lille smule skræmte. Nogle af de firbenede, der kommer forbi ude på fortovet trækker ganske meget i deres snor for at komme helt tæt på. Et par af dem havde uheldigvis ikke fået snor på (!).     Godt det ikke var fritgående høns... 


Efterhånden som tiden går, bliver vi bedre og bedre til at se forskel på de fire brune høns. Der er forskel, men det er lettest at genkende hønsene, når de allesammen er til stede, fordi forskellene så træder tydeligere frem.

Lad mig præsentere: 



Søren Pind.  Navngivet af Gemalen. Da den som den første indtog den siddepind, Gemalen havde snedkereret... ja så skulle den jo hedder noget med "Pind"...  Så... Søren Pind... den mørkeste høne i hønsegården. Han Hun har hvide vingespidser.   (Prøv du lige at huske at kalde "Søren Pind" for hun!) 


I forgrunden af dette billede ses Doofenschmirtz - hønen som Andreas har opkaldt efter ham her fra Disneys "Phineas and Ferb":

  
Hønen Doofenschmirtz er næsten lige så mørk som Søren Pind, men har brune vinger - og hvide pletter i panden.  (Og kommer også let til at hedde "han", ligesom Søren Pind...)




Poulet Putz  (Ikke at forveksle med Paul Potts!)  - Hønen med de fine, hvide halefjer.  Frau Putz' helt egen høne - til venstre i billedet.  Her fotograferet sammen med Mimi, hønsegårdens lyseste høne.  Mimi er hønsedamens helt egen høne.

Hønsedamen?   Det er selvfølgelig hende her - i gang med noget af det mindre sjove ved hønsehold... 


 I weekenden begyndte hønsene at støvbade i hønsegården, hvilket vi ser som et tegn på, at de efterhånden er helt trygge ved stedet. 

video


Det bliver også sværere og sværere at komme ind i hønsegården, for der er et par stykker, der allerede har mod på at udforske verden udenfor lågen.  Eller måske er det bare fordi græsset er grønnere på den anden side?

Hver aften bliver de "lagt i seng" - og hver morgen bliver man mødt af nogle muntert "bok-bok-boork"-ende høns, når man kommer for at lukke dem ud i hønsegården igen.  Det er meget, meget hyggeligt.

Og nøøj, hvor bliver det hyggeligt at sætte tænderne i det første spejlæg af egen produktion.

:o)


fredag den 18. maj 2012

Det tager kun 5 minutter...

... at plante en bakke jordbærplanter.

Til gengæld tager det temmelig mange timer at gøre et bed klar til jordbær, når udgangspunktet er dette:



Køkkenhave var egentlig ikke en del af årets "plan" for haven.
Jeg/vi havde planer om, at høns var årets eneste nye tiltag. Resten af året skulle vi så for første gang i mange år ikke lave de helt store anlægsarbejder i haven.
En havesæson, hvor vi bare skulle slappe af, luge lidt ukrudt og drikke kaffe. 
Sådan blev det så ikke, for tanken om en køkkenhave dukkede pludselig op i forbindelse med anlæggelsen af hønsegården.
Tanker blev tænkt. Planer blev lagt. Nye tanker blev tænkt. Andre planer lagt. Nogle haveplaner blev droppet til fordel for andre. En trampolin blev flyttet. Og pludselig var der sat mikadopinde i jorden og trukket snore.   

"Vi tager den med ro. Vi har alligevel hele sommeren til at gøre klar. Det er sikkert alligevel for sent at så noget, når vi endelig engang er klar med køkkenhaven, så..."   En kombination af drømmen om afslappende havesommer og anlæggelse af køkkenhave.

Og så stod den pludselig der.  En stor pose med jordbærplanter. En foræring fra en sød nabo.

 Og så måtte vi jo pludselig revidere en smule i tidsplanen. Få rubbet neglene og få jord under dem i en vis fart.
Så se lige resultatet er af en hel, lang, hård dag i haven... 



Jorden er ryddet. Omkring en tredjedel af mulden er gravet grundigt igennem, løsnet og renset for rødder.
For god ordens skyld vil jeg lige sige, at Gemalen har hjulpet med at fjerne græstørven.
Resten af arbejdet i køkkenhaven har jeg stort set klaret alene... dog godt assisteret af Andreas, som har slået jordklumper i stykker og fanget regnorme.
Bare så I ikke sidder der og tror, at jeg har drukket kaffe, strikket og kigget på, mens Gemalen har knoklet.  Næh-nej...  Han har været på cykeltur sammen med jordbær-leverandør-naboen, mens jeg løsnede jorden, kultiverede og fjernede rødder.


Til gengæld hjalp Gemalen med at plante og vande jordbærrene. Det tog overraskende nok ikke særligt lang tid, da forarbejdet var gjort.

Køkkenhaven er dog langt fra færdiganlagt. I morgen skal Gemalen ud og købe stolper, træ og hønsenet... og så skal hele herligheden rammes ind.  Inspireret af disse billeder, som jeg har fundet på Pinterest...  (Desværre er der intet link til oprindelsen af disse billeder, da de er hentet til Pinterest fra Google)

Pinned Image

Pinned Image

 Og måske... kun måske... bliver stien i køkkenhaven belagt med mosaik med store støbte bladsten imellem. Igen inspireret af Pinterest. Stedet hvor drømme skabes!

Pinned Image

Pinned Image

Regnormene, som Andreas fangede...  De vakte skam glæde, da de blev smidt ind i hønsegården. Og meget apropos...  Så vender jeg snart tilbage med en lille præsentation af de nye, hyggelige beboere her på matriklen.

Lige nu vil jeg lave mig en kop kaffe og finde strikketøjet frem. Hvile lidt på laurbærrene oven på jordbærrene...

torsdag den 17. maj 2012

"AD! Skal I have garn til aftensmad?"

Heksemutter har igen været i gang.
Egentlig var Kr. Himmelfartsferien tiltænkt anlæggelsen af køkkenhave, men vejrguderne vil det åbenbart anderledes... I hvert fald er styrtregn og enorme haglbyger ikke specielt værdsatte i forbindelse med den type arbejde.
Så i stedet for at fjerne græstørv sidder jeg nu her og venter i spænding. På resultaterne af to forsøg udi grønne nuancer. De fleste af havens brændenælder røg i den ene suppegryde - og en forsvindende lille del af de skvalderkål vi "dyrker" endte i den anden.

Resultaterne lader vente på sig. Min begrænsede erfaring siger mig nemlig, at man jo ingenlunde kan regne med, at farven ender som i gryden.

Indtil videre har vi en fesengrøn-gul-brunlig skvalderkål...


... og en mystisk fesen rød-brun-grønlig brændenælde...



Ikke de kraftigste farver - på trods af, at jeg brugte en hel spandfuld af hver plante, og meget lidt vand.

Andreas' legekammerat kom forbi og kiggede nysgerrigt i gryderne - og der måtte en nærmere forklaring til, så hun ikke tager hjem og fortæller mærkelige historier om en familie, som spiser garn til aftensmad   ;o)

onsdag den 16. maj 2012

Heksemutter lod en tudse...

Jeg har følt mig lidt som en brygkogende heksemutter de sidste par dage, for jeg havde nemlig planer med den ufarvede bomuld/silke/hør-blanding, som jeg købte på garnudsalget.

Faktisk har jeg haft drømme og planer med den længe før den blev købt. Derfor håbede jeg, at der ikke var udsolgt før jeg ankom til Gug... og jeg var heldig at få en af de sidste cones med det lækre garn.

Seks små fed blev der vundet op. Det blev kogt sammen med alun og vinsyre - og var herefter klar til at blive indfarvet med "hvad-finder-jeg-på"-plantefarver.


Første aften stod den på løgskaller, te og kraprod. I dag har jeg virkelig leget heks og lavet afkog af birke- og ahornblade.  (Fy Føj da for en omgang ildelugtende supper!)   Ahornafkoget var dog nærmest farveløst, så det kasserede jeg og kogte i stedet skaller fra rødløg.  Og så selvfølgelig kaffe.  Kaffe må der til.  

Og se da lige, så mange farver man kan få...

Skaller fra brune løg...


Kraprod...


Te...

Hængt til tørre indendørs natten over...


Kaffe... 
 

Birkeblade...


og skaller fra rødløg...


... som på magisk, forhekset vis (!) skiftede fra mættet orangebrun til den smukkeste olivengrønne, da det blev skyllet i rent vand...


Dagens farver


Da garnet er en blanding af tre typer fibre er de fleste af farverne melerede, hvilket bestemt ikke gør dem grimmere.

Nu hænger de så til tørre i udestuen. Og med det vejr vi holder os i øjeblikket, må jeg vist sætte min lid til blæsten fremfor varmen.


... og måske skal der brygges mere heksebryg, når jeg finder på andre planter at eksperimentere med.  Man er vel lidt en heks...

Røg i ringe, um um um...

:o)