fredag den 11. maj 2012

Er de mon kyllinger eller høns?

Der er blevet lagt æg... 


... og det er åbenbart ikke så let at presse sådan nogen ud...  Ooooooh...


Men æg skal jo slet ikke lægges ude i hønsegården, så hønsehusets beboere fik besked på at gå indenfor til redekasserne.  Det bliver det dog ikke lettere af... 


Hønsehuset og hønsegård er blevet testet grundigt i dag. Og der blev søgt efter en løsning, så man ikke skal tilbringe en halv dag bag hegnet, når døren smækker i bag en...  




 Yes!  Det lykkedes!  Så nu skal man bare huske at sikre sig, at den store Mikado-pind sidder på sin plads, før man vover sig alene ind i hønsegården.


Mange timer er der lagt i projektet - men se da lige, så fint det er blevet...



Detaljen på døren blev jeg inspireret til via Pinterest.  (Så kom ikke her og sig, at Pinterest er rent tidsspilde!  Se lige her, hvis du vil se en endnu mere (!) overdrevet hønsegård... Et hønsepalads)


I morgen vil det vise sig, om de RIGTIGE beboere synes om deres nye hjem. Gemalen fylder bilen med børn og kører ud i det blå for at hente hønsedamerne.
Jeg selv skal kagle et helt andet sted.  Turen går for mit vedkommende til det nordjydske. Sammen med strikkedamerne skal jeg nemlig til Uldfestival i Saltum - og på vejen dertil lægger vi (selvfølgelig?) turen indenom et garnudsalg, der for en gangs skyld ikke blot er virtuelt.

Gad vide, hvor lunt og blødt vi kommer til at sidde i bilen, når vi kører hjemad på mandag. 

Og når jeg kommer hjem, skal jeg selv hilse på de damer - og se om de synes om deres nye hjem og alle de brændenælder, skvalderkål og mælkebøtter vi (helt bevidst... ahem!) har gemt til dem i haven...

;o)

4 kommentarer:

  1. Superfint hønsehus, de store høns ser også ud til at nyde tilbygningen. God fornøjelse til Uldfestival, jeg er majet misundelig. Bilen har i hvert fald nok ekstra "airbags" på hjemturen.

    SvarSlet
  2. Et godt råd;
    Brug et kraftigt stykke ståltråd, som bindes fast i "haspen" (der er sikkert et hul i toppen til selvsamme formål, ellers kan det laves), og før ståltråden ind gennem trådnettet, så den er til at hive i, og haspen" lukker op. Det gjorde min far i sine fuglevolierer for mange år siden. ;-)
    Blot et godt råd, og jeg er sikker på at hønsene får et fantastisk liv hos jer. :-)

    SvarSlet
  3. Og så kom legehuset til ære og værdighed igen. Hvor er det bare flot.
    Jeg glæder mig til at høre mere om de nye beboere :)

    SvarSlet
  4. Aj men altså ! Hvor er det gennemført og flot lavet !
    Og jep - pinterest er på ingen måde rent tidsspilde :)

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz